Eleverne analyserer en forestilling

Eleverne bliver bevidste om, hvordan der er arbejdet med det dramatiske udtryk i en forestilling.

De arbejder med følgende faglige mål:

• skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil
• forstå og anvende centrale begreber fra drama og teater
• forstå og anvende udvalgte teorier om europæisk drama og teater og se dem i en kulturhistorisk sammenhæng.

1. Planlægning/overvejelser

Klassen skal have set et teaterstykke forud for analysen, men før teaterturen tager eleverne udgangspunkt i fotos fra forestillingen og arbejder med scenografi og det sceniske udtryk. I dette eksempel drejer det sig om Jean Genet´s ”Stuepigerne” instrueret af Staffan Valdemar Holm på Det Kongelige Teater. Man kan fx lade eleverne associere over den hvide farve, der er anvendt i denne opsætning: Ord som sindssygehospital, moderne indretning, køkken, nordiske huse, middelhavet, renhed vil melde sig. Men hvilke associationer er relevante og tilsigtede?

I dette eksempel er spørgsmålene udformet til en specifik forestilling, men principperne for spørgsmålene kan overføres til stort set alle forestillinger.

Spørgerammen er udarbejdet efter Jytte Wiingaards forestillingsanalysemodel:

1. Manifestationsniveau – Fokuseret og styret beskrivelse - redegørende niveau
2. Transformationsniveau – Tematisk og formmæssig analyse – Analytisk niveau
3. Generationsniveau - Forestillingen ses i forhold til sit samtidsrum - Perspektiverende niveau

Et fagsamarbejde med dansk ligger lige for, hvor danskfaget byder ind med analyse og fortolkning af selve stykket, mens dramatik har fokus på spil, scenografi og virkeliggørelse af teksten.

Eleverne arbejder i matrixgrupper. Læreren kan gruppere eleverne efter kunnen.

2. Aktivitetens opbygning

Eleverne introduceres for timens faglige mål og lærerens forventninger om, at de benytter fagbegreber.

Placer eleverne i 7 grupper, der arbejder med hver deres spørgsmål. Efter et kvarter bytter eleverne i matrix, så de sidder i 7-mandsgrupper og fremlægger svar på det spørgsmål, de har arbejdet med. Eleverne tager noter undervejs.

Spørgeramme til Jean Genet´s ”Stuepigerne” instrueret af Staffan Valdemar Holm på Det kongelige Teater:

1. Hvad var dit umiddelbare indtryk? Begrund hvorfor. Var det tilsigtet, at du skulle få dette indtryk?
2. Publikum – hvilket publikum går i Det kongelige Teater (undersøg fx billetpris). Vurderer I, at forestillingen blev vel modtaget af målgruppen?
3. Scenografien: Absurd teater var oprindelig ”Black box theater”, som foregik i en sort lukket kasse. Hvorfor har Bente Lykke Møller valgt en hvid kukkasse? Hvorfor intet håndtag på køkkendøren? Hvorfor en hvid catwalk i midten? Hvorfor ”Ceci nes pas un décor?”(Reference til Magritte ”Cést nes pas un pibe” – intellektuel arrogance/snobberi – hvorfor?) ? Hvorfor videoklip i baggrunden? Hvilke modsætninger mellem den hvide kukkasse og videoklippene?
4. Beskriv lyssætning, kostumer og sminkebrug.
5. ”Spillet i spillet”: Hvordan kom det frem at stykket er opbygget som ”Spillet i spillet” stil? Hvorfor disse voldsomme følelsesmæssige skift?
6. Episke træk – Hvilke episke træk kunne du se i forestillingen? (direkte publikumskontakt – træde ud af rollen?)
7. Spillestil – Giv eksempler på voldsomme følelsesmæssige skift i spillet.

3. Evaluering

Afslutningsvis bruger eleverne 15 minutter på at arbejde to og to: Eleverne opsummerer de konkrete sceniske udtryk og spil. De noterer de centrale begreber og sætter teaterstykket ind i en sammenhæng.

Elevernes svar lægger de i deres portfolio, og de indgår dermed som en del af det materiale, som er eksamensgrundlag.

Kreditering

Katrine Brøgger Speldt, lektor Høje Taastrup Gymnasium /redigeret af Hanne Heimbürger CFU.