Forskning og viden
Overgang fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser
Rapporten er udgivet af Naturfagenes Didaktik og sætter overgangsproblemer fra grundskole til gymnasium på dagsordenen i fagene dansk, matematik og engelsk.
Formål
Projektets formål var at opbygge et vidensgrundlag om elevernes faglige og studiemæssige kompetencer, når de begynder i gymnasiet. Derudover, at etablere tætte lærersamarbejder mellem lærerne i grundskolen og i de gymnasiale uddannelser.
Hovedpointer
Rapportens hovedpointer præsenteres med udgangspunkt i hvert enkelt fag.
Dansk
Der er på den ene side næsten ingen forskel fra grundskole til gymnasie; på den anden er der nogle afgørende forskelle i forventningerne til, hvordan eleverne skal arbejde med stoffet og i de faglige krav. Denne dobbelthed betyder, at der er en risiko for, at der går noget tid, før eleverne opdager, at der er sket en ændring i danskfaget i 1.g, og at de derfor ikke justerer deres deltagelse i undervisningen efter de nye krav.
Engelsk
Ændringen i faget fra grundskole til gymnasie vedrører både indholdet – først og fremmest opprioriteringen af det tekstanalytiske og det skønlitterære på stx- og kriterierne i forhold til betoningen af det skriftlige og grammatiske.
Matematik
Sammenligningen af stx A og C med grundskolen peger på, at der er en fin sammenhæng emnemæssigt mellem faget i grundskolen og gymnasiet, dog at måden hvorpå man arbejder med faget er forskellig. Det kan type på, at det store spring mange elever oplever ved overgangen i matematik ikke alene skyldes ændringer i undervisningens indhold, men også i den måde, lærerne tilrettelægger undervisningen.
Find rapporten
Faktaoplysninger
Rapporten er udgivet af Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet, Danmark i 2014.
Empirien er produceret ud fra systematisk opstillede interviewguides og observationsskemaer.