Leg, sanser, bevægelse og sproglige øer i fremmedsprogsundervisning

Arbejdet med sanser og bevægelser kan benyttes fra 1.g, og arbejdet med øer egner sig særligt godt til 2.g og 3.g.

Dette forløb passer til overgangen mellem begyndersystemet og 2.g’s tematiske læsninger.

Forløbet bygger på to didaktiske tilgange med brug af henholdsvis sanser og øer. Inddragelsen af leg, sanser og bevægelse hører hjemme under begrebet ”embodied cognition”, mens sproglige øer udgør en del af stilladset frem mod mere mundtlig produktion og højere fluency.

Sproglige øer

I forløbet lægges vægt på to sproglige udtryk, der går igen i såvel kerneteksten som i de didaktiske øvelser: ”Il se sent…” og ”Il a l’air”. Disse sproglige enheder definerer vi som øer. Når vi fravælger betegnelsen chunks, er det fordi det er et relativt vidt begreb, der dækker alt fra kontekstafhængige enkeltord til hele sætninger.

Øerne defineres derimod ud fra den forudsætning, at de skal kunne bruges i mange forskelligartede kontekster. Den grad af fluency, som heri lægges op til, faciliteres nemlig i arbejdet med øer, der kan ses som en slags grundstamme i sproget, ud fra hvilken eleverne kan udbygge deres sprog.

Arbejdet med øer erstatter naturligvis ikke (men beriger snarere) den almene ordforrådsindlæring, som det konkret demonstreres i modul 3, hvor der arbejdes både med adjektiver og øer. Antallet af adjektiver, som den enkelte elev formår at memorere og producere, vil naturligvis være forskelligt, men pointen er, at øerne bliver det fælles udgangspunkt, eleverne taler ud fra.

Arbejdet med øer bliver således holdets fællesnævner, samtidig med at muligheden for differentiering fortsat holdes åben.

Det skal her bemærkes, at der i dette forløb mødes et episodisk arbejde med øer. Ønsker man at forankre disse (og i det hele taget et større antal) øer, kræver det en systematisk, repetitiv tilgang, der går på tværs af tekster, moduler og forløb.

Leg, bevægelse og de 5 sanser

Inden for feltet ”embodied cognition” arbejdes der, som ordene antyder, med det kognitive via kroppen. Det er måske en lidt overset tilgang i fremmedsprogsundervisningen, i al fald på ungdomsuddannelsesniveau. Men i en tid, hvor vores elever er vokset op med skærme, er inddragelse af leg/simulation og de 5 sanser særligt frugtbar, derved at eleverne får ”sproget i kroppen”.

I artiklen Det jeg sanser, husker jeg af Marie Fugl (2009) peger forsker i neurovidenskab, Theresa Schilhab, på den tætte sammenhæng mellem de erfaringer, vi gør os med sanserne, og den måde oplevelsen ”fæstner sig” sprogligt i vores neurale netværk. Der tændes så at sige op i det samme mønster af neuroner, når vi erfarer verden med sanserne, som når vi sprogligt italesætter de fænomener, vi har oplevet.

Denne forbindelse forsøger vi bevidst at udnytte i vores didaktiske tilgang.

Ord, der egentligt er yderst konkrete på et givent fremmedsprog (her fransk), såsom ”couteau” og ”à gauche”, forekommer på ingen måde konkrete, når vores elever møder dem første gang. Hvis vi ønsker at disse ord effektivt skal forankres, må vi derfor for det første skabe en aktivitet, hvor så meget som muligt af elevernes koncentrationsevne samler sig om den øvelse, vi har faciliteret, og som netop indeholder de sanselige stimuli, der knytter sig til ordene. For det andet må vi sørge for at disse stimuli repeteres. Kraftige stimuli i ordforrådsindlæring er altså nødvendige, men kan ikke stå alene, dvs. foruden repetition.

I øvelserne i dette forløb, hvor leg, bevægelse og sanser inddrages, tilstræbes det desuden i så høj grad som muligt, at bevægelsen/sanserne er et ekko af det semantiske indhold. Vilkårlige bevægelser i sprogindlæring er formodentlig bedre end ingen bevægelse overhovedet, men det er altså vores tese, at overensstemmelse mellem bevægelse og det semantiske indhold gør didaktikken særligt motiverende og effektiv.

Modulerne

De i alt 4 moduler beskrives her. Der er angivet aktiviteter og kommentarer til hvert modul, samt relevante bilag.

Indhold: Der lægges ud med ordforrådsindlæring i aktiviteter, som er stilladsende i forhold til den kernetekst, eleverne skal arbejde med fra modul 2. Det udsnit, der her arbejdes med, står i første omgang isoleret. I modul 4 ser eleven, hvordan dette passer ind i helheden.

Første aktivitet: Målet er, at eleverne via en sang lærer at bøje “mettre” i præsens. Den valgte melodi er i dette tilfælde “Mæh, si’r det lille lam” spillende på det fonetiske sammenfald.

Første aktivitet
Mæh, si’r det lille lam, mor, jeg fryser, jeg vil hjem! Mæh, si’r det store får, vent, til aftenklokken slår, - så skal du nok komme hjem, mæh!	Je mets, tu mets, il met nous mettons et vous mettez Je mets, tu mets, il met Je mets, tu mets, il met on dit qu’ils mettent et qu’elles mettent

Kommentar: Sansemæssigt er eleverne både auditivt aktive og lydproducerende. Dertil kommer, at ord og udtryk, der indgår i melodier, i helt særlig grad forankres.

Anden aktivitet: Målet er, at eleverne lærer følgende syv substantiver, der vedrører borddækning: un couteau / une fourchette / une cuillère / une petite cuillère / une assiette / une serviette / un verre. Lærerens forberedelse går ud på at medbringe disse genstande.

Først viser underviseren de syv genstande/substantiver og udtaler dem højt ét for ét, hvorefter de skrives på tavlen. Eleverne bedes gentage.

Eleverne arbejder nu sammen to og to. Den ene elev tager bind for øjnene (eller lukker alternativt øjnene.) Den anden elev rækker derefter én af de syv genstande til eleven, der ikke kan se. Denne føler på alle syv genstande (en ad gangen) og siger på fransk, hvad det er. Herefter skifter eleverne roller.

Kommentar: Sansemæssigt kan man måske her undre sig over, at vi “fjerner” en sans, men en pointe under afsnittet “leg, bevægelse og de 5 sanser” er, at såkaldte kraftige stimuli i ordforrådsindlæring er nødvendige. Via den taktile sans giver aktiviteten eleverne en overraskende sanselig oplevelse, som forankrer det specifikke franske ord i hukommelsen.

Indhold: Lytte- og indsætningsøvelse (med gloserne fra modul 1). I lærerudgave af teksten (Se bilag 2) er ”mettre” og substantiverne markeret med henholdsvis grøn og gul farve de steder, hvor eleverne skal indsætte ordene i deres udgave af teksten (Se bilag 1). Præpositioner, som eleverne senere skal finde i samme tekststykke, er markeret med orange farve.

Første aktivitet: Underviseren læser teksten højt for eleverne. I et koncentreret afsnit af teksten mangler netop “mettre” og de 7 genstande/substantiver. Eleverne indsætter disse under lytningen. Oplæsningen af dette afsnit af teksten kan med fordel gentages. Eleverne sparrer med hinanden om, hvad de har indsat. Til sidst samles der op på klassen.

Anden aktivitet: I samme afsnit af teksten bedes eleverne nu finde og markere alle præpositioner. Disse 7 præpositioner skal eleverne nu hoppe i hinkeruder i følgende rækkefølge: sous, devant, à gauche de, à droite de, au milieu de, derrière, sur. (Se bilag 3 som nu udleveres til eleverne).

Præpositioner læses højt/gentages, hvorefter eleverne skal gå sammen i par. De starter med at tegne hinkeruden med kridt (der skal blot stå 1-7 i ruderne, og altså IKKE præpositionerne). Eleverne skiftes til at hoppe, og de første gange må de gerne hoppe med bilaget i hånden. Når de føler sig klar, lægges bilaget til siden, og de hopper uden. Elever, der ikke hopper, agerer sufflør (hvis den, der hopper, ikke kan huske den næste præposition).

Når der hoppes baglæns ud af hinkeruden igen, siges præpositionerne i sagens natur i omvendt rækkefølge.

Når eleverne er fortrolige med legen eller gerne vil udfordres, kan legen udvides med indførelse af hinkesten. Den rude, hvor hinkestenen er i, skal man nemlig hoppe over (såvel fysisk som verbalt).

Tredje aktivitet: On met la table. Travaillez en groupe de 3.

Er der eksempelvis 24 elever på et hold, skal underviseren altså medbringe 8 x knive, gafler, tallerkener, skeer, teskeer, glas og servietter.

a. Une personne met la table - les deux autres font des commentaires, par exemple:

D’abord il/elle met une serviette sur l’assiette. Puis, il/elle met… Après, il/elle met… Ensuite, il/elle met… Finalement, il/elle met…

Eleverne skifter roller, indtil alle har dækket bord, og alle har kommenteret.

b. Deux personnes donnent des ordres - la troisième met la table, par exemple:

D’abord, tu dois mettre une serviette sur l’assiette → (Eleven gør det og siger : D’accord, je mets une serviette sur l’assiette)

Puis/après/ensuite, tu dois mettre… → D’accord, je mets…

Finalement, tu dois mettre… → D’accord, je mets…

Kommentar: I disse tre aktiviteter inddrages det visuelle, auditive, taktile og bevægelser.

Indhold: I denne øvelse benyttes humørbolde til at træne såvel adjektiver som øer. (se bilag 4) Boldene kan enten købes på nettet, eller man kan selv påføre emojis på bolde gerne i forskellige farver.

Første aktivitet: Skemaet (Se bilag 4) vises på projektoren, mens underviseren starter med at tage en gul bold op og viser det ansigtsudtryk, der er på bolden. Eleverne bedes nu gentage det første adjektiv ’content’ efter læreren. Dette gøres med samtlige bolde i første kolonne, som herved faciliterer eleverne forankring af adjektivets ordlyd og semantik.

Underviseren introducerer nu eleverne for øen, ”Il a l’air…’ og forklarer, hvordan adjektivet kombineres med et af de adjektiver, som de lige har lært.

Underviseren tager nu en tilfældig bold og spørger ud i klassen: ”Il a l’air comment ?” Eleverne svarer vha. øen og det pågældende adjektiv.

Det samme gentages nu med anden kolonne og de nye adjektiver.

Anden aktivitet: Hvis eleverne er fortrolige med første kolonne adjektiver, kan de sagtens få flere/alle bolde i brug fra starten, men man kan også starte blødt op med en-to bolde, som alle skal have haft i hænderne, inden en ny bold kastes ind i ringen.

Eleverne skiftes nu til at kaste en bold til en kammerat, og spørger: Il a l’air comment ?”. Eleven, der får bolden, viser de andre den og svarer med øen + det adjektivet den pågældende bold repræsenterer.

Aktiviteten kan udvides ved at inddrage anden eller tredje kolonne af adjektiver.

Endelig kan øvelsen udvides med den anden ø ”Il se sent”.

Kommentar: I denne øvelse spilles der på det visuelle, auditive og bevægelse samtidig med at de forskellige kolonner af adjektiver giver mulighed for inddragelse af et større antal adjektiver og dermed for differentiering.

Første aktivitet: Eleverne læser nu hele teksten og oversætter for hinanden (Altså hele bilag 1).

Anden aktivitet: De er nu rustet til at tale om Hector og Hélène på en mere spontan måde, idet de adjektiver og øer, de netop har arbejdet med, skal anvendes. I grupper à 3 skal de svare på følgende spørgsmål, som tages et for et.

Eleverne får udleveret et ark papir og skriver svarene ned uden brug af ordbog.

1) Comment se sent Hector avant qu’Hélène arrive ?

2) Comment a l’air Hélène d’après les deux garçons? Utilisez des synonymes.

3) Comment se sent Hector quand la bouteille de vin rouge tombe sur la table. Approfondissez votre réponse avec les îles suivantes “il se sent” et “parce que”.

4) Partagez vos idées en classe.