Aktivitet

Caseøvelse - ansvar for fællesskabet

Eleverne præsenteres for en række cases, der indeholder dilemmaer, som typisk opstår i et klassefællesskab. De skal sammen forsøge at løse dilemmaerne.

Eleverne bliver trænet i at indgå kompromisser, så alle kan være med i fællesskabet. Ved at eleverne indgår i dialog og går på kompromis, bliver de gjort mere bevidste om deres demokratiske frihedsrettigheder og handlemuligheder.

Omfang

Det anslåede tidsforbrug er 90 min.

Opbygning og tilrettelæggelse

Introduktion

Eleverne skal bruge de næste 90 minutter på at debattere dilemmaer og problemstillinger, som kan opstå i et fællesskab - og at de skal øve sig i at indgå kompromisser. De skal igennem tre cases, og at de som udgangspunkt selv er ansvarlige for at nå til enighed om, hvad de vil gøre i de tre cases.

Case 1

  • Præsenter case 1 ved at læse højt fra bilaget (se nederst på siden) og bed herefter eleverne tage stilling til casen i fællesskab.
  • Eleverne diskuterer, mens din opgave i denne sekvens er:
    1. at sørge for, at de efter maks. 15 minutter er nået frem til en fælles beslutning
    2. at præsentere de scenarier, der står under casebeskrivelsen i bilaget, hvis diskussionen hurtigt går i stå.
  • Når case 1 er uddebatteret, introducerer du til følgende faseopdelte model for problemløsning (skriv ordene med ’fed’ på tavlen):
  • Oplistning af handlemuligheder (hvad kan vi gøre?)
  • Oplistning af hensyn, som den endelig beslutning bør leve op til (hvad skal vi være opmærksomme på?)
  • Fremførelse af argumenter for og imod handlemulighederne (hvorfor er løsning a, b eller c (ikke) en god idé?)
  • Beslutning (hvad gør vi?)

Case 2

  • Præsenter eleverne for case 2 og bed dem finde frem til en løsning i fællesskab. Eleverne skal denne gang følge de fire trin, som nu står på tavlen.
  • Eleverne oplister handlemuligheder og hensyn, fremfører argumenter og træffer en beslutning.
  • Når diskussionen af case 2 er afsluttet, fortæller du, at selvom alle tænkelige handlemuligheder er blevet afdækket, og alle argumenter er blevet præsenteret, er det langt fra sikkert, at man har lyttet til og forstået de andres argumenter. Derfor bygges der i tredje og sidste runde endnu en øvelse på.

Case 3

  • Du præsenterer den nye fremgangsmåde:

    - Oplistning af handlemuligheder

    - Oplistning af hensyn, som den endelige beslutning bør leve op til

    - Fremførelse af og fokuseret lytning til argumenter: Der må først fremføres et nyt argument, når man har gentaget det forrige, og personen har bekræftet, at argumentet er gengivet korrekt.

  • Den nye fremgangsmåde forløber trin for trin således:

    - Person A starter med kort at forklare sin holdning til spørgsmålet.

    - Person B gengiver (spejler) ordret det, der er blevet sagt. Person B kan indlede sin sætning ved at sige: ‘Det, du siger, er….’ (og derefter gengive det sagte).

    - Person B må ikke sige, hvad han/hun selv mener, før Person A bekræfter, at det er 100 % korrekt gengivet.

    - Når Person A har sagt ja til, at Person B har gengivet det, han/hun sagde, korrekt, er det Person B’s tur til at fremsige sin holdning til emnet.

    - Evt. (hvis flere byder ind): Person C (eller person A igen) gengiver Person B’s argument, og således skiftes kursisterne til at fremsige egne og andres argumenter indtil alle argumenter er på bordet.

  • Læs nu case 3 op fra bilaget, og bed eleverne om at nå frem til en fælles beslutning ved hjælp af ovenstående fremgangsmåde
  • Eleverne finder en fælles løsning på case 3. Hvis diskussionen går i stå, kan du igen benytte de i bilaget beskrevne scenarier.
  • Når der er truffet en fælles beslutning på baggrund af den tredje case, rundes øvelsen af med en afsluttende refleksion med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

    - I hvilken af de tre cases fandt I den bedste løsning? Og hvad er en god løsning i det hele taget?

    - Kunne I finde løsninger, som tog hensyn til alles mening og holdninger?

    - Hvordan fungerede det at dele diskussionen op i forskellige trin (handlemuligheder, hensyn, argumenter og beslutning)?

    - Hvad er fordelene ved at gribe det sådan an, og hvad er ulemperne?

    - Har I lært noget af øvelsen, som I kunne finde på at bruge, næste gang at I skal tage en fælles beslutning i holdet?

    - Blev reglerne for god debatkultur overholdt?

Afstemningsmuligheder

  • I udgangspunktet skal eleverne selv finde ud af, hvordan de vil træffe en fælles beslutning. Hvis de har svært ved dette, kan du introducere dem til følgende beslutningsregler, som de kan vælge imellem:

    - Enstemmighed (konsensus)

    - Kvalificeret flertal (eks. 2/3)

    - Simpelt flertal (50 %+1).
  • Gøres dette, kan eleverne desuden overveje om afstemningen skal være hemmelig (skriftlig) eller offentlig (håndsoprækning).

Variationsmulighed

  • Hvis der er tale om et hold, hvor eleverne er gode til at komme på banen, kan der i runde tre foretages følgende afvigelse fra ovenstående fremgangsmåde:

    - Du præsenterer to handlemuligheder: A) Selvvalgte grupper eller B) Lærerbestemte grupper

    - Bed nu de elever, der foretrækker mulighed A, om at stille sig i den ene side af lokalet, og de kursister, der foretrækker mulighed B, om at stille sig i den anden.

    - Par nu kursisterne op sådan, at der er mindst én fra hver af svargrupperne (ideelt set er grupperne lige store, og alle kursister står nu to og to).

    - Bed nu kursisterne diskutere casen efter følgende fremgangsmåde:

    - Fremførelse af og fokuseret lytning til argumenter. Trin for trin forløber det således:

    • Person A starter med kort at forklare sin holdning til spørgsmålet
    • Person B gengiver (spejler) ordret det, der er sagt. B kan indlede sin sætning ved f.eks. at sige: ‘Det, du siger, er….’ (og derefter gengive det sagte).
    • B må ikke sige, hvad han selv mener, før A bekræfter, at det er 100 % korrekt gengivet.
    • Når A har sagt ja til, at B har gengivet det, hun sagde, korrekt, er det Bs tur til at fremsige sin holdning til emnet.
    • Person A gengiver B’s argument og således skiftes kursisterne til at fremsige egne og andres argumenter indtil alle argumenter er på bordet.

Kreditering

Materialet er udarbejdet af et konsortium bestående af Pluss, LSP, CeFU, YouGlobe og DUF i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.

Case 1: Hvem skal inviteres?

På din vej eller i din opgang skal der arrangeres en fælles julefrokost, da det er en årlig tradition. Hvert år er det den samme gruppe af mennesker, som deltager, og de samme, som ikke dukker op. I år overvejer arrangørerne derfor kun at invitere dem, som normalt viser interesse for at komme. Hvad synes du om forslaget?

Scenarier, som læreren kan præsentere, hvis diskussionen hurtigt går i stå:

  • Line og Kristian har ikke deltaget de øvrige år, da de ikke har kunnet få deres børn passet. I år har de imidlertid fået pasning af deres børn, og de vil derfor gerne deltage.
  • Lokalet, som julefrokosten plejer at blive holdt i, har plads til alle på vejen / i opgangen, men det er langt fra alle, der plejer at dukke op. Ved kun at invitere dem, som plejer at vise interesse, kan julefrokosten blive afholdt i et mindre og billigere lokale.
  • Anne og Karsten flytter ind på vejen / i opgangen. De kender ikke til traditionen med julefrokost og har derfor ikke taget stilling til, om de vil med eller ej. Bør de inviteres?

Case 2: Venneturen

I er en gruppe af 10 venner, som plejer at rejse sammen. I planlægger at tage på endnu en rejse i år, og I sidder nu samlet og skal beslutte, hvor turen skal gå hen. Der er mange forskellige ønsker til turen. Hvordan håndterer I de forskellige interesser?

  • Sine og Kim vil gerne have så billig en tur som muligt, da de ellers ikke har råd til at tage med, mens Lise og Christian er fuldstændig ligeglade med prisen.
  • Søren og Pernille vil gerne have et meget fysisk aktivt program, for eksempel en skiferie, mens Tine og Peter på grund af henholdsvis skader og manglende idrætsinteresse har mere lyst til en storbytur.
  • Berlin, London og Paris vil Sune og Mille dog bestemt ikke til, fordi de allerede har været der.

Case 3: Gruppedannelse

Der er meget gruppearbejde i jeres timer. Nogle gange fungerer det godt, mens gruppearbejdet andre gange er årsag til konflikter.

For at få gruppearbejdet til at fungere bedre, har jeres lærere bestemt, at I skal have en snak om, hvordan der dannes grupper, og hvordan arbejdet skal foregå. Hvordan får I snakket jer frem til en fælles løsning? Kan en forventningsafstemning i grupperne løse problemerne?

Scenarier, som læreren kan præsentere, hvis diskussionen hurtigt går i stå:

  • Nogle foretrækker, at I selv vælger grupper, fordi de er trætte af at være i en gruppe, hvor de andre ikke laver noget.
  • Andre vil hellere have lærerne til at bestemme, fordi de er bange for at komme til at stå tilbage uden en gruppe.
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.