Nyt fra fagkonsulenten i engelsk - december 2024

Workshop om engelsk A og AI i København d. 2. december 2024

Nogle af jer har tilmeldt jer STUKs workshop om AI og engelsk A i december, og nogle af jer står på venteliste. Tak for det.

STUK har et løbende fokus på at udvikle på undervisningen og prøverne, og vi vil gerne drøfte med underviserne, hvordan man sikrer, at undervisningen og prøverne i engelsk fortsat er relevante. I forlængelse af den digitale udvikling og anbefalingerne fra ekspertgruppen om generativ kunstig intelligens (GAI) er der behov for at genbesøge den måde, vi underviser og afprøver eleverne på, samt hvordan man sikrer, at undervisningen og prøverne hænger sammen.

Formålet med workshoppen er altså at involvere jer gymnasielærere i udvikling af forsøg med GAI i undervisning og prøver, samt afdække erfaringer, udfordringer og potentialer ved brugen af GAI. Deltagerne får mulighed for at diskutere og udvikle ideer til konkrete bedømmelseskriterier og sikre meningsfuld sammenhæng mellem undervisning og prøver i faget. Workshoppen resulterer ikke nødvendigvis i forsøg eller ændringer af engelsk A, men fungerer som en platform for faglig drøftelse.

Jeg håber, at vi får en bred og spændende diskussion om undervisning og fremtidens prøver i engelskfaget. Jeg ser frem til dagen, fordi der stadig er mange nuancer og aspekter at udforske, når det gælder GAIs rolle i uddannelsessektoren, og forskningen på området er endnu spinkel. Nogle mener, at GAI ikke hører hjemme i fagets skriftlige dimension/eksamen, da skriftlighed med udgangspunkt i de faglige mål bidrager til og måler sprogindlæring og har en erkendelsesmæssig, refleksiv og læringsmæssig dimension. Andre ser anvendelsen af GAI som en helt nødvendig karrierekompetence og et godt værktøj til ordforråds- og argumentationstræning. Derudover er der etiske og bæredygtighedsmæssige problemstillinger. Workshoppen bliver en god lejlighed til at udveksle synspunkter og nuancere diskussionen yderligere, så vi får tænkt os godt om for at sikre et stærkt ståsted for vores fag.

Tema og program for FIP

På baggrund af den store trivselsundersøgelse TrivselsLUP 2024 fra Center for Gymnasieforskning på SDU er den fælles overskrift for årets FIP-kurser faglig trivsel. Undersøgelsen viser, at de unges faglige trivsel er mere udfordret end deres emotionelle og sociale trivsel. Faglig trivsel handler om motivation, engagement, self-efficacy og oplevet mestring her og nu samt anerkendelse fra læreren. Den faglige trivsel er afgørende for elevernes oplevelse af læringsprocessen og deres læringsudbytte i gymnasiet, og her spiller undervisningsmetoder og undervisningsformer ind.

På FIP-kurserne i engelsk vil vi fokusere på, hvordan vi kan styrke faglig trivsel i vores fag ved at se på, hvordan kroppen kan bruges i læring, og hvordan arbejdet med tekstlæsning kan differentieres, så det tilpasses alle elevgrupper med henblik på netop mestring. På kurset ser vi endvidere på sprogindlæring og fagets skriftlige dimension i relation til generativ kunstig intelligens.

Jeg vil nedenfor præsentere oplægsholderne på de to første programpunkter:

Oplægsholdere på FIP

Mads Ilsøe, som er lektor i engelsk/fransk, uddannelsesleder ved Vesthimmerlands Gymnasium og lærerbogsforfatter vil på FIP holde oplæg om ’Embodied cognition’. Det går i sin kerne ud på, at vi bedre husker noget, vi har sanset. Koncentrationsbesvær og heraf afledt manglende forankringsevne er i højere grad en udfordring for vores elever end tidligere. Med udgangspunkt i en kort teoretisk indføring i, hvad embodied cognition er i et læringsperspektiv, føres oplægget over i praksis. Mads Ilsøe vil give konkrete eksempler på sekvenser med forskellige læringsmål inden for engelskfaget, hvilket betyder, at man kan tage hjem og praktisere det med det samme.

Derefter holder Lisa Grønkjær, der er lektor i engelsk og dansk og læsevejleder ved Egaa Gymnasium og tidligere underviser på sidefagssuppleringen i dansk i den sproglige dimension i danskfaget, et oplæg om læseguides som udgangspunkt for både læsning og mundtlighed. Lisa Grønkjær sætter fokus på, hvordan man gør tekstlæsning til en meningsfuld og målrettet oplevelse, så flere elever bagefter har lyst til at bruge sproget aktivt i den mundtlige engelskundervisning uden at være bange for "at sige noget forkert". Med et kort afsæt i teori om læsemotivation og læseforståelse, præsenteres læseguiden som et konkret læsepædagogisk værktøj, der fastholder elevernes opmærksomhed på det væsentlige og understøtter fordybelse i teksten. Forskning viser nemlig, at strategierne er til gavn for alle elever i engelskundervisningen.

Slutteligt ser vi på FIP på, hvordan GAI kan anvendes læringsfremmende i engelskundervisningen. Hvilke muligheder er der på sigt for at bruge GAI som træningsbane til at styrke sprogindlæringen? Med udgangspunkt i pædagogikumkandidaternes ideer fra det fagdidaktiske kursus samt ideerne fra STUKs workshop diskuterer vi i grupper GAIs rolle i engelskfaget, specielt i forhold til skriftlighed.

Tid og sted for FIP

For stx foregår FIP den 29. januar 2025 på KVUC, og den 5. februar 2025 på Skanderborg Gymnasium, mens hf-kurset løber af stablen den 12. marts på Mulernes Legatskole i Odense. Kursusprogrammet findes på GLs hjemmeside, hvor du også melder dig til. Jeg glæder mig til at se dig og høre dit bidrag til de faglige diskussioner. Jo flere skoler som er repræsenteret, jo bedre.

Fagdidaktisk kursus

I år havde vi fornøjelsen af ca. 65 pædagogikumkandidater (ca. 35 af disse kandidater var fra hf og stx, resten fra hhx, htx og eux) samlet til tre dages meget intenst fagdidaktisk kursus i Kolding d. 16.-18. september. Den dedikation og det engagement, jeg oplevede på kurset, lover godt for fremtidens engelskundervisning.

Der var oplæg fra de tre dygtige fagdidaktiske undervisere, fra kompetente oplægsholdere fra sektoren og repræsentanter fra de faglige foreninger, som krydrede programmet.

Der var en utroligt god og arbejdsom stemning. Der blev arbejdet med task-baseret læring, diskuteret GAI-cases, arbejdet med progression og stilladsering i det skriftlige arbejde og meget mere. Kandidaterne gav udtryk for, at de fik stor inspiration til at integrere task-based learning i deres undervisning for at skabe mere engagerende aktiviteter for eleverne. Mange tog også fra kurset med ideer til at arbejde med ordforrådstilegnelse og differentieret undervisning.

Temaerne for årets teopæd-opgaver er faglig læsning, læring gennem kunstig generativ intelligens og det sidste er et valgfrit tema. Spørg jeres kandidater hjemme på skolerne, hvilken ny inspiration og viden, de har taget med sig, for de kan i høj grad også inspirere og gøre os andre klogere.

SSO og SRP - en vellykket proces

Det er snart sæson for de store skriftlige opgaver. Jeg vil meget opfordre til, at man besøger Vejledningen til engelsk i SRP på emu.dk, fordi man her kan finde svar på mange tvivlsspørgsmål angående både SRP og SSO. Ligeledes er der under Studieretningsprojektet på emu.dk en grundig FAQ, hvor man kan finde svar på langt de fleste af de hyppigste spørgsmål til SRP, og der ligger ligeledes en FAQ om SSO på emu.dk under Større Skriftlig Opgave. Jeg vil dog nedenfor gennemgå nogle af de punkter, som ofte giver anledning til spørgsmål, når det gælder SRP og SSO i engelsk.

Engelsk som kulturfag – også i SRP og SSO

Som jeg nævnte i mit nyhedsbrev i sidste nummer af Anglo Files, skal vi også i SRP og SSO-forløbene huske, at engelsk er et kulturfag. I SRP-læreplanen står ” Hvis der indgår to fag i studieretningsprojektet, skal opgaveformuleringen endvidere rumme såvel fagspecifikke som tværgående problemstillinger med brug af de indgående fag.” og videre i et af bedømmelseskriterierne: ”den faglige indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag” (min kursivering). Disse formuleringer understreger vigtigheden af, at den faglige identitet i engelskfaget, herunder engelsksprogede kulturer, skal afspejle sig i opgaveformuleringerne.

Tekstvalg i SRP og SSO

Læreplanerne for SRP (afsnit 4.2.3) samt SSO (afsnit 5.2) understreger vigtigheden af at inddrage engelsksproget materiale i både SRP og SSO. Når eleverne skriver i engelsk, skal en væsentlig del af de anvendte kilder være på engelsk. Det vil sige, at de skal inkludere engelske primærtekster i opgaverne – det kan være alt fra romaner, lyrik og noveller til film, dokumentar, taler, artikler, breve osv. Det er vigtigt, at disse tekster har en passende vægt i opgaven, så eleven kan opfylde de faglige mål. Det er også vigtigt at citere korrekt fra de engelsksprogede kilder – på engelsk, uden oversættelser – og anvende citaterne på en meningsfuld måde. Selvom kunstneriske udtryk som paintings, sounds og photos kan være en del af projektet, er de som regel at regne for supplerende stof.

Metoder i SRP og SSO

En central del af SRP er at kunne kombinere forskellige faglige metoder. Det er vigtigt, at eleverne i projektet, uanset om det er flerfagligt eller enkeltfagligt, benytter mindst to forskellige faglige tilgange. Det kræver, at man tænker over, hvordan man bedst kan kombinere metoder fra de fag, der vælges, og særligt hvis engelsk er kombineret med fag som dansk eller mediefag. Vi arbejder i engelsk med det udvidede tekstbegreb. I engelsk kan fiktionsfilm fx analyseres med værktøjer fra både litteratur og specifikke filmtekniske virkemidler – eleven kan altså inddrage både narrative elementer som karakterer og miljø, men også filmiske virkemidler som framing, klipning og lyd.

Opgaveformuleringen i SRP

Det er helt centralt, at opgaveformuleringen er konkret, afgrænset og giver mulighed for faglig fordybelse ud over det, eleven har lært i undervisningen inden for den givne tidsramme. Opgaven skal give eleven mulighed for at inddrage nye perspektiver og materiale, som vedkommende ikke tidligere har arbejdet med. Opgaveformuleringen skal formuleres på en sådan måde, at eleven tvinges til at behandle tekstmaterialet i opgaven, og ofte kan det være hensigtsmæssigt, at man vedlægger et ukendt materiale, som eleven skal inddrage i besvarelsen for at fastholde det engelskfaglige fokus og bidrage til opfyldelse af de engelskfaglige mål.

Opgaveformulering i SSO

Opgaveformuleringen udarbejdes af elevens vejleder og skal indeholde præcise faglige krav. Hvis opgaven dækker to fag, skal det flerfaglige aspekt tydeligt fremgå. Formuleringen skal være konkret, afgrænset og klart beskrive, hvad der forventes af eleven. Endvidere skal opgaveformuleringen stille krav om fordybelse, der går ud over, hvad der allerede er blevet behandlet i de pågældende fag. Formuleringen kan bygge videre på faglig viden og metoder fra undervisningen, men skal også inkludere nyt materiale, nye faglige vinkler eller et nyt fagligt område. Formuleringen kan inddrage nye elementer eller bilag, som ikke er blevet gennemgået under vejledningen, så eleven ikke kan forberede detaljerede dele af besvarelsen på forhånd. Elever, der arbejder inden for samme emneområde, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen skal vedlægges den endelige besvarelse.

Anvendelse af AI i forbindelse med større skriftlige opgaver

Det er ikke tilladt for eleverne at benytte ChatGPT eller lignende værktøjer under selve prøvetiden. Der er dog intet i vejen for at bruge GAI før prøvetiden starter – fx til at brainstorme idéer, problemstillinger eller til research i forbindelse med vejledningen. Her kan du som lærer med fordel vejlede og hjælpe eleverne, så reglerne overholdes. Du kan finde en oversigt over tilladte og ikke-tilladte hjælpemidler her: Hjælpemiddeloversigt (uvm.dk)

Brug hinandens faglige ekspertise i SRP og SSO

Jeg vil meget opfordre til, at man sparrer om opgaveformuleringerne i faggrupperne ude på skolerne. Det er et område, hvor man som lærer lægger meget tid og mange kræfter, og hvor kvalitetssikring gennem erfaringsudveksling kan være utroligt nyttigt.

De korte nyheder

Ny undervisningsvejledning til i hf-e, c-niveau

I sidste nummer af Anglo Files nævnte jeg den nye læreplan til hf-e c-niveau fra august 2024. Den er nu fulgt op med en undervisningsvejledning med eksempler på eksamensinstrukser til det nye bedømmelseskriterium: ”foretager grundlæggende analyse af prøvematerialet med anvendelse af fagets tekstanalytiske grundbegreber”. Instruksen nævner et enkelt konkret analytisk begreb, som gør det muligt at bedømme kendskabet til analytiske grundbegreber.

Om personkarakterer der går igen i litterære tekster

I sidste nummer af Anglo Files skrev jeg, at man ikke må bruge eksamenstekster, hvor karaktererne fra et læst værk går igen. Jeg nævnte i denne forbindelse Sally Rooney, som har skrevet tekster, hvor karaktererne går igen. Dette betyder dog ikke, at der ikke er spændende og rige muligheder for at bruge og udforske værker med intertekstuelle referencer, hvor en forfatter genbruger en karakter fra en anden forfatters værk eller genskriver et værk fra en anden synsvinkel eller tid. Et eksempel på dette kunne være The Chosen and the Beautiful af Nghi Vo, som er en gendigtning af The Great Gatsby fortalt fra Jordan Bakers (som her er Asian-American) synsvinkel. Et andet interessant eksempel er Julia af Sandra Newman, hvor Orwells Nineteen-Eighty-Four ses i et kvindeligt perspektiv.

Standpunktskarakterer

Jeg er blevet spurgt til, hvordan man afgiver standpunktskarakterer i en tid med GAI. Afgivelsen af standpunktskarakterer er lovmæssigt defineret og forvaltes af den enkelte institution. Det er en intern evaluering af eleven, som er reguleret af §21, stk. 2 i bekendtgørelsen om de gymnasiale uddannelser: "En standpunktskarakter udtrykker graden af elevens opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den relevante læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor standpunktskarakteren gives. En intern prøvekarakter udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave." Som lærer skal man forholde sig til elevens opfyldelse af de faglige mål, også i en tid med GAI.

Meld dig som skriftlig censor

Til sidst blot endnu en opfordring til at melde dig som skriftlig censor, hvis du ikke allerede har gjort det. Det er godt for eleverne, at det er jer, der retter deres opgaver til daglig og har rutinen i det, som også gør det til eksamen, så vi fortsat har kontinuerlig sammenhæng mellem undervisning og prøvesituation. Husk at det er din skole, som skal indberette dig som censor.

Og med den vigtige opfordring vil jeg ønske jer god fornøjelse ude i studieretningsklasserne og med SRP og SSO.

Mange hilsner

Pia Rørkær Sigh

Pia.roerkaer.sigh@stukuvm.dk