De to køn?

Menneske og natur er centrale omdrejningspunkter for spørgsmål om køn og kærlighed. Der er metafysiske spørgsmål om viljens frihed og begrebet kærlighed på spil.

Et tema om køn kan bidrage til den del af seksualundervisningen, der handler om perspektiver på køn. Man kan tale om subjekt/objekt og forskellen på kønsidentitet (engelsk: gender) og biologisk køn (engelsk: sex) og i forlængelse heraf undersøge forskellige kønsidentiteter. Man kan eventuelt også inddrage en diskussion af, hvad kærlighed er.

Eksempler på opfattelser af kønnene

Man kan illustrere klassiske kønsopfattelser vha. billeder, der viser kvinden som objekt for mandens (subjektets) begær. Det er sværere at finde eksempler på det modsatte, men det er ikke umuligt. Ved mandlige objekter kan man diskutere, om det mandlige objekt bliver set med et kvindeblik eller et mandeblik - altså om kulturen er gennemsyret patriarkalsk, så al begær er med et mandligt blik.

Nyere Metoo-sager og kommentarerne hertil på sociale medier kan inddrages, da disse ofte afspejler opfattelser af, hvordan mænd og kvinder bør være. Inspiration kan findes blandt de nyeste opslag på Everyday Sexism Project Danmarks Instagram.

Seksuel selektion

Charles Darwins teori om seksuel selektion i dyreverdenen er et eksempel på determinisme og essentielle egenskaber. Teorien siger, at nogle egenskaber hos hanner har været en fordel, når hunnerne har valgt mage. Det kan være fysisk styrke, men det kan også være påfuglehannernes hale. På den måde selekteres bestemte egenskaber hos hanner af hunner.

Man kan diskutere, om det samme gælder for mennesker. Er der noget specielt mænd gør for at tiltrække kvinder? Hvorfor er det oftest kvinderne, der pynter sig, hvis det er dem, der vælger partner? Hvad er kærlighed, hvis det hele handler om biologi?

Tor Nørretranders har videreudviklet Darwins teori for at få den til at passe bedre til menneskers kulturelle frembringelser. Nørretranders fremfører, at ”umage giver mage”. Hvis en mand gør sig umage med et eller andet, så tiltrækker han kvinder som potentielle mager. Umagen kan være i form af fysisk styrke, kulturelle frembringelser eller økonomisk rigdom. Man kan bede eleverne om selv at finde eksempler, hvor umage giver mage.

Eksistentialistisk frihed for kvinder

Som eksempel på indeterminisme og accidentielle egenskaber kan man inddrage Simone de Beauvoirs eksistentialisme. Hun fremfører, at manden i patriarkatet er blevet opfattet som det ene(ste) køn og kvinden som det andet - dvs. alt det der er ikke-mand. På den måde har kvinden været et objekt. Hun har mistet sin mulighed for at skabe sin egen essens.

Simone de Beauvoir mener, at kvinden skal frigøre sig selv fra de forventninger, der begrænser hendes frihed. Hun skal indse, at det at være kvinde ikke er givet af naturen.

Eleverne kan finde nutidigt materiale, der illustrerer pointer fra ”Det andet køn”. De kan også lede efter eksempler på forventninger til mænd. Dette åbner for en diskussion af, om der findes bestemte kvinderoller og manderoller.

Seksuel identitet og biomagten

Et andet eksempel på accidentielle egenskaber kommer fra socialkonstruktivisten Michel Foucault. Hans teori går ud på, at en disciplinerende biomagt opstod på samme tid som kapitalismen for at forbedre den produktive befolkning. Biomagten virker gennem offentlige institutioner såsom skoler, fængsler og sundhedsvæsen. Her inkorporerer hvert individ normer for adfærd.

Man kan diskutere om udtryk for biomagten kan findes i samfundet i dag. For eksempel kan man se på unges pres på sig selv, for at opnå de bedste karakterer og vælge den rette uddannelse i første forsøg.

Pointen er, at seksualiteten ikke har en naturlig form. Foucault mener, at seksualiteten er en social konstruktion installeret i os af biomagten. Vi bruger vores seksualitet til at give os identitet, og vi opfatter åbenhed om seksualitet som et udtryk for frihed.

Afslutningsvis kan lærer eller elever formulere spørgsmål om aktuelle sager, der kan tages op i en diskussion af, om vi finder identitet og selvforståelse i vores seksualitet. Det kan være: Hvorfor er der flere køn end to på Facebook? Hvorfor vælger nogle deres egne pronominer? Er crop tops stødende? Osv.

Kreditering

Marie Antonsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, i samarbejde med CFU