Forskning og viden

Gymnasiereformen: Følgeforskningsprogram - 1. delrapport

Den første delrapport fra følgeforskningen til gymnasiereformen peger både på, at skolerne har været klædt godt på til mange af reformens elementer, men også, at der er områder med potentiale. 

Formål

Formålet med gymnasiereformen omfatter en række initiativer, som tilsammen skal sikre realiseringen af tre retningsgivende mål:

  • At alle elever udfordres, så de bliver så dygtige som de kan, herunder at alle elever, uanset social baggrund, får realiseret deres potentiale bedst muligt
  • At der opnås en bedre elevtrivsel i de gymnasiale uddannelser
  • At styrke kvaliteten i de gymnasiale uddannelser i forhold til de videregående uddannelser samt øge andelen af studenter, der benytter deres gymnasiale uddannelse som grundlag for en videregående uddannelse.

Formålet med følgeforskningsprogrammet er at undersøge, hvordan gymnasiereformen implementeres, at følge den løbende fremdrift i perioden 2017-2021 samt give viden om resultater og effekt.

Formålet med 1. delrapport er at etablere en baseline, der skal bruges som grundlag for at give et billede af status før reformens ikrafttrædelse og at danne et udgangspunkt for de senere undersøgelser i perioden 2019-2021.

Hovedpointer

  • Rapportens resultater er fra tiden før reformen, som bl.a. omhandler elevernes oplevelse af grundforløbet, valg af studieretning, faglige overgange og interesser samt skolernes fokus på fremmedsprog, naturvidenskab og matematik. Resultaterne skal fungere som grundlag for vurderingen af udviklingen i de kommende årsrapporter.
  • Ledere og lærere er eksempelvis blevet spurgt til deres forventninger til reformens betydning for kvaliteten af de gymnasiale uddannelser. Rapporten viser, at lederne overvejende har positive forventninger til den nye gymnasiereform, mens lærerne generelt er mindre enige i, at reformens elementer vil bidrage til en styrket kvalitet af uddannelserne. Samtidig er hf-lederne mere enige end lederne på de tre-årige uddannelser i, at reformen overordnet set vil skabe bedre uddannelser.
  • Det nye grundforløb er det initiativ på de tre-årige uddannelser, som både ledere og lærere er mindst enige i kan styrke kvaliteten.
  • Rapporten viser også, at lærerene føler sig bedst klædt på til de nye/øgede fokus på 'løbende evaluering og feedback' og 'styrkelse af elevernes skriftlige kompetencer'. 'Formativ evaluering og feedback' er samtidig det område, hvor flest lærere svarer, at de har modtaget kompetenceudvikling inden for de sidste fem år (i alt 71 %). Lærerne føler sig til gengæld mindre klædt på til de nye/øgede fokus på følgende elementer: 'styrkelse af elevernes karrierekompetencer' og 'styrkelse af elevernes innovative kompetencer'.

Perspektivering

1. delrapport offentliggøres sammen med Gymnasiereformen: følgeforskningsprogram - 2. delrapport, som med kvalitative data belyser tiden lige efter reformens ikrafttrædelse. Tilsammen tegner de to rapporter et billede af udgangspunktet for skolernes implementering af reformen.

Faktaoplysninger

Følgeforskningsprogrammet om gymnasiereformen gennemføres af Rambøll i samarbejde med EVA og Trygfondens Børneforskningscenter i perioden 2017-2021.

Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt bestyrelsesformænd, ledere, lærere og elever på de ca. 80 institutioner, der indgår i ministeriets følgeforksningsprogram. Dataindsamlingen er gennemført i perioden maj-juni 2017, det vil sige før reformen trådte i kraft.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.