Aktivitet
Chatbots i naturvidenskab
Eleverne har adgang til chatbots og vil møde dem igennem deres videre uddannelse og karriere. Hvordan skal eleverne forholde sig til chatbots? Hvad er chatbottens muligheder og begrænsninger?
Brug af AI-chatbots i forbindelse med undervisning skal ske under hensyntagen til gældende regler om datasikkerhed og GDPR.
Anslået tidsforbrug: ca. 45 minutter
I denne aktivitet arbejder eleverne med at forholde sig kritisk til brugen af chatbots i naturvidenskab. Eleverne skal kende chatbots begrænsninger, men også de muligheder, som de giver. Kritisk stillingtagen bør hvile på et fagligt grundlag, og derfor skal eleverne også have en overordnet forståelse af, hvordan sprogmodellen i en chatbot virker.
Aktivitetens opbygning
1: Hvad er en chatbot?
Begynd med en klassedialog eller skriftlige inputs fra eleverne f.eks. via Padlet eller et spørgeskema: Hvor mange har prøvet at bruge en chatbot, f.eks. ChatGPT?
Bed eleverne byde ind med deres forforståelse:
- Hvordan virker en chatbot?
- Hvordan har den lært at skrive? Kan den huske og hvor meget?
- Hvor bor en chatbot?
- Har den adgang til internettet?
- Hvad koster det i penge og energi at drive en chatbot?
- Er det gratis at bruge en chatbot?
Præsenter herefter aktuelle fakta om den chatbot, som er førende p.t. Mange data omkring ChatGPT er uofficielle og vil derfor bero på estimater, der er samlet på sider som f.eks. Wikipedia’s side om ChatGPT (en.wikipedia.org).
Nogle pointer kunne være: En sprogmodel kan forudsige næste ord ud fra inputs. Den er trænet på data fra før 2021 med forskellige maskinlærings-teknikker. Én teknik er et neuralt netværk med ca. 175 milliarder forbindelser (GPT-3). Vores hjerne har til sammenligning ca. 10.000 gange så mange forbindelser. GPT-3 er opmærksom på sammenhænge mellem samtalens sidste ca. 2000 ord (tokens). Det koster noget at træne og drive en chatbot, men der er mange uofficielle beløb i medierne. ChatGPT har ifølge nogle kilder et energiforbrug som op til 175000 danskere (towardsdatascience.com).
2: I hvilken grad kan vi stole på informationer fra en chatbot?
Vælg et emne som eleverne har arbejdet grundigt med, så de kan vurdere, om chatbotten svarer rigtigt eller forkert. Emnet kunne være energi (fysik), syrer og baser (kemi), genmodificering (bioteknologi), strålingsbalance (naturgeografi) eller om forplantning (biologi). Bed eleverne i plenum komme med mindst fem forslag til spørgsmål inden for emnet, som man kan stille til chatbotten. Skriv spørgsmålene op på tavlen, og diskuter forventningerne til chatbottens svar.
Del eleverne i grupper a 3, hvoraf mindst en har adgang til en chatbot f.eks. ChatGPT. Grupperne får 10 minutter til at:
- Stille nogle af spørgsmålene, som står på tavlen, til chatbotten.
- Stille egne eller uddybende spørgsmål til chatbotten inden for emnet.
- Læse chatbottens svar og vurdere i hvilken grad de er relevante og korrekte.
- Bede chatbotten skrive kilder på nogle af sine svar. Det kan gøres ved at efterfølge et spørgsmål med: ”Skriv kilder på svaret”, og undersøge, om kilderne er troværdige.
Opsamling i fællesskab
Hvad fik I ud af jeres interaktion med chatbotten? Vurdér ud fra jeres viden om emnet, om chatbotten har ret i det, som den skrev. Virkede chatbotten overbevisende? Hvad viste jeres undersøgelse af chatbottens kilder? I hvilken grad kan vi stole på informationerne fra en chatbot?
Bed evt. eleverne give forslag til, hvad en chatbot kan bruges til i forbindelse med undervisning. Giv en klar vurdering af hvilke af de foreslåede anvendelser, der fremmer læring og hvilke, der ikke gør.
Kreditering
Rasmus Kragh Wendelbo, Svendborg Gymnasium, i samarbejde med CFU
Læs mere
Test en chatbot -Menneske eller maskine? (emu.dk)
Skriftlighed i en AI-tid (emu.dk)
Undersøgelse og nysgerrighed -AI chatbots i historie (emu.dk)
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.