Forskning og viden

Uddannelsesvalg, vejledning og karrierelæring i et ungeperspektiv

I de unges uddannelsesvalg oplever de at skulle navigere mellem en række hensyn. Derudover tegner der sig en række overordnede og modsatrettede samfundsmæssige tendenser, der rammesætter unges uddannelsesvalg.

Formål

Afsættet for denne publikation er, at der er behov for at styrke de unges karrierelæring i udskolingen.

Hovedpointer

- Langt de fleste unge oplever uddannelse som vigtigt og som en forudsætning for at få et job og et godt liv.

- Det kan medføre en ændret uddannelsesadfærd hos eleverne, hvis fokus bliver gode karakterer og adgangskrav til videregående uddannelser, snarere end bredere perspektiver som faglige interesser, trivsel, læring etc.

- Forestillinger om lineære uddannelsesforløb skaber en dramatisering af valget. Det kan have den konsekvens, at unge går efter at vælge det, de oplever som det sikre valg, nemlig stx, eller at udskyde valget af en erhvervsuddannelse, fordi det indebærer et egentligt erhvervsvalg.

- Det kan være væsentligt, at lærere og vejledere er opmærksomme på at identificere elever, som har behov for sparring og vejledning, der ligger ud over den kollektive vejledning.

- Gruppen af unge, som ikke synes, at uddannelse er vigtigt, er stærkt overrepræsenteret blandt elever, som ikke kan lide at gå i skole, og som ikke tror, de kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette kalder på en opmærksomhed i forhold til, hvordan man støtter disse unge i valgprocessen, så de får både lyst til og mulighed for videre uddannelse.

Find rapporten

Find rapporten på vbn.aau.dk

Faktaoplysninger

Publikationen er udgivet af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i 2016.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.