Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten - januar 2020

Nyt fra fagkonsulenten januar 2020  – bla. om materialer fra FIP og selvproduceret produkt i SRP.

Nyhedsbrev_STX_HF_dramatik

Af fagkonsulent Thomas Hammer

Som I sikkert ved, er jeg (på en særdeles sørgelig baggrund) blevet beskikket som fagkonsulent for
resten af skoleåret. Jeg er musiklærer på Nørre Gymnasium i København og kender derfor ikke
jeres fag så godt i praksis – bortset fra gennem arbejdet med de årlige musicals på min skole.

Jeg havde den store fornøjelse at deltage i FIP-kursuset i dramatik i november, og materialerne fra
dette kursus kan findes nederst i dette nyhedsbrev. Derudover optræder også links til de 3
foregående FIP-kurser (samlet af Mette Asaa). Der har i et stykke tid været problemer med at få
de rette materialer på EMU, og det er selvfølgelig her at FIP-materialet burde ligge i fremtiden.
Jeg vil gerne pege specielt på, at der på linket til FIP-kurset efterår 2017 ligger en del materiale om
den nye eksamensform, bl.a. om portfolien, den digitale præsentation og eksempler på
eksamensspørgsmål. Jeg vikarierede også i en kortere periode sidste år som fagkonsulent, og mange
af spørgsmålene jeg fik i eksamensperioden, handlede om netop portfolien og den digitale
præsentation. Udover materialet på nævnte FIP-kursus kan også henvises til en tekst på
EMU om portfolien
og den digitale præsentations status som eksamensgrundlag.

Arbejdet med SRP nærmer sig, og her vil jeg gerne pege på at der findes en supplerende
vejledning af Johanne Winding Nordestgaard
om dramatik og srp/sso.

Ligeledes er der med den nye SRP mulighed for at lave en SRP for de kunstneriske fag med
inddragelse af egne produktioner. Herom har fagkonsulenterne i studieretningsprojektet lavet en
særlig vejledning som findes på EMU. 

Forsøgslæreplanen for dramatik A har fået en mindre justering på basis af erfaringerne fra Morsø
Gymnasium, og således er der nu valgfrihed mellem at skrive en forestillingsanalyse og en
realisationsanalyse til den skriftlige eksamen i dramatik A. Læreplanen er netop kommet på UVM's
hjemmeside
. Der er produceret to vejledende opgavesæt, som man kan finde på materialeplatformen.

 

    Siden er opdateret 24. marts 2020 af emu-redaktionen
    Rettigheder:

    Rettigheder

    Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
    Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.