Nyt fra fagkonsulenten - september 2019

Eksamensevaluering 2019

På uvm.dk finder I eksamensevalueringen for sommereksamen 2019. Særligt relevant for jeres tilrettelæggelse af undervisningen er, at årets censortilbagemeldinger tydeligt viste, at censorerne fandt, at de sproglige prøver i STX B-opgaverne til reformeleverne var til den lette side. Kommissionen vil naturligvis arbejde videre med opgaverne, så de bedre afdækker spredningen i eksaminandernes niveau. Vær altså opmærksom på dette, når I arbejder med årets opgavesæt i undervisningen. Jeg vil løbende informere jer om justeringerne i nyhedsbreve og i Anglo Files.

Nyt materiale på emu.dk og uvm.dk

På emu finder I ny-udviklet materiale til undervisningen i AP, som også kan anvendes i engelskundervisningen. Materialet består af kortere videoer med tilhørende undervisningsmateriale og er udarbejdet af Sprogzonen for sprogfagkonsulenterne. Spred meget gerne ordet blandt jeres kollegaer i de øvrige sprogfag. Til undervisningen i engelsk finder I også nyt materiale om bl.a værklæsning, yoda-engelsk og ideer til forløbsperspektivering. Som supplement til vejledningerne i engelsk kommer desuden om kort tid et materiale om Faglig Læsning af engelske tekster i samspil med andre fag, som udover at introducere en metode til faglig læsning giver ideer til, hvordan man kan arbejde engelskfagligt med engelske tekster i samspil med andre fag. Materialet supplerer ideerne i vejledningen og jeg håber det kan inspirere jer fx i flerfaglige forløb.

På uvm.dk finder I nu vejledninger til de fire tværgående kompetencer (elevernes digitale, innovative, globale og studie- og karriereperspektiv) samt til skriftlige og almene studiekompetencer. Vejledningerne uddyber lov og bekendtgørelse og har altså interesse for alle fag. Del gerne med jeres kollegaer.

FIP-kurser

Dette skoleårs FIP-kurser ligger alle i 2020. For STX afholdes to kurser: 9.1.2020 på Skanderborg Gymnasium og 16.1.2020 på Rysensteen Gymnasium. For HF ligger kurserne hhv. 11.3.2020 på Århus Akademi og 19.3.2020 på KVUC. Fælles for kurserne er fokus på innovation i faget, karrierelæring samt SRP og SSO. Jeg håber, at I vil være med til at fylde kurserne og bidrage til den faglige diskussion og vidensdeling.

Censorkurser og censur 2020

I samarbejde med Engelsklærerforeningen afholdes i år tre censorkurser for STX. Datoerne ligger endnu ikke fast, så hold øje med Engelsklærerforeningens hjemmeside og Anglo Files. På kurserne præsenteres opgavesættenes opbygning og bedømmelse, og vi diskuterer bedømmelsen af et udvalg af eksamensbesvarelser. Der er plads til både nye og gamle censorer.

Jeg opfordrer jer som altid til at melde jer som skriftlige censorer. Det er en fagligt berigende og utroligt vigtig opgave, som vi løfter i samlet flok. Jeg ved at en del skriftlige censorer allerede nu er i tvivl om, om sommerens SRP-arbejde som enten eksaminator eller censor spænder ben for muligheden for at kunne være skriftlig censor. Jeg minder om, at det er muligt at melde sig til en 50-timers portion, hvis en dobbelt portion forekommer for stor. Jeg beder jer også huske på, at det er i vores alles interesse, at der er censorer nok til at bedømme alle eksaminanders opgaver.

Skriftlig eksamen 2020

Jeg minder om, at de allersidste analoge opgavesæt med delprøve 1 og 2 til STX A ER blevet skrevet af de eksaminander, der var til sygeeksamen i august. Der bliver altså IKKE produceret flere analoge STX A opgavesæt! Det betyder, at HVIS du i år underviser et engelsk A-niveau, som følger 2013-læreplanen (fx Team Danmark hold), skal dit hold til prøve i den digitale opgave til STX A. For STX B vil der ved sommereksamen 2020 stadig være en analog opgave til de meget få STX B-elever på 2013-læreplanen, der afslutter ved eksamen i maj 2020. Hvis du er i tvivl om, om dit hold er ét af disse undtagelseshold, så ring eller skriv, så vi kan opklare det.

Opgavesæt til terminsprøver mm.

Alle eksamenssættene fra årets sommereksamen ligger på Materialeplatformen og kan bruges i undervisningen og til terminsprøver. Vær opmærksom på, at NYE opgaver til STX A har nøjagtigt samme format som de digitale opgaver til GAMMEL STX A, hvilket betyder, at der allerede nu foreligger tre eksamenssæt, som kan bruges med 3.gerne. Hvis du har problemer med at åbne de digitale sæt, er der en rigtigt god vejledning på Materialeplatformen under ”Hyppige spørgsmål”. Og så til de hyppigt stillede spørgsmål til mig!

Hvad er kernestof?

Jeg har fået en del henvendelser fra kollegaer, der er i tvivl om, om et givent materiale er kernestof og om det kan bruges til eksamensspørgsmål og som materiale i SSO og SRP. At kernestoffet udgøres af autentiske, ubearbejdede engelsksprogede tekster, der med få undtagelser skal tage udgangspunkt i eller kunne sættes i forbindelse med fagets kulturområder betyder, at teksterne skal være skrevet af engelsktalende forfattere med et engelsktalende publikum som målgruppe OG omhandle engelsksprogede regioner eller problemstillinger, der berører eller kan sættes i forbindelse med, fx som en parallel til, engelsksprogede regioner.

Det har betydning for valg af eksamenstekster og materiale til SRP og SSO og de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til SRPen. Her skal der nemlig anvendes autentisk, engelsksproget materiale, der med få undtagelser tager udgangspunkt i eller kan sættes i forbindelse med fagets kulturområder, således at eleverne kan demonstrere indsigt i fagets identitet og metode. Det betyder, at selvom der er mange tekster, som det kunne være spændende at arbejde med, så kan tekster der ikke falder ind under kategorien autentisk engelsk (fx tekster forfattet af danskere eller andre nationaliteter, eller tekster, der ikke omhandler engelsktalende regioner) altså ikke bruges som eksamensmateriale eller som primær-materiale i SSO og SRP-sammenhæng. I undervisningen kan denne type tekster ofte godt bruges, men er så at regne for supplerende stof.

Lingua Franca

Arbejdet med engelsk som globalt lingua franca bryder jo lidt med ovenstående definition, da det i sagens natur ikke handler om tekst begået af native speakers og samtidigt er kernestof. Spørgsmålene handler ofte om, hvordan man kan tilrettelægge arbejdet med lingua franca i undervisningen, og dette kan gøres på flere måder. Det er oplagt at introducere begrebet i forbindelse med AP og grundforløbet, og sidenhen kan det tages op enten som et selvstændigt emne eller i forbindelse med andre emner. Det er også en mulighed at arbejde med dette aspekt i forbindelse med elevernes studieture, hvor de ofte selv netop bruger sproget som lingua franca. Jeg vil godt præcisere, at det at arbejde med dialekter i engelsksprogede regioner IKKE er at arbejde med lingua franca. Ved det engelske sprog anvendt som globalt lingua franca forstås kommunikationssituationer, hvor sprogbrugere med forskellige førstesprog betjener sig af engelsk som et fælles kommunikationsmiddel. Jeg henviser i øvrigt til vejledningerne i faget og det supplerende materiale til vejledningen, som ligger på emu.dk.

Hvordan skal værker indgå ved eksamen?

Flere kollegaer spørger om, hvordan læste værker kan indgå ved mundtlig eksamen. Værker er, ligesom lingua franca, kernestof og skal derfor være dækket i de emner, der opgives til eksamen. Det betyder, at det er en god idé at vælge at knytte værklæsningen til et emne, hvis det giver mening, så viden om værket kan bringes i spil ved eksamen, fx gennem perspektiveringen til emnets tekster. Hvis man vælger at læse værket isoleret, kan det i nogle tilfælde være vanskeligt at få det med i eksamensopgivelserne for holdet, hvis man ikke på forhånd har gjort sig nogle tanker om, hvordan man tilgodeser værket ved eksamen. Det er fx en mulighed at vælge et andet værk af samme forfatter, hvis en bestemt skrivestil eller genre gør det meningsfuldt. Man kan også læse en roman i en bestemt genre og lave et eksamensspørgsmål i en anden roman indenfor samme genre, eller måske giver det mening at arbejde med anmeldelser og værkets betydning i samtidens kultur. Mange vil gerne lade eleverne arbejde med forskellige romaner, og her må man tænke kreativt og finde et fælles element. Det kunne måske være spændende at sætte spot på romanens karakteristika og udvikling og lade eleverne arbejde med den vinkel under læsningen. Jeg er sikker på, I ligger inde med mange andre gode ideer, og jeg opfordrer jer som altid til at vidensdele.

Er der regler for, hvordan kernestoffet og de faglige mål skal dækkes?

Mange kollegaer kan godt lide at lave forløb der dækker et bestemt aspekt af læreplanen, fx et emne om Multicultural Britain, Race relations in the USA, Ireland osv og dermed dække de centrale aspekter af kerenstoffet ind. Vær dog opmærksom på, at det også er muligt at dække kernestoffet gennem mere globale eller tematiske emner. Af samme grund er det ekstra vigtigt at undervisningsbeskrivelserne er så klare og tydelige, at censor kan se, om de faglige mål og kernestoffet er dækket. Det er en ærgerlig start på eksamen at starte med hhv. at være i tvivl og være nødt til at bruge tid på at uddybe den undervisningsbeskrivelse, man allerede har lavet (se nedenfor).

Den gode undervisningsbeskrivelse

På baggrund af rigtigt mange henvendelser, vil jeg derfor lige præcisere kravene til undervisningsbeskrivelsen, som er elevernes arbejdsredskab i forberedelsen af eksamen og censors mulighed for at kontrollere, at undervisningen lever op til de faglige mål. Der er desværre alt for mange eksempler på undervisningsbeskrivelser, der ikke dur til hverken det ene eller det andet. Og det kan vi gøre bedre. I vejledningerne og på uvm.dk kan du læse om kravene til en undervisningsbeskrivelse. Problemerne opstår fx, når informationerne i undervisningsbeskrivelserne er mangelfulde og censor og elever ikke umiddelbart kan se, hvilket materiale de forventes at have arbejdet med i et emne, eller hvilket fokus emnet har haft. Det forringer elevernes mulighed for at være velforberedte til eksamen og censors mulighed for at vide, hvornår elevernes præstationer viser selvstændighed og fagligt overskud. Andre gange er det som nævnt ovenfor uklart om de faglige mål er dækket, herunder om der er læst tekster fra Storbritannien, USA og andre engelsktalende regioner og om værklæsning og lingua franca er dækket. Der er selvfølgelig også mange klare og tydelige undervisningsbeskrivelser landet over, men jeg vil gerne bede jer om at tage et kritisk blik på jeres egne forud for næste års eksamen og se på, om der er mangler, der bør udbedres. Dette er også et aspekt, I fx kan tage op i faggrupperne.