Forskning og viden

Formativ feedback og ny undervisningspraksis

Undersøgelsen viser, at der savnes en mere omfattende implementering af formativ respons som genkommende praksis, hvilket bl.a. skyldes den stærke tradition for summative evalueringer i uddannelsesinstitutionerne.

I følgende projektbeskrivelse redegøres for et udviklings‐ og interventionsprojekt, som KVUC i samarbejde med Center for forskning i Skoleudvikling deltog i. KVUC var én af de fire skoler, der deltog i et klyngesamarbejde mellem fire VUC’ere og SDU med fokus på skriftlighed, respons og ny undervisningspraksis.

Formål

Projektets formål var at udvikle nye former for respons/feedback i forbindelse med det skriftlige og mundtlige arbejde for at kvalificere kursisternes faglige progression.

Hovedpointer

  • Formativ respons er ved at finde genklang i undervisningssystemet og i mange sammenhænge behøver læringspotentialet for denne form for respons ikke fremhæves yderligere.
  • Alligevel savnes der en mere omfattende implementering af formativ respons som genkommende praksis, hvilket bl.a. skyldes den stærke tradition for summative evalueringer i uddannelsesinstitutionerne.
  • For at udnytte et optimalt læringspotentiale hos kursisterne og for at kunne skabe en progression i responsformer og responsfokus, kræves der et målrettet og struktureret arbejde med formativ respons.
  • At arbejde med kriteriebaseret formativ respons kræver en omlægning af praksis – og det tager tid.
  • Afgrænsede forsøg med formativ respons på holdene synes ikke at motivere kursisters læringspotentialer, men kan dog bane vejen for en mere vedholdende og genkommende praksisændring af responsformer.

Find rapporten

Find rapporten på gymnasieforskning.dk

Faktaoplysninger

Rapporten er udgivet af Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet i 2015.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.