Elevproducerede brætspil

Spilleplade

Som ethvert andet brætspil er spillepladen det vigtigste udgangspunkt for selve spillet. Der findes mange forskellige skabeloner på nettet; søg for eksempel på ”templates boardgame”. Ved at kopiere over i word, kan der også nemt tilføjes billeder og overskrifter. 

Hvis der er god tid, kan eleverne også selv lave deres spilleplade. Eleverne skal så selv med tusch tegne spillefelter (start og mål). Dette tager noget længere tid, men giver også eleverne mulighed for at tilføje flere faglige elementer og dimensioner til selve spillepladen. 

Det er en god idé, hvis spillefelterne ordnes i tre til seks kategorier (se længere nede), som går igen på spillebrættet. Det gør det lettere at tilrette gameplayet - altså de opgaver, hændelser og spørgsmål, der er knyttet til spillefelterne på pladen.

Gameplay - Spilleregler

Gameplayet kan tilrettelægges på mange forskellige måder, der også åbner op for elevernes egen kreativitet. Det kan dog være en fordel, hvis læreren i instruktionen kommer med forslag til forskellige elementer. Det kan være:

• Hændelser:
  Der kan laves straf eller bonus på forskellige spillefelter – der tager udgangspunkt i det faglige emne, der arbejdes med. For eksempel ”Inflationen falder og din realindkomst stiger – Du får et ekstra slag” eller ”Biodiversiteten i søen er ødelagt –  vent en omgang”.

• Kategorier med kreative opgaver/spørgsmål, der giver holdene en belønning eller straf i spillet - for eksempel:

  • Tegn & gæt: Eleverne skal på tid tegne et begreb/person/teori – resten af gruppen forsøger at gætte ordet.

  • Mime: Eleverne skal mime et begreb/person/teori – resten af gruppen forsøger at gætte.

  • Stikord: Eleverne må beskrive begrebet/ årstallet/ den faglige pointe/ begreb, osv. – uden at bruge ordet eller dele af ordet direkte.

• Klassiske spørgsmål og svar - med belønning eller straf:
  Der kan også laves klassiske faglige spørgsmål og svar. Elever kommer dog ofte til at formulere spørgsmål, der inviterer til åbne/mange svarmuligheder, a lá ”Hvilke luftarter er skadelige”. Det fungerer ikke så godt i en spilsituation. Derfor fungerer svar/spørgsmål bedst, hvis der kun er ét entydigt og rigtigt svar. 

  Det kan man til dels sikre, hvis eleverne formulerer spørgsmål/svar efter Jeopardy-formatet; 

  Spørgsmål (svar) ”Begreb af Giddens, der beskriver tendensen til at tidligere kendte traditioner, normer og værdier som fx religion får mindre betydning for individet” 

  Svar: (spørgsmålet) ”Hvad er individualisering”.

• Rykke rundt på spillebrættet:
  Det mest simple er at rykke det antal felter, som der slås med terningen. Men der kan altid tilføjes ekstra elementer – fx bonus eller straf for bestemte slag. På spillepladen gælder det om at komme først i mål eller hvis spillet afsluttes før tid; at være kommet længst rundt på spillebrættet.

  Ved de forskellige opgaver/spørgsmål på pladen skal der være en belønnning eller straf. Det mest simple er at belønne rigtige svar/opgaveløsning med ”ét felt frem” og forkerte svar/opgaveløsning med ”ét felt tilbage”. Men også her kan der let tilføjes andre elementer – fx at man undgår straf ved at slå en 6’er eller lign.

• Bestemte faglige krav: 
  Der kan med fordel tilføjes specifikke faglige krav til spillene. Fx at der skal indgå en vis mængde begreber, bestemte teoridele, årstal, faglige pointer, osv.

Når hver gruppe har lavet deres spil, så roterer/bytter grupperne deres spil, da det ikke giver mening at spille ens eget spil. Et gruppemedlem fra hver gruppe kan kort introducere spillet for den gruppe, som skal spille det pågældende spil.
Alternativt skal hver gruppe udarbejde en spil-manual/beskrivelse af spilleregler. 

Herefter deles hver gruppe i to hold, der dyster om sejren i de pågældende spil. Det kan være en god idé, at aftale et tidspunkt på fx 15-20 minutter, hvor alle grupper roterer spil igen. Opstår der tvivlsspørgsmål og twister, må gruppen, der har udviklet spillet træde til som dommere.

Når spillene er afviklet, kan hver gruppe kåre det spil, som de synes fungerede bedst. Der kan også i plenum diskuteres, hvilke spilelementer, der var sjovest, fungerede bedst og hvilke faglige krav, der var sværest at opfylde.

Hvis der er særligt gode elevproducerede spil kan de genbruges/afprøves i andre klasser/ på andre hold. Generelt er erfaringen ikke overraskende, at eleverne bliver bedre og bedre til at lave spillene, når de har prøvet det nogle gange.