Artikel

Interkulturel kompetence i fransk og i fagligt samspil

Fransk er et kulturfag, så lad eleverne observere fransktalende landes kulturer og sammenligne med deres egen. Hent inspiration til arbejdet med kulturforståelse i denne artikel.

Fransk som genvej til forståelse

Læreplanen for franskfaget fastslår bl.a., at fransk er ”et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel kommunikativ kompetence. ”Uanset om vi underviser i fransk begynder B/A eller fortsætter  C/B/A, er fælles for alle niveauer formålet om, at sproget ikke blot bliver et kommunikationsmiddel. Det skal også blive et ”erkendelsesmiddel, som skaber en genvej til forståelse af andre sprog og kulturer.”, sådan at ”franskfaget [sætter] eleverne i stand til at reflektere over egen kultur i mødet med fransksprogede kulturer.”

 

Stor og lille kultur

Sprogfagene skal arbejde mere eksplicit med undervisning i interkulturel kompetence i følge Christine Léturgie fra Nørre Gymnasium, der har beskrevet sin tilgang i oplæg på Faglig udvikling i Praksis og noten "Hvorfor arbejde med IKK i fransk?".  Hun skelner mellem "Culture Grand C” og “culture petit c”: Det er ikke nok, at eleverne stifter bekendtskab med store kulturelle seværdigheder eller berømtheder som fx Eiffeltårnet, Balsac og le Tricolore. Hvis vi vil have dem til at forstå franskmændene, må eleverne også opnå et kendskab til små kulturelle områder som det franske kindkys, normer i undervisning og hverdagspraksis. 

Christine Léturgie foreslår bl.a. et forløb om ’La jeunesse’, hvor man kan sammenligne ‘la vie d’un jeune danois avec la vie d’un jeune français’, hvor den interkulturelle kompetence opnås ved, at eleverne ikke kun opnår viden om franske kulturforhold, men også skal formidle danske kulturforhold inden for forskellige emner. Christine Léturgie giver konkrete forslag i denne pdf: Hvorfor arbejde med IKK i fransk?

 

Virtuelle museumsbesøg

Et forløb med fokus på kunst kan lægge op til et arbejde med den skelnen, der er mellem ”Culture Grand C” og “culture petit c”, sådan at eleverne opnår en bevidsthed omkring, hvilken form for kultur kunst kan udtrykke, alt efter om den afbilleder store begivenheder som fx den franske nationaldag ved Bastillen eller hverdagsbegivenheder som markarbejde under høsten. Kun fantasien sætter grænser for, hvad vi vil lade vores elever observere og sammenligne deres egen kultur med.

Det 4. verdensmål har til formål at ”sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring”. Her kan den digitale dimension være afgørende, fordi vi via internettet får adgang til kulturelle oplevelser, vi ikke nødvendigvis kan give vores elever i et undervisningslokale fjernt fra større byer. Vi kan rejse virtuelt rundt på Google Maps og få et godt indtryk af, hvordan det ser ud i fx Paris. Vi er ikke længere afhængig af en computer, men kan også med fordel tage mobiltelefonen i brug, fordi vi der kan bruge apps, der giver os adgang til fx interessante museer.

Se artiklen Tag på museumsbesøg i Paris og Danmark via apps på emu.dk, som beskriver brugen af Museums-Apps fra Danmark og Paris. En sådan aktivitet kunne bruges tværfagligt, hvis fransk har et samarbejde med billedkunst, historie, dansk eller andre sprogfag. Et sådant forløb kunne styrke den interkulturelle kompetence, fordi eleverne fx kunne få et kendskab til og en bevidsthed om, hvad der kendetegner dansk og fransk (maler-)kunst i perioden omkring Den Franske Revolution, Det Moderne Gennembrud eller 2. Verdenskrig blot for at nævne nogle eksempler på perioder. 

 

Uddannelsesmuligheder - verdensmål 4

Som optakt til en fysisk studietur eller en virtuel rejse til et fransktalende land, kan et forløb med fokus på unges uddannelsesmuligheder fokusere på hverdagsliv og dermed ‘culture petit c’. Hvis vi forestiller os et forløb om unges muligheder tænkt ind i en tværfaglig og global/interkulturel sammenhæng, kunne vi samarbejde med samfundsfag og derigennem arbejde med informationssøgning omkring uddannelsesvilkår i Danmark og forskellige fransktalende lande. Medtænkes flere fag, kunne det være oplagt med endnu et sprogfag, sådan at det blev en sammenligning mellem flere lande.

Et sådant forløb kunne indeholde undersøgelse af statistisk materiale og artikler eller interviews, hvor den interkulturelle kompetence opnås, hvis fokus fx lægges på at undersøge, hvilken rolle staten og familien spiller i unges muligheder for at få en uddannelse i både Danmark og forskellige andre lande. I Danmark er vi vant til, at alle har råd til at få en uddannelse takket være vores SU-system og elevløn, men hvordan forholder det sig i andre lande? Og kan man som dansker få tilskud til et studieophold i fransktalende lande eller som fransktalende få tilskud til et studieophold i Danmark? Man kan også undersøge, hvorfor unge mennesker fra nogle lande må rejse til andre lande for overhovedet at få en uddannelse og et job og på den måde sætte det danske velfærdssystem i perspektiv. Er samarbejde på tværs af fag ikke en mulighed, kan forløbet fint bruges kun med fransk som fag.

Jo flere lande, der arbejdes med, jo mere nuanceret et indtryk vil vi kunne få af, hvorvidt landene formår at leve op til verdensmålet. (Andre verdensmål end det fjerde kan også integreres, hvis fokus er på, hvilken indflydelse uddannelse har på andre områder. I kan læse mere om verdensmålene på emu.dk, hvor der linkes til undervisningsmateriale om verdensmål til franskfaget og andre fag.

 

Informationssøgning og oversættelse

Det kan være vanskeligt for vores elever at lave en informationssøgning på fransk, fordi deres ordforråd oftest ikke tillader en skimmelæsning. Derfor kan vi hjælpe dem med at lave en liste med links til materiale, der kan undersøges. Alternativt kan vi give dem franske søgeord, som de kan bruge i deres egen informationssøgning.

Hvis vi giver dem bestemte links til materiale, kan vi udarbejde traditionelle gloselister, som kan lette deres forståelse af informationer, men vi kan også lade dem benytte de gode online oversættelsesmuligheder, der findes, fordi informationssøgning netop er et område, hvor stilladsering i form af oversættelsesprogrammer kan ses som en meningsfuld del af tilegnelsen af ny viden, uden at det betragtes som snyd. Elevernes følelse af ejerskab over materiale kan måske blive større, jo mere styring vi overlader til eleverne, hvilket kan smitte positivt af på deres motivation.

 

Fokuseret ordforråd

Der findes også meget materiale på dansk om unges uddannelsesmuligheder i forskellige lande, som kan invitere til et arbejde med oversættelse af bestemte ord til fransk, sådan at eleverne opnår et fokuseret fransk ordforråd inden for emnet. Hvis flere sprogfag inddrages, er det oplagt at undersøge, hvad fx velfærdsstat, uddannelsessystem, forskellige uddannelser, inklusion, karaktergennemsnit, ansøgning, SU, SU-lån, barselsklip, læreplads, elevløn, deltagerbetaling, arbejdsløshed, jobmuligheder, fremtid, social arv, at dumpe, at bestå, studieophold mv. hedder på forskellige sprog, hvis ordene vel at mærke findes på alle sprog. Hvis de ikke gør, kan det give en god anledning til at undersøge årsagen hertil.

unpublished

Forslag til materiale

Herunder ses eksempel på informationssøgning om emnet unge og uddannelse- les jeunes et l’éducation/la formation/les études, hvor søgeordene er suppleret med forskellige landenavne og fx SU og une bourse/les frais- skrevet på dansk eller fransk. Dertil kan nævnes, at Prøvebanken indeholder tidligere skriftlige eksamensopgaver, som ofte har samfundsfaglige emner, der kan bruges i forskellige sammenhænge, og at forskellige forlag også har udgivet undervisningsmateriale, der kan bruges til et emne om unges uddannelsesmuligheder rundt omkring i verden.

Kreditering

Winnie Gaarde, HF & VUC Nord, i samarbejde med CFU

Samarbejdspartnere:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret 26. maj 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.