Forskning og viden

Feedback som en integreret del af undervisningen - hvad siger forskningen?

Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? -  Hvordan kommer jeg videre? Det er tre spørgsmål, der er helt centrale for at feedback virker, viser vidensopsamling fra EVA, der har fokus på, hvilke elementer feedback bør indeholde for at understøtte elevernes læring.

Formål

Formålet med dette notat er at supplere den eksisterende viden med en opsamling af aktuel viden fra forskning og udviklingsprojekter om, hvilke elementer i arbejdet med feedback, som er mest centrale i at understøtte elevernes læring. Sigtet er, at opsamlingen på den måde kan udgøre et vidensgrundlag for lærernes arbejde med at integrere virkningsfuld feedback til eleverne i den daglige undervisning

Ikke al feedback er lige virkningsfuld i at understøtte elevernes læring. Derfor handler en veludviklet feedbackpraksis ikke blot om at give feedback, men også om, hvilken form for feedback, der gives. 

 

De tre hovedspørgsmål i feedback

Vidensopsamlingen har særligt fokus på de centrale feedbackspørgsmål:

1) Hvor skal jeg hen?

2) Hvor er jeg nu? 

3) Hvordan kommer jeg videre?

Hvor skal jeg hen?

For at feedbacken kan være formativ og fremadrettet, må den pege frem mod noget. Det formative element i feedbacken tager derfor udgangspunkt i, at lærere og elever i fællesskab udvikler og anvender forståelige, opnåelige og meningsfulde læringsmål med udgangspunkt i fagets faglige mål. Det betyder mere konkret at målene skal være:

- formuleret i et let forståelige sprog, så eleverne forstår dem.

- være operationaliserbare, så både læreren som eleverne kan anvende dem i praksis.

- Læreren skal kunne anvende dem til at give eleverne fremadrettet feedback, og eleverne skal kunne anvende målene til at evaluere sig selv eller hinanden og på den måde være refleksive med hensyn til deres egen og andre elevers læreprocesser.

- Realiserbare, så eleverne har muligheden for at opleve udvikling i forhold til målene.

- Meningsfulde og motiverende, både ved at være forståelige og realiserbare, og ved at eleverne kan se formålet med at arbejde med disse mål

Hvor er jeg nu?

Her går de forståelige, opnåelige og meningsfulde læringsmål (som tidligere beskrevet) går fra at være passive størrelser skrevet på en tavle, til at blive aktivt anvendte redskaber i elevens læreproces og arbejdet med feedback. Det er derfor vigtigt, at læreren tilrettelægger undervisningen og igangsætter aktiviteter, så eleverne får mulighed for at vise, såvel som at evaluere, hvad de kan, og hvordan de har udviklet sig. Mere konkret er der tre centrale kilder til evaluering af elevernes læring: elevarbejde - det kan for eksempel være tests eller projektarbejde, observation, for eksempel samarbejde med andre eller lytte- og talefærdigheder og dialog,  for eksempel lærer-elevsamtaler.

Hvordan kommer jeg videre?

For at understøtte elevernes læring må feedbacken være handlingsanvisende. Det vil sige, at den skal hjælpe eleven til at blive klogere på, hvordan han eller hun kan arbejde med og omsætte feedbacken i sit videre arbejde og sin videre læring. Konkret vil det sige, at feedbacken:

- Blive givet undervejs i arbejdsprocessen

- er differentieret for forskellige elever 

- er kumulativ og bygge videre på tidligere feedback.

Faktaoplysninger

Vidensopsamlingen er udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2017 og er baseret på et litteraturstudie og ekspertinterviews.

Siden er opdateret 25. marts 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.