Organdonation og fagligt kernestof i filosofi

Hvad er som udgangspunkt elevernes egne vurderinger? Den filosofiske disciplin etik beskæftiger sig systematisk med normative udsagn, dvs. udsagn om normer og værdier, der er retningsgivende for, hvordan vi bør handle. Etik og etisk tænkning står helt centralt i debatter om organdonation.

Gennem tekstuddrag af Kant og Bentham bliver eleverne introduceret for to klassiske og typiske etiske positioner.

Berører dilemmaer ved organmangel. Eleverne øver sig i at reflektere over virkelige og konkrete etiske dilemmaer, som knytter sig til organdonation og organmangel:

• Samtykkeformer: Bør alle være organdonorer, med mindre de eksplicit siger nej? Læs tekster af og se videoer med bl.a. filosofferne Thomas Søbirk Petersen og Pelle Guldborg Hansen.  
• Nudging: Et puf i den rigtige retning? Det handler om den etiske brug af adfærdsdesign, autonomi og paternalisme.
• Ejerskab til kroppen: Den britiske bioetiker John Harris mener, at de døde er eks-personer, som der ikke længere kan gøres godt eller fortræd imod. Harris foreslår, at organer bør betragtes som et fælles, offentligt gode. 
• Organhandel: Eleverne sammenligner synspunkter og argumenter i tre tekster om brugen af økonomiske incitamenter. De skal finde ud af, hvad de selv mener om forslagene om betaling for organer.
• Organeutanasi: Organdonationseutanasi er det fænomen, at man som levende ønsker at donere sine vitale organer, hvilket forårsager døden. En dansk fortaler for organeutanasi er Didde Boisen Andersen fra Aarhus Universitet. Hun forsker i, om der er grænser for den skade, individet må påføre sin egen krop, herunder levende organdonation.
• Prioritering mellem patienter: Der skal prioriteres i sundhedsvæsenet, det ved vi. Men ud fra hvilken målestok? Den medicinsk uddannede filosof Klemens Kappel præsenterer tre forskellige principper, man kan lægge til grund, også for prioritering mellem patienter med behov for et nyt organ.