Filosofi i flerfaglige samspil SRP, SOP, SSO mv.

Det er elevens overordnede problemstilling og den efterfølgende problemformulering der er

styrende for fagenes vægt. Man kan/må derfor ikke på forhånd fastsætte hvor meget det ene og det andet fag fylder. Det er således altid elevens overordnede problemstilling og den efterfølgende problemformulering, der er styrende for fagenes vægt. Generelt for de flerfaglige projekter er, at projektets problemstilling ikke behøver at have lige stor vægt i forhold til de to indgående fag (Det er dog et krav at et fag, der indgår i en elevs studieretningsprojekt, indgår på det højeste niveau, eleven har eller har haft faget).

Derfor kan der ikke angives en forhåndsvægtning af fagenes omfangsmæssige bidrag. Det afgøres i processen. Man skal naturligvis kunne se begge fag anvendt, men i hvilket omfang afhænger altså af elevens fokus som angivet i sin problemformulering, og endeligt hvordan denne efterfølgende er formuleret i vejledernes opgaveformulering (man skal her tage hensyn til elevens problemformulering). Vejledningen til SRP siger f.eks.: ”Da de to fag i studieretningsprojektet kan være på forskellige niveauer, kan der også blive forskel på, hvordan de bidrager til behandlingen af projektets problemstillinger”.

Opgaveformulering skal selvfølgelig kunne besvares i henhold til elevens respektive niveauer i de indgående fag, dvs. for os skal vi tage hensyn at der stilles krav i forhold til et c-niveau (i langt de fleste tilfælde med filosofi). Det er velkendt at vejlederne ofte holder eleven i hånden i processen (i større eller mindre grad), men intention er med de flerfaglige projekter er ideelt, at eleven tager ejerskab til hvordan fagene kan bearbejde problemstillingen. Og her kan fagene fylde forskelligt. Bemærk, at opgaveformuleringen skal indeholde både fagspecifikke og tværgående problemstillinger.

Graden af inddragelse af primærtekst beror på elevens problemstilling, problemformulering og den

efterfølgende tillempning til en opgaveformulering. Så svaret afhænger altid af hvordan eleven spørges i opgaveformuleringen og hvordan eleven selv tilgår et svar på dette. Eleven er ikke oppe i filosofi på samme vis som en normal filosofieksamen, men i de faglige kompetencer filosofi kan give til det konkrete projekt. Der er derfor ikke noget ”skal” omkring primærtekster, som der er i filosofifaget selv. Primærtekster er, som læreplanen for filosofi er udformet i dag, jo et væsentligt materialegrundlag i undervisningen og som eksamensgrundlag. Men i SRP-sammenhæng flyttes fokus fra fagets egen formelle ramme (filosofieksamen i sig selv), til at filosofifaget nu bidrager relevant til en behandling af en problemstilling, som omfatter to fag.

Et af de skriftlige bedømmelseskriterierne angiver, at det handler om relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra indgående fag. Relevansen er altså orienteret i forhold til opgaveformuleringen (som er relateret til elevens problemstilling og problemformulering). I SRPs bedømmelsesgrundlag (som et eksempel) angives for den skriftlige opgavebesvarelse følgende pind: ”anvendelse af relevant materiale”. Set fra filosofifagets faglighed, så er primærteksten jo altid relevant materiale. Men nu er der jo tale om SRP, og her er relevansen af materialet orienteret mod besvarelsen af opgaveformuleringen. Så om hvorvidt inddragelsen af primærtekst som materiale er relevant, afhænger af om det afhjælper besvarelsen af problemstillingen/opgaveformuleringen.

Metoder skal forstås som den tilgang som fagene tilgår viden og materialer. Der er ikke et krav om, at det alene omfatter noget der hedder ”model”. Det skal forstås som fagenes ”tilgange”, altså den måde hvorpå faget i sin natur (faglighed) tilgår og bearbejder problemstillinger. Jeg henviser her til Caroline Schaffalitzkys tekst om filosofisk fagdidaktik (en kort introduktion). Hvad der er i centrum i flerfaglige projekter omkring metode er derfor, at eleven viser anvendelsen af og refleksion over sine valgte faglige metoder/tilgange i forhold til sin problemstilling (i praksis i den destillerede form af sin opgaveformulering). Har eleven i fagene valgt rimelige faglige metoder i henhold til det man ønskede at behandle? Og i hvilken grad kan eleven redegøre for sin faglige tilgang på fagets præmisser (dvs. med faglig dybde)?

De flerfaglige projekter kan udarbejdes i forlængelse af faglig viden og metoder, som er indgået i den enkelte elevs undervisning i de fag, som studieretningsprojektet omfatter. Det skal dog sikres, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Først og fremmest er det elevens problemformulering og problemformulering som er styrende for hvordan opgaveformuleringen formuleres. Med hensyn til opgaveformuleringen, hvis kriterier i øvrigt konkretiseres i de konkrete læreplaner for de enkelte projekter, så er der krav til denne opgaveformulering at den faglige fordybelse skal ligge ud over undervisningen i minimum ét fag. I stx fremhæves f.eks. følgende (inkl. en skærpelse i stx om inddragelse af noget ”ukendt”)

• give mulighed for faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag
  
  
• skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen og ikke indgår i elevens problemformulering (her fra stx´s SRP-læreplan 4.2.2)

Vejleder og eleven kan derfor godt snakke om anvendelsen af stof gennemgået i undervisningen, og bruge det, som kan forventes at være relevant i forhold til en besvarelse af den flerfaglige problemstilling. Dette materiale vil jo ofte naturligt skulle suppleres. Vejleder skal i forbindelse med dette spørgsmål (sammen med den anden vejleder) blot være opmærksomme på de øvrige krav til opgaveformuleringen. Som oftest må man forvente at elevens særlige problemstilling ”er udover”/vinklet anderledes end allerede gennemgået stof i undervisningen, netop fordi to fag indgår og skal spille sammen, men opgaveformuleringens krav skal altså ”sikres” af vejlederne. Man skal være opmærksom på at kildehenvisninger mv. altid gælder, uanset typen af stoffet. Man skal, som nævnt også være opmærksom på, at der ikke ske genanvendelse af allerede bedømt materiale, ligesom der ikke må forekomme undervisning/vejledning/bedømmelse af elevers konkrete projektindhold efter projektet er afleveret.

Her er det opgaveformuleringen som er styrende for, havde eleven bedømmes efter. Det forudsættes at denne opgaveformulering er loyal i henhold til elevens forudgående problemformulering, og at eleven derved ”har ejerskab” til opgavens hensigt. Helt konkret forholder man elevens præstation i en helhedsvurdering af både den skriftlige opgavebesvarelse og den mundtlige præstation. Man giver ikke delkarakter for den skriftlige opgavebesvarelse alene, da eksamen består af både opgaven og den mundtlige del. Der er konkrete bedømmelseskriterier for både den skriftlige og den mundtlige del (se præcist hvilke i din konkrete læreplan).

I relation til den filosofiske faglighed, så handler det om at man forholder sig til hvad eleven forventes at gøre med sin filosofiske faglighed (dvs. beherske relevante faglige mål i faget). Det kan antage forskellige former, da det selvsagt er helt afhængigt af fagkombination og emneområde. Det sikres ved at opgaveformuleringen inddrager filosofi i tilgange som omhandler udvalgte elementer af fagets faglige mål, forholdt til opgavens behov for f.eks. redegørelsesniveau, fortolkning, analyse, kritik eller evt. som konstruktiv tilgang (se også Caroline Schaffalitzky´s introduktion til fagdidaktik i filosofi). Igen: Hvilken kombination som det ender med, afhænger af elevens emne/og tilgangen til dette.

Alt efter hvad og hvordan filosofien indgår, vil man vurdere elevens evne til forholde sig skriftligt og mundtligt (helhedsvurdering) til f.eks. identifikation af filosofiske problemstillinger, filosofihistorisk udsyn, normativ filosofisk vurdering (dvs. udover synes/egen mening), begrebshåndtering, distinktioner og præcision, videnskabelighed/vidensformers forskellighed, systematisk sammenhæng/udvikling af den filosofiske problemstilling. Ovennævnte forholdes til den faglige fordybelse, som igen skal forholdes til fagets niveau, der i overvejende grad er C-niveau for filosofi.

Hvis censor/eksaminator ender med at væve lidt i voteringen, så er det godt at (gen)orientere sig i henhold opgaveformuleringen. Hvad står der, at eleven skal? Hvor meget fylder det ene og det andet fag i helheden? Og så tage den derfra.

Ja. Det kan ske at elever har samme fagkombinationer og samme emneområde, men der må ikke forekomme hverken ens problemformuleringer eller opgaveformuleringer hos eleverne.

Den danske studentereksamen er som udgangspunkt på dansk. Materialer, som udleveres til en elev som en del af opgaveformuleringen, og som ikke har været drøftet under vejledningen, må ikke være på fremmedsprog, med mindre det pågældende sprog direkte indgår som fag i studieretningsprojektet.

Eleven kan selvfølgelig godt selv inddrage materialer på fremmedsprog i sit projekt, eller man (vejleder og elev) kan i vejledningsprocessen have drøftet fremmedsproget materiale. Forklaring på nuancen er at man må ikke stille krav i opgavens ramme, dvs. opgaveformuleringen og de evt. tilhørende bilag, som kan stille elever overfor vanskeligheder ud over det faglige (her sprogforståelsesudfordringer). Hvis fremmedsproget indgår som et af de to fag, er det ikke udover fagligheden. Omvendt må eleven jo altid gerne selv finde fremmedsprogede kilder, også med vejledning fra vejlederen.