Eksempel fra praksis

FAQ. Supplerende vejledningsmateriale

FAQ'en er en nem indgang til oftest stillede spørgsmål til prøveformen i erhvervsøkonomi, du som lærer kunne ønske svar på. FAQ'en giver fortrinsvis korte svar, så man som lærer hurtigt kan komme videre med undervisning og vejledning.


Nej, ikke nødvendigvis. Det er væsentligt at projektforløbet tilrettelægges med en høj grad af autenticitet og opleves virkelighedsnært, så eleverne fagligt kan diskutere og vurdere erhvervsøkonomiske problemstillinger. Derfor kan udgangspunktet være at et hold arbejder med flere forskellige virksomheder i projektforløbet.


Nej, ikke nødvendigvis. Læreplanen foreskriver at det valgfrie kernestof skal dække ét af de tre områder – Startup virksomheden, den bæredygtige virksomhed, den socialøkonomiske virksomhed. Undervisningen omfatter et projektforløb med udgangspunkt i et af de tre valgfrie kernestofområder. I projektforløbet kan eleverne godt arbejde med flere forskellige valgfrie kernestofområder. I den forbindelse kan underviseren i undervisningsbeskrivelsen, i korte træk, præcisere hvilke(t) valgfrie(t) kernestofområde(r) projektforløbet har omfattet.    


I læreplanen til valgfaget erhvervsøkonomi fremgår det i punkt 2.2: ”Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.” Kernestoffet er således et middel til at opnå de kompetencetænkte mål for faget. Eleven skal gennem systematisk, men også kritisk, anvendelse af fagets teori vise evnen til at gennemføre undersøgelser og diskussioner inden for de erhvervsøkonomiske discipliner.
Derudover fremgår det af læreplanen, at der er yderligere tre valgfrie kernstofområder. Et af disse områder er ’Den bæredygtige virksomhed’

Den bæredygtige virksomhed
Udgangspunktet er, at undersøge og diskutere en eksisterende virksomheds bæredygtighed. Virksomheden der undersøges er etableret. Virksomheden befinder sig derved i fx vækstfasen eller i modningsfasen. Begrebet bæredygtighed kan betragtes bredt. I denne kontekst vedrører fænomenet bæredygtighed, at virksomheden skal tilgodese nuværende generationers behov uden at reducere fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.[1]

Eleven skal anvende fagets kernestof for på den måde at kunne forklare og diskutere virksomhedens bæredygtighed.

Begrebet bæredygtighed kan belyses ud fra et økonomisk perspektiv. Kan virksomheden overleve økonomisk? Her kan eleven trække på analyser såsom regnskabsanalyse, budgetter, omkostningsstruktur samt forretningsmodeller. 

Dertil kan begrebet også ses fra et CSR-perspektiv (red. Corporate Social Responsibility). Er virksomheden socialt ansvarlig? Fokus er på virksomhedens resurser, materialer, sociale- og miljøhensyn. Her er det muligt at eleven analyserer virksomhedens 3-dobbelte bundlinje, CSR-aktiviteter, CSR-rapportering og former for socialt ansvar (Carrolls CSR-pyramide).

Endelig kan begrebet belyses ud fra et strategisk-perspektiv. Har virksomheden en fremtid med den nuværende strategi? Det er en mulighed, at eleverne arbejder med den strategiske proces for at undersøge muligheder for strategisk udvikling. Her forelægger en række interne og eksterne strategimodeller til at analysere virksomhedens nuværende situation. 

Ovenstående vinkler er med udgangspunkt i at undersøge og diskutere virksomhedens muligheder for at skabe vækst og styrke konkurrenceevnen under hensyn til både stakeholdere og shareholdere. Vinklerne kan med fordel kobles og dermed anskues virksomhedens bæredygtighed fra flere perspektiver. 

 


[1] Brundtlig kommissionen, 1987


Ja. Som det anvises i vejledningen til læreplanen under det valgfrie kernestofområde Startup virksomheden, kan eleven undersøge etablering af egen virksomhed og anvende fagets kernestof for på den måde at kunne forklare og diskutere relevante aspekter forbundet med virksomhedens etablering og vækstmuligheder. Et hold kan afvikle projektforløbet omkring en iværksætterkonkurrence - fx benytter den virksomhed som de deltager med i BIG-konkurrencen.


Ja, det er væsentligt at der foreligger et produkt men formen er ikke afgørende. Det kan være produkter som er udfærdiget individuelt eller i grupper. Slutproduktet kan være af forskellige genre: Rapport, synopsis, præsentationsdokument eller en poster. Netop specielt i forhold til projektforløbets produkt bør der ske en tilbagemelding fra underviseren der giver den enkelte elev en fokuseret vejledning med præcise anvisninger på forbedringer vedrørende anvendelse af fagets mål, teori og faglige ræsonnementer. Herudover kan vejledning fokuseres omkring projektforløbets perspektiveringsmuligheder. 

I vejledningen til læreplanen er der angivet forslag til projektforløbets tilrettelæggelse og produkt.


Selvom projektforløbet ikke er eksamensgrundlag, kan det være uhensigtsmæssigt at give en karakter for projektforløbet. I stedet kan tilbagemeldingen ske med udgangspunkt i de faglige mål og i hvor høj grad disse er opfyldt. Her kan definitionerne; under middel, middel og over middel anvendes.   

Jf. § 20 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser gælder det, at besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår af reglerne for den enkelte uddannelse. Et allerede bedømt materiale opfattes som tredjemands arbejde. jf. stk. 2. Ved mundtlig eksamen vil det ikke give mening, hvis en elev går til eksamen på grundlag af andres arbejde.


Ja, eleven kan godt gå til mundtlig eksamen i erhvervsøkonomi da projektforløbet ikke er eksamensgrundlaget. I dette særlige tilfælde kan man som eksaminator bede eleven perspektivere til andet forløb eller casearbejde i undervisningen. Elevens præstation skal vurderes ud fra en helhedsvurdering.

I den forbindelse er det væsentligt at læreren, i den daglige undervisning, italesætter overfor eleven/holdet, at projektforløbet er et vigtigt element ift. eksamen i erhvervsøkonomi.


Jf. § 18 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser gælder det, at prøver, som udgangspunkt aflægges på dansk. Hvis eksaminator ønsker at der skal indgå materiale på engelsk skal dette oversættes. Et eksempel herpå kunne være materiale såsom regnskabstal, dele af en virksomheds hjemmeside eller en artikel.  


Formålet med den mundtlige prøve i erhvervsøkonomi er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget. Censor og eksaminator skal altså vurdere i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt. 2.1 i læreplanen. Der afgives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation – dvs. at man ikke kan give delkarakterer for henholdsvis den ukendte opgave og perspektiveringsdelen og derefter lave et gennemsnit.


Det er iboende i fagets identitet og formål, at der arbejdes med erhvervsøkonomiske problemstillinger i en virkelighedsnær kontekst. Dette stiller derfor implicit et krav til aktualitet af det stof eleverne bliver præsenteret for, selv indsamler og behandler i undervisningen. Det samme er også gældende i forhold til aktualiteten af det bilagsmateriale der forelægger i en eksamensopgave. Derfor er det hensigtsmæssigt at bilagsmaterialet - artikler, regnskaber eller anden data som bilagsmateriale ikke er ældre end et år, medmindre det tjener et formål i den pågældende eksamensopgaves udformning.  


Ja, der er ikke noget der hindrer eksaminator i at udarbejde en eksamensopgave der tager udgangspunkt i en virksomhed som holdet også har arbejdet med på klassen – eksempelvis i projektforløbet. Her er det dog relevant at nævne, at konteksten bør være forskellig. Hvis holdet i projektforløbet har arbejdet med en startup virksomhed og analyseret interne og eksterne forhold, bør eksamensopgaven ikke have dette fokus i selvsamme virksomhed.

Men udgangspunktet kunne derimod være, at spørgsmålene og bilagsmaterialet i eksamensopgaven omhandlede elementer af kernestofområdet organisation og ledelse, hvor konteksten er selvsamme startup virksomhed.


Eleven har 60 minutters forberedelsestid. En god prøveafvikling forudsætter at eksaminationsgrundlaget er i orden. Eksmensopgaverne skal indeholde et ukendt bilagsmateriale med et antal spørgsmål i tilknytning hertil. Det anbefales, at eksamensopgaverne indeholder mindre artikler, grafer, oversigter og lignende. Bilagsmaterialet skal tilpasses længden af forberedelsestiden, således at eksaminanden har god tid til at sætte sig ind i bilagsmaterialet og til at svare på de stillede spørgsmål. Derfor kan 3 normalsider (a 2400 anslag) være en rettesnor for bilagsmaterialet. Værd i øvrigt opmærksom på, hvis eleven skal sætte sig ind i flere artikler i samme bilagsmateriale.


Eleverne, skal som en del af de faglige mål, kunne have en tankevirksomhed der kobler spørgsmålet og spørgeformen i retning af modelanvendelse og teoretisk grundlag for besvarelsen. Derfor bør man ikke ’styre’ eleven i retningen af metode, model- og teorivalg. Det er væsentligt at spørgsmålene i eksamensopgaven lægger op til, at eleven kan demonstrere evnen til at anvende sin faglige viden. Et spørgsmål kan med fordel lægge op til en redegørelse af en teoretisk model. Spørgeformerne skal være kendte for eleven så eleven kan afkode hvilke modeller og teorier der er relevante at inddrage.


Ja, alle hjælpemidler er, som udgangspunkt, tilladt. Det er ikke tilladt at bruge internettet ved en prøve. Der findes dog en række undtagelser fra denne regel, som følger her:

For digitale lærebøger, der er benyttet i undervisningen og står på undervisningsbeskrivelsen, gælder, at eleverne gerne må bruge hele lærebogen.  

Alle noter, egne arbejder mv., som eleven vil bruge til prøven, skal opbevares lokalt på elevens computer, hvilket vil sige, at eleven skal kunne benytte dem uden internetadgang. Eleven må benytte alle digitale hjælpemidler (eksempelvis et matematisk værktøj), der kan opbevares lokalt på elevens computer, og som virker offline. Det er desuden tilladt at benytte online ordbøger.


Ja. De sidste 5 til 7 minutter af eksaminationstiden skal eksaminanden perspektivere opgaven til eget projektforløb, Her kan eksaminanden støtte sig til et produkt – eksempelvis en poster eller dias - elektronisk formidling med visuelle og grafiske elementer fx med tabeller og billeder.  


Ja, bilagsmaterialet må gerne være digitalt – video eller lydklip. I den forbindelse, er det vigtigt at tænkte op tilgængelighed for eleven samt bearbejdningstid af materiale. 30 sekunders videomateriale svarer ca. til 1½ normalside (2400 anslag). 


§ 16. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, eller når eksaminanden er blevet gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende.

Stk. 2. Prøven afvikles inden for den i læreplanen fastsatte tidsramme. En eventuel forberedelsestid indeholder tid til udlevering af opgave og materiale. Eksaminationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelse indeholder tid til votering og karakterfastsættelse

§ 29. Censor skal

1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag,

2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og

3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen.

Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.

 

§ 56. Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne om ophavsret, jf. dog stk. 3.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.