Brug papir og whiteboards i stedet for skærm i din biologiundervisning

Biologiundervisningen i gymnasiet indeholder i høj grad en praktisk dimension, hvor ca. 20% af undervisningen typisk består af øvelser i form af laboratoriearbejde og undersøgelser i felten.

I disse undervisningsformer er brugen af skærme ofte fraværende og kan understøttes vha. printede øvelsesvejledninger og ark til at notere resultater osv.

I artiklen kan du få ideer til, hvordan du kan organisere din undervisning uden anvendelse af skærme i den almindelige biologitime.

Byg og tegn på papir

Brugen af papir er oplagt som et alternativ til skærme til undervisningen, og særligt i biologi er der mange muligheder for at benytte papir til at bygge forskellige modeller for at visualisere komplekse biologiske strukturer. Det kan f.eks. være bygning af et DNA-molekyle eller visualisering af gensplejsning, hvor du kan udlevere færdige skabeloner til eleverne, der skal klippes ud og sættes sammen på den rigtige måde. Du kan let finde forskellige skabeloner i diverse lærebøger og på nettet.

Papir egner sig også til store tegninger af komplekse biologiske reaktioner. Her kan du med fordel bruge A2-størrelsen til at lade eleverne tegne reaktionerne i nedbrydningen af kulhydrater eller lade eleverne udklippe de forskellige elementer i immunforsvaret og lave en slags tegneserie af en immunforsvarsreaktion. Også modeller af en celle eller en cellekerne vil være oplagt at udfærdige en model af.

Figurer på papir

Figurer er en vigtig del af biologifaget i form af formidling af faglige sammenhænge, men også i form af afbildning af forsøgsresultater. Til databearbejdning og grafisk præsentation af forsøgsresultater er computerprogrammer rigtigt gode, men til de almindelige figurer i biologi er der mange muligheder for at lægge skærmen væk for at give et åndehul væk fra skærmene.

En af mulighederne er at lade eleverne gennemlæse et mindre tekststykke om et udvalgt emne og derefter lade dem tegne deres egne figurer. Det kan være en simpel model af et kromosom med angivelse af forskellige gener, men efterhånden som eleverne bliver mere trænet i selv at tegne, kan opgaverne gøres sværere, og der kan tegnes mere komplekse figurer som f.eks. proteinsyntesen.

Figurer på whiteboards

Hvis der findes løse whiteboards på skolen, er det oplagt at udvide denne øvelse til at lade flere elever samarbejde ved at tegne på samme figur. Det kan både laves som en samarbejdsøvelse, men der kan også indlægges et lille konkurrenceelement ved en form for ”last man standing”, hvor eleverne skiftes til at tegne, indtil de ikke kan finde på mere og ryger ud af konkurrencen.

Øvelsen med at tegne figurer kan vendes på hovedet, så eleverne i stedet for at lave en tegning ud fra en tekst, selv skriver en kort tekst ud fra en figur. Det kan være en figur, der viser en proces som f.eks. celledeling eller fotosyntese.

Fysisk aktivitet

Det kan være en god idé at indbygge fysiske skærmfri aktiviteter i undervisningen. Det kan være et traditionelt o-løb med poster på et kort, stjerneløb, hvor eleverne vender tilbage til klasselokalet og tjekker deres svar på en post eller mere avancerede løb, hvor kun det rigtige svar på en post giver placeringen af den næste post.

Forløb med skærmes betydning for indlæring

Ønsker du at arbejde mere direkte med skærmes indflydelse på indlæring, er det oplagt at søge inspiration i EMU-forløbet ”Tak for opmærksomheden”.

Her kan du afprøve et forløb, der tager udgangspunkt i cellebiologi og menneskets fysiologi og udvikling. I forløbet introduceres nervesystemet med fokus på de dele, der har størst betydning for læring. Forløbet indeholder konkrete øvelser, hvor der afprøves opmærksomhedsforstyrrelser af forskellige grader og deres betydning for indlæring.

Kreditering

Henrik Lindgaard Møller, emu-redaktør i biologi i samarbejde med CFU