Kodeks for netkommunikation

Kommunikation på nettet kan være hård. Med afsæt i egne erfaringer og forskning skal eleverne i dette forløb udvikle et kodeks for netkommunikation.

Forløbet er på 5 moduler à 90 minutter. Det er velegnet til tværfagligt samarbejde om kommunikation og netadfærd mellem eksempelvis dansk og samfundsfag. 

Eleverne skal først aktivt gøre egne erfaringer på net- og debatfora, hvorefter de præsenteres for forskning på området. På den baggrund skal de udarbejde og et online kodeks for kommunikation og adfærd på nettet.   

Med forløbet, der indeholder forskellige teksttyper og videoer, arbejder eleverne med kompetenceområdet “Kritisk blik på digitale medier og værktøjer” fra vejledningen om digitale kompetencer til loven om de gymnasiale uddannelser.

Desuden vil forløbet kunne bruges i arbejdet med faglige mål vedrørende kommunikation, argumentation, demokratisk tale og socialpsykologi jf. læreplaner for for eksempel dansk, samfundsfag og psykologi.

 

Planlægning/overvejelser

Forløbet er opbygget induktivt, idet eleverne først selv skal involvere sig i forskellige debatter på nettet – med forskellige roller - på fora, hvor de kan lave en profil til lejligheden.

Forløbet er også opbygget produktionsorienteret, idet elevernes arbejde skal udmønte sig i en blog, en Facebookside eller et større indlæg på de sociale medier, hvor kodeks for god kommunikation og adfærd præsenteres. Desuden skal eleverne efterfølgende svare på de indlæg og kommentarer, der måske kommer til det præsenterede kodeks.

Forløbet indeholder en del gruppearbejde. Det skyldes, at eleverne på den måde gensidigt kan sparre og reflektere i processen. Desuden kan gruppen være en tryg ramme for mødet med måske hårdt kommunikerende aktører på de sociale medier.    

Forløbets primære materialer:

Forskningsartiklen “Winning Arguments: Interaction Dynamics and Persuasion Strategies in Good-faith Online Discussions”, af Tan m.fl., Cornell University 2016.

 

Forløbets opbygning

Modul 1 – hate speech

Start modulet med at lade eleverne reflektere individuelt (3 min.) over situationer, hvor de har oplevet grænseoverskridende adfærd på nettet.
Hør efterfølgende nogle af elevernes eksempler i plenum.

Sæt dernæst eleverne i par til at skrive det mest vanvittige hadeindlæg til en kendt og/eller kontroversiel politiker, eksempelvis Inger Støjberg, Uffe Elbæk, Naser Khader, Rasmus Paludan mv. Indlægget skrives i par, så eleverne kan sparre med hinanden undervejs.

Indlægget skrives på en Padlet, så alle indlæggene efterfølgende kan ses og drøftes i fællesskab. Når alle indlæg er skrevet ind i Padletten, får eleverne til opgave at opdele og kategorisere de forskellige indlæg og lave en liste over de mest anvendte formuleringer. 

Bed dernæst eleverne læse mediawatch.dk’s debatregler og på baggrund af reglerne omskrive deres indlæg, så det udtrykker samme holdning, men nu på en lødig måde. Lad eleverne skrive i samme Padlet som før, og lad dem drøfte forskelle mellem ikke-lødige og lødige måder at udtrykke sig på.  

Slut af med en elevdrøftelse af, hvorfor der ofte tales grimt på nettet, og vis nedenstående to korte videoer om mindre god kommunikation på nettet. I den første video “Tal pænt på nettet guide” interviewer Thomas Skov Gaardsvig fra DR Inger Støjberg (Venstre) om. hadefulde indlæg. I den anden video “'Shitstorm' på P1: Torben har skrevet hade-beskeder til Mai Mercado” interviewer Abdel Aziz Mahmoud fra DR Torben, som har skrevet et hadefuldt indlæg til politikeren Mai Mercado.

Til slut sættes eleverne i par til at reflektere over modulets og videoernes vigtigste pointer. 

 

Modul 2 – feltarbejde i ekkokamre

I dette modul skal eleverne selv prøve kræfter med roller og reaktioner på nettet. Som lektie læser eleverne s. 80-89 i bogen “LIKE”, der findes på https://digitaluddannelse.org. Dernæst præsenteres eleverne for rollerne trollshitstormer og moderator. Vær opmærksom på, at en troll og en shitstormer ikke nødvendigvis er ens roller – klik på de enkelte links.

Eleverne skal arbejde i grupper med hver sin rolle. Det vil sige én gruppe har rollen som troll, en anden som shitstormer og en tredje som moderator. Dan i alt seks grupper – to grupper med hver sin rolle.

Nu skal eleverne på nettet. Det bedste vil være, hvis de er villige til at melde sig ind i grupper for eksempel på Facebook med tydelig ensartet identitet (eksempelvis partipolitiske grupper). Det er i sådanne grupper, at ekkokammereffekten sandsynligvis vil være størst. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, eller eleverne ikke har lyst til det, kan de oprette en mere uigennemsigtig profil på eksempelvis ekstrabladet.dk og gå ind i nogle af de debatter, der findes under nyhedsindlæg. 

Det er nu tanken, at eleverne skal skrive indlæg, der matcher deres rolle. Trollgrupperne skal skrive delvist provokerende indlæg, shitstormerne skal bidrage til shitstormen, og moderatorerne skal agere som moderatorer.

Du kan vælge at lade elevgrupperne arbejde i samme rum eller på samme nyhed, eller lade dem agere i forskellige rum. Hvis eleverne er i samme rum eller på samme nyhed, opnås en god fælles erfaring, men til gengæld bliver aktiviteten mere klassefikseret. Hvis øvelsen sker i forskellige rum, bliver oplevelsen med de virkelige brugere mere autentisk. Det er op til dig at vurdere, hvad der passer bedst til det enkelte hold. Det afhænger også af, hvilke rum eller nyhedstråde. der tages fat i.

Eleverne skriver, kommenterer og svarer på indlæg i ca. 45 minutter. Ved modulets afslutning sørger de for at dokumentere den igangværende debat og ikke mindst de forskellige konsekvenser, som deres indlæg har haft.

 

Modul 3 – opsamling på feltarbejde

Modulet starter med, at elevgrupperne analyserer deres erfaringer og “findings”. De skal på den baggrund udarbejde et kort oplæg om, hvilken adfærd, ord og tilgange der “trigger” bestemte adfærdsmønstre hos nettets brugere. 

Dernæst dannes seks grupper ud fra en matrixstruktur, hvor eleverne mødes på tværs af roller, således at der er to af hver rolle til stede i hver gruppe. Matrixstrukturen giver på en tidseffektiv måde mulighed for, at alle elever kan høre de øvrige elevgruppers erfaringer. 

Hver matrixgruppe får til opgave at præsentere en liste i punktform over, hvad der er hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig adfærd på nettet. Dette gøres i et Google-dokument eller lignende onlinedokument. Læreren giver kort feedback på arbejdet.

 

Modul 4 – Hvad siger forskningen?

Formålet med modulet er at give eleverne viden om, hvad forskning siger i forhold til adfærd på nettet, samt hvad adfærd og ordvalg betyder i forhold til muligheder for at påvirke og overbevise andre. Det handler nemlig om alt andet end hårde ord, provokationer og smarte tricks.

Eleverne læser som lektie om socialpsykologi og algoritmer i bogen “LIKE” s. 30-36 og s. 113-115 plus artiklen “How to convince someone to change their mind, according to science”.

Med udgangspunkt i denne lektie samt erfaringer gjort i de tidligere moduler skal eleverne individuelt svare på følgende spørgsmål:

  • Hvordan påvirker socialpsykologiske mekanismer debatkulturen på sociale medier?  

  • Hvordan påvirker algoritmer debatkulturen på nettet?

  • Hvad siger forskningen om muligheden for at overbevise andre på sociale medier? 

Dernæst sættes eleverne i grupper, hvor de hører hinandens pointer og i fællesskab reflekterer over, hvad ovennævnte forskning og undersøgelser siger i forhold adfærd på nettet og muligheder for at påvirke andre. I denne proces kan artiklen “Winning Arguments: Interaction Dynamics and Persuasion Strategies in Good-faith Online Discussions” inddrages. 

Sidst i modulet samler læreren op på centrale pointer i plenum. 

 

Modul 5 – Kodeks præsenteres på nettet

I forløbets sidste modul skal elevernes erhvervede viden præsenteres på nettet/på sociale medier.

Eleverne sættes i grupper, hvor hver gruppe skal udarbejde et kodeks for, hvordan de hensigtsmæssigt og demokratisk skal gebærde sig på nettet. 

Kodekset skal have et klart hovedfokus på det aktuelle forløbs faglige pointer, men anden generel kommunikations- og argumentationsteori kan med fordel inddrages – eksempelvis appelformer og Toulmins argumentationsmodel.

Kodekset skal efterfølgende præsenteres online og alment tilgængeligt i en blog eller på sociale medier, hvor det er elevernes opgave i den kommende måned at svare på eventuelle henvendelser og indlæg vedrørende deres kodeks. Det skal naturligvis ske efter deres egne opstillede regler for hensigtsmæssig tale og opførsel på nettet.

 

Evaluering

Evaluering kan foretages med udgangspunkt i peer feedback-princippet, hvor eleverne gensidigt drøfter og evaluerer hinandens kodeks med udgangspunkt i de faglige mål for forløbet. 

Pointen med forløbet er at opnå viden og skabe brugbare handlekompetencer i forhold til kommunikation og adfærd. Det kan derfor give god mening – eksempelvis efter en måned – at tjekke op på elevernes online kodeks med henblik på, hvorvidt eleverne selv har levet op til god opførsel på nettet.

 

Kreditering

Materialet er udarbejdet af Københavns Professionshøjskole i 2019.

Lars Due Arnov, gymnasiekonsulent ved CFU KP og lektor på Gribskov Gymnasium og HF, juni 2019.

Siden er opdateret 04. november 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.