Innovativ SRP i dramatik

Nærværende artikel følger efter tre oplæg om SRP og SSO på møde om dramatik om SRP og SSO d. 8/1-21. Ønsker man særlig viden om SSO, vil jeg anbefale Kirsten Nevers oplæg om SSO og SSO med innovativt islæt ved samme lejlighed. Oplæggene fra FIP ligger på Gymdrama.dk.

Dramatikeleverne klarer sig generelt RIGTIG godt i SRP-sammenhæng. Kan vi få endnu flere til at skrive i dramatik?

Når eleven selv henvender sig og ønsker at skrive i dramatik på både C-, B- og A-niveauet: så skal vi være klar til at vejlede. En del af argumentationen for at flere elever bør skrive i faget er også, at dramatik er en del af den samlede fagpakke og kan tilbyde en kunstnerisk og innovativ vinkel på f.eks. en samfundsfaglig/politisk problemstilling eller i samarbejde med et af de andre studieretningsfag. Faget kan desuden være med til at aflaste og nuancere nogle af de mest SRP-”belastede” fag. Mange elever holder desuden meget af faget som bl.a. tilbyder et andet udfoldelses- og æstetisk refleksionsrum end nogle af de mere stillesiddende og udelukkende teoretiske fag.

Hvor er knasterne?

Flere kan sandsynligvis genkende, at det kan være vanskeligt for eleverne at huske at medtænke dramatik i 3.g, hvis de har haft faget i 1.g. Hvad kan vi gøre? Forslag: Vi dramatiklærere kan med fordel sidde med i sammenhænge, hvor vi kan påvirke ledelsen til at medtænke faget, når der skal gøres reklame for SRP-muligheder, nævne muligheden i et væk, når det giver mening, over for eleverne jf. bekendtgørelsen: C-niveaufag i kombination med et studieretningsfag betones som en relevant kombination.

Det kan også give mening at betone fagets innovative tilgang, som har været en fast del af læreplanen siden 2005-reformen. Innovation har de seneste år været med til at ”legitimere” dramatik i lidt højere grad; både i forhold til de kreative processer i faget og i forhold til at træne eleverne i at tænke ud af boksen. Det kan bl.a. bruges som argument i samarbejdet med et andet fag og skitsere følgende problemstillinger: Hvordan kan eleven bruge elementer fra forestillingsanalyse (semiotik/tegnenes betydning) til at analysere og afkode en politisk demonstration som den i USA for nylig (samfundsfag/dramatik) eller: Hvordan oplever et ungt psykisk udfordret menneske verden, og hvordan kan problemstillingen udfoldes scenisk/beskrives i en kampagne til unge? (Engelsk/dramatik: Sarah Kane-stykker, In-yer-face-theatre) (klassisk eller innovativ SRP).

Får vi lavet en SRP-præsentation for eleverne?

Vi kunne med fordel lave en introduktion af SRP i forbindelse med introduktionen af eksamensprojektet, så SRP tænkes i relation til eksamen. Derudover er det selvfølgelig væsentligt med idéudveksling af gode problemstillinger, problemformuleringer og opgaveformuleringer. Sidstnævnte er landets dramatiklærere rigtig gode til over facebook og på foreningens nye hjemmeside Gymdrama.dk. Hermed en opfordring til at sende gode forslag (både færdige og ikke-færdige idéer) til bestyrelsen som administrerer hjemmesiden.

Idéskitser

Et par hurtige idéer: Engelsk/dramatik, samfundsfag/dramatik (oplagt kobling), sciencefag og dramatik (set før): Freytag (Höhepunkt i midten af stykket – kan man f.eks. lave en matematisk beregning?) Fysik/dramatik (arbejdet med lys. Erfaringer fra Morsø Gymnasium), biomekaniske øvelser/Meierhold (fysik/dramatik), musik/dr. (musikteater) etc. Eleverne må gerne skrive om film: det dramatikfaglige som filmskuespil, sceniske virkemidler, lys, lyd, dramaturgisk analyse af manuskriptet m.v. skal stå centralt. Onlineteater (f.eks. ”Karantæne, DKT og ”Coronamonologerne”), teater blev til podcast i foråret (Teater S/H): Remedieringsopgave.

Eleverne kan skrive om det meste stof fra læreplanen i kombination med et andet fag. På A-niveau er det selvsagt en anden historie som en underviser fra Sct. Annæ har lovet at erfaringsudveksle omkring. Mere herom senere på foreningens facebookside og hjemmesiden, når det bliver aktuelt.

Det spørgsmål, der står tilbage er, hvem vi skal påvirke: Kunstnerisk interesserede samfundsfagskolleger? Ledelsen?

Særligt om innovativ SRP

Med den seneste gymnasiereform følger også den innovative SRP. Det kan være vanskeligt at sondre klart mellem den klassiske og den innovative SRP i dramatik. På FIP blev vi dog enige om, at realisationsanalysen peger i retning af det innovative forslag samt det elevproducerede element (skitsen til et innovativt løsningsforslag). Det er ikke et krav i den klassiske SRP, at eleven selv skal udtænke et løsningsforslag. Man kan måske opfordre eleven til at vælge den innovative SRP, hvis eleven har en klar idé eller vision om et selvproduceret element. Eller hvis man som vejleder har tænkt afslutningsvis at spørge til elevens eget forslag til iscenesættelse af det analyserede manuskript/analyseobjekt sidst i opgaveformuleringen. Man kan også inddrage et selvproduceret produkt som en mindre del af en SRP-opgave – og uden at vælge den innovative SRP. Se mere herom i vejledningen om de kunstneriske fag i SRP.

Eleverne oplever generelt et stort ejerskab i innovative projekter jf. UVM-evaluering af rammeforsøg med innovation (nedenstående har deltaget med dansk; jeg tillader mig også at tage pointen med i denne sammenhæng).

Vejledningen til læreplanen i SRP lyder således (s. 5):

”I et studieretningsprojekt med innovation vil udgangspunktet være, at eleven udvikler en løsning på et problem. Problemet kan være fagligt, alment, konkret og/eller autentisk. Det vil derfor være naturligt, at elevens problemformulering og den stillede opgaveformulering lægger op til, at eleven skal undersøge et problem og udarbejde og vurdere et innovativt løsningsforslag. Ved et innovativt løsningsforslag forstås, at forslaget har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng noget nyt.”

Innovation er bl.a. ”nyt i konteksten”: Mulighed for at tænke i fornyelse af f.eks. en klassiker – se f.eks. Det Kongelige Teaters hjemmeside til inspiration. Eleven bruger relevante innovative begreber i sin SRP eller oversætter fra start begrebet målgruppe til publikum etc. Lige nu er begrebet ”online-teater og scenekunst” under rivende udvikling, hvilket skaber nye og aktuelle emnemuligheder for eleverne.

I den innovative SRP gør eleven som i den klassiske, men incl. beskrivelse af idé til et løsningsforslag (i dramatik f.eks. en ”ny i konteksten-idé” til f.eks. en iscenesættelse, fornyelse af en klassiker o.lign., hvor man er bevidst om målgruppen. Det interessante er desuden, at eleven kan skrive om idéen til (en skitse af) eksamensprojektet (løsningsforslaget), hvilket er med til at skærpe forståelsen for eksamensprojektet. Selvproduceret produkt i SRP og eksamensprojekt må dog ikke være identiske. Eleven skal huske at skrive på forsiden, at det er en innovativ SRP. Bemærk særskilt bekendtgørelse til HF og SSO, selvom idéerne til innovative problemformuleringer kan bruges i begge opgavetyper; selvsagt med blik for de forskelle, der er mellem SRP og SSO.

Eksempler på innovative SRP-problemformuleringer

(ikke færdige opgaveformuleringer)

Dramatik (B) og engelsk (A): Innovativ + klassisk

• Shakespeare (fornyelse af Shakespeare?) Hvem udgør den ønskede målgruppe, hvilket er centralt for problemstillingen?
• Sarah Kane (In-year-face-theatre) (Til oplysning/refleksion over depression?) Målgruppe?

Dramatik + samfundsfag/tysk

• Brecht, episk og politisk teater
• Aktioner, happenings, semiotik (forestillingsanalysen), Q-Shaman-demonstrant (amr. skuespiller i kostume jf. aktuelt Trump-optøjer, Trump som ”frelser”), klimaaktioner etc. Dramatik er et væsentligt fag i en politisk sammenhæng
• De fleste nyere stykker f.eks. Christian Lollikes stykker (behandler alle samfundsfaglige problemstillinger)
• Innovativ SRP: Eleven udarbejder et løsningsforslag f.eks. skitse til teaterstykke/iscenesættelse til løsning af et samfundsfagligt problem: Unge kan igennem teater reflektere over mobning, forelskelse, anoreksi, sundhed, tidens tendenser o.m.a.

Skrive om ansatser til eksamensprojektet eller årets skolekomedie/musical? Vær opmærksom på, at projektet ikke må være vurderet før.

Eksempel på en innovativ SRP-opgaveformulering

Følgende eksempel er i fagene engelsk og dramatik:

• Der ønskes en beskrivelse af et løsningsforslag til belysning af problemstillingen omkring emnet køn og queer med inddragelse af Judith Butlers Gender Trouble: Feminism and the Subversion of Identity (1990) samt en selvvalgt, nyere kilde
• Til udarbejdelsen af løsningsforslaget gøres brug af begreber, greb og metoder fra fagene og innovation
• Afslutningsvis ønskes en vurdering af løsningsforslaget med henvisning til lignende, eksisterende løsningsforslag: Hvordan er det udarbejdede løsningsforslag nyt i konteksten, og hvordan bidrager den valgte teori og metoder til at kvalificere løsningsforslaget?

Refleksion: Ovenstående opgaveformulering er inspireret af en innovativ AT-opgave om køn. Gruppen lavede en kampagne og et forum for ”regnbue-unge” med greb, teori og metoder fra dramatik (semiotik) og engelsk om køn. Er SRP-eleven nået langt med sit løsningsforslag, kan man som vejleder med fordel være mere specifik under punkt 1 i opgaveformuleringen og formulere løsningsforslaget som ”kampagne”, skitse til en teaterforestilling og lign. Ellers har den åbne opgaveformulering den fordel, at eleven har mulighed for at overraske og justere lidt undervejs, hvilket også ligger i det innovative. Elevens refleksion over fejl og justeringer er vigtig at have en dialog om i vejledningsprocessen, så eleven får overvejelserne med i forbindelse med vurderingen af eget løsningsforslag. Man kan som vejleder overveje at udelade punkt 2, hvis det står meget klart for eleven. Jeg har valgt at medtage punktet af hensyn til både elev og censor. Opgaveformuleringen kan justeres til fagene samfundsfag og dramatik.

Afrunding

Opsummerende er der ikke radikale væsensforskelle mellem den klassiske og den innovative SRP i dramatik. Man kan dog pege på særligt én: Løsningsforslaget står som en helt central forskel. I den innovative SRP tager eleven udgangspunkt i egen praksis og idé, og i den klassiske er det analysen af andres produkter, der er omdrejningspunktet. Spørgsmålet er derfor, om der ikke er op til flere gode grunde til at tilskynde flere elever til at vælge opgave A (den innovative SRP)? Rent fagpolitisk kan der være den sidegevinst, at omverdens blik på og forståelse af fagets innovative elementer og muligheder tydeliggøres. Virksomheder efterspørger kreative sjæle og fagpersoner med meget forskellige baggrunde og indgangsvinkler. I et karriereperspektiv opfatter jeg det derfor som meget væsentligt, at eleverne får blik for, hvordan dramatikfaget også kan skabe muligheder og spille ind i forskellige sammenhænge. Det perspektiv kan den innovative SRP måske være med til at bane vejen for.

Kreditering

Af Marlene Ballebye , Lektor i dramatik og dansk, Rysensteen Gymnasium,

Forkvinde Dramatiklærerforeningens Bestyrelse