Aktivitet

Brug tavler i matematik

Mangler du inspiration til analoge indslag i undervisningen? Her får du nogle forslag til aktiviteter, der støtter op om skærmanbefalingerne fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Aktiviteterne kan som udgangspunkt bruges på alle niveauer enten som træning af nyt stof eller som repetition.

I artiklen her finder du idéer til aktiviteter i matematik, hvor eleverne skriver på tavle og får trænet deres evne til at ræsonnere og formidle. Desuden giver øvelserne dine elever et afbræk fra skærmen.

Aktiviteterne forudsætter, at man har en række mindre tavler/skriveplader med skriveredskaber og klude - alternativt kan A3-papir og blyant bruges.

unpublished

Find aktiviteterne her


Målgruppe:

Aktiviteten er tiltænkt C-niveau og er velvalgt til grundforløbet, hvor eleverne typisk har forskellige forudsætninger med i bagagen.

Formål:

Målet er at træne eleverne i at udtale og forklare matematiske udtryk korrekt. Aktiviteten er desuden med til at skabe et fælles sprog for eleverne. Den kan for eksempel bruges i forbindelse med træning af regnehierarkiet.

Udførelse:

Eleverne arbejder sammen to og to. På skift får den ene en formel, beregning eller lignende. Den skal de formidle til den anden, som skal skrive det ned på sin tavle/sit papir. Eleverne må kun bruge mundtlige instruktioner.


Udførelse:

Øvelsen er en fællesaktivitet, hvor eleverne sidder sammen to og to, og læreren giver instruktioner foran klassen. På baggrund af nogle mundtlige udsagn fra underviseren, skal eleverne herefter skrive hvilket tal, der opfylder kravene. Start med opgaver, hvor løsningen er naturlige tal, og byg efterhånden på med mere avancerede udsagn efter behov. Instruktionerne kan inkludere begreber som ligninger og uligheder, større end, mindre end, tværsum, primtal, ulige, lige, potens, kvadratrod etc. Øvelsen kan udvides til at omfatte svar i form af intervaller i stedet for tal.


Udførelse:

Denne aktivitet er beslægtet med den foregående øvelse ”Gæt et tal!”, men her skal eleverne konstruere en ligning, der giver et bestemt tal som løsning. Øvelsen bør startes uden benspænd og krav til ligningen, men i efterfølgende runder kan der bruges løsninger, der inkluderer kommatal og krav til ligningen om at inkludere bestemte regneoperationer og symboler.


Udførelse:

Aktiviteten er tænkt som et udskilningsløb eller gruppedyster med point. En række simple udsagn gives af læreren, og eleverne diskuterer i gruppen, om udsagnene er sande eller falske. Deres svar skrives på tavlen, og de rigtige besvarelser fortsætter til næste runde eller får point. Aktiviteten er en slags analog udgave af Kahoot.


Udførelse:

Eleverne placeres parvist ryg mod ryg. Giv en liste med geometriske figurer og udtryk, som de skal/må bruge samt en tegning. Den anden skal nu genskabe tegningen ved hjælp af mundtlige instruktioner fra den første elev. Aktiviteten kan bygges op over et par runder med stigende sværhedsgrad, hvor der indgår flere og flere elementer i tegningen. Aktiviteten hjælper med at udvikle elevernes visualiseringsevne og deres evne til at kommunikere præcist.


Formål:

Formålet med øvelsen er at træne elevernes mundtlighed og evne til at skrive på en tavle.

Udførelse:

Eleverne træner deres ræsonnementskompetence ved at opskrive og forklare udvalgte beviser for hinanden i par. Lad eleverne vælge et bevis med en passende sværhedsgrad ud fra en større pulje, som kunne være en del af deres eksamenspensum.

Aktiviteten kan sagtens fylde en hel lektion, hvis der i slutningen udvælges en eller flere elever til at forsøge at lave beviset på klassetavlen. Læreren bør gå rundt til de enkelte grupper undervejs og hjælpe med disposition, omfang og rækkefølge af omskrivninger, ræsonnementer etc.


Kreditering

Peter Christiansen, Niels Brock Innovationsgymnasium, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.