Artikel
Træn genrebevidsthed til skriftlig eksamen i dansk
Giv eleverne indblik i genrer, formidlingsbevidsthed og personlig stemme: Lad dem lære af hinandens skriftlige opgaver - og arbejde med fagkonsulentens anbefalinger og censorernes bedømmelser af autentiske elevstile.
Ved at læse andres opgaver og vurdere besvarelsens styrker og svagheder, får eleverne øjnene op for, hvordan man (også) kan opfylde kravene til skriftlig eksamen i dansk.
Forløbet understøtter disse faglige mål i læreplanen i dansk A på stx:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Forløbet egner sig især til 3.g i dansk A, og det kan afvikles såvel virtuelt som på skolen.
Planlægning/overvejelser
Forløbet forudsætter, at eleverne allerede er introduceret til de tre skriftlige genrer. Eleverne arbejder sammen i grupper og par, der har den samme foretrukne genre. På den vis kommer eleverne i dybden med én genre og ser flere eksempler på, hvordan opgaverne kan besvares.
Forud for forløbet må læreren kortlægge, hvilken genre hver elev ønsker at skrive i sin næste stil. Læreren danner feedback-par, så eleverne er matchet efter foretrukken genre og fagligt niveau. Det er oplagt at planlægge forløbet efter, at eleverne snart skal aflevere en ny skriftlig opgave, så de hurtigt får anvendt deres indsigter i praksis.
I dette forløb starter eleverne med at læse hinandens sidste stile, hvorefter de læser fagkonsulentens anbefalinger og censorernes bedømmelser af autentiske elevstile. Man kan også bytte rundt på rækkefølgen, så eleverne læser hinandens stile til sidst. Instruktionen til eleverne kan gerne være i tydelige sekvenser, så at eleverne oplever en struktur og progression i deres gruppearbejde.
Modul 1: Feedback på hinandens stile
Formålet med modulet er, at eleverne bliver skarpere på den genre, de skrev i deres sidste stil, og at de bliver inspireret af at se andre måder at løse samme opgave på.
Sekvenserne i modulet er:
- Kort indledende introduktion til dagens arbejde: Læreren sætter eleverne sammen i feedback-par og forklarer, hvordan dagens arbejde skal forløbe.
- Eleverne mødes med deres feedback-makker, og de udveksler deres sidste stil.
- Feedback-parrene giver hinanden feedback ud fra de kriterier, læreren har formuleret. Eleverne kan enten bytte opgaver og give hinanden feedback, eller de kan hjælpes ad, først med den ene stil og dernæst med den anden. Sidste løsning vil være den mest lærerige, men også den mest tidskrævende.
- Når læreren skal udarbejde feedback-kriterier, er det oplagt at tage afsæt i de ”Genretilrettede bedømmelsesskemaer med afkrydsningsmuligheder” på s. 21-23 i fagkonsulentens skrivelse: ”Genre, personlig stemme og kommenterede bedømmelser” . Enkelte ord bør forklares, da eleverne næppe ved, hvad ”syntaks” eller ”idiomatiske fejl” dækker over, men ellers er skemaerne lige til at gå til.
- Modulet slutter med en kort afrunding, hvor eleverne skriver til læreren, hvad udbyttet var af dagens øvelse.
Modul 2: Læs fagkonsulentens præcisering af genrer, personlig stemme og genre- og formidlingsbevidst sprog
Modulet struktureres i følgende sekvenser:
- Læreren forklarer, hvad en fagkonsulent er. Dernæst introduceres dagens arbejde og eleverne inddeles i grupper, sammensat af to feedback-par fra første modul.
- Eleverne finder sammen i deres grupper og læser afsnittet ”Generelt om de tre genrer” (s. 3-4) i fagkonsulentens skrivelse: ”Genre, personlig stemme og kommenterede bedømmelser”. Eleverne drøfter, hvad de kan lære af det, de lige har læst.
- Dernæst læser eleverne afsnittet ”Hvad er en personlig stemme” (s. 4-5), og de snakker om, hvad de kan lære af afsnittet. De kan med fordel kigge i deres hinandens sidste stile og finde nogle gode eksempler på personlig stemme. Eksemplerne samles i et fælles inspirationskatalog.
- Eleverne læser dernæst afsnittet ”Hvordan skriver man genre- og formidlingsbevidst?” (s. 5-6) og snakker om, hvad de kan lære af fagkonsulentens ord. Igen kan de med fordel kigge i gruppens stile for at finde eksempler, hvor det lykkedes - eller ikke lykkedes - at skrive genre- og formidlingsbevidst. Også disse eksempler samles i det fælles inspirationskatalog.
- Eleverne skriver individuelt mindst fem pointer til sig selv. Altså noget, de vil huske at gøre i deres næste stil.
- Timen slutter med, at gruppen deler pointerne, de har skrevet ned. Alle må stjæle hinandens pointer, så ens egen huskeliste bliver længere endnu. Hver elev sender sin huskeliste til læreren.
Modul 3: Læs censorernes bedømmelser af autentiske stile
Eleverne arbejder videre i grupperne fra timen forinden. I dette modul arbejder grupperne med forskellige genrer. Læreren kan udlevere sekvenser og arbejdsinstrukser på skrift, så øvelsen kan også laves virtuelt. Læg mærke til, hvor grundige instruktionerne er.
For dem, der har oplyst til læreren, at de foretrækker at skrive debatterende artikel, skriver læreren en instruktion med følgende sekvenser:
- De læser, hvad fagkonsulenten skriver om den debatterende artikel (s. 6-8).
- De taler om, hvad de særligt kan lære af disse sider, og skriver de vigtigste pointer ned.
- Dernæst læser de stil 1 i pdf’en ”14 autentiske stile” og bliver enige om, hvad der er særligt godt ved stilen og give et begrundet bud på en karakter. Eleverne slutter af med at læse censorernes bedømmelse af stilen, se s. 8-9 i fagkonsulentens skrivelse om ”Genre, personlig stemme og kommenterede bedømm
- Dernæst læser de stil 2 i pdf’en ”14 autentiske stile”, taler om stilens styrker, og giver et bud på karakter. Først derefter læser de censorernes bedømmelse af stilen, se s. 9-10 i fagkonsulentens skrivelse om ”Genre, personlig stemme og kommenterede bedømmelser”.
- Til slut læser eleverne stil 3 i pdf’en ”14 autentiske stile”, hvor de igen taler om stilens styrker og giver et bud på karakter. Først derefter læser de censorernes bedømmelse af stilen, se s. 10-12 i fagkonsulentens skrivelse om ”Genre, personlig stemme og kommenterede bedømmelser”
- Eleverne opfordres til at læse endnu flere debatterende artikler i pdf’en. Ved læsningen skal eleverne holde fokus på,
- hvordan eleven rammer genren, viser sin faglighed og udtrykker sin personlige stemme.
For dem, der har oplyst til læreren, at de foretrækker at skrive analyserende artikel eller reflekterende artikel, formulerer læreren en tilsvarende grundig opgave - dog med følgende supplement til sidstnævnte:
Eleverne skal tænke på, hvordan den reflekterende artikel udspringer af et forudgående analysearbejde. De skal altså have analyseret teksterne, før de kan reflektere. Analysen udfoldes ikke eksplicit i artiklen, men der skal altså gøres et fagligt analysearbejde forud for inddragelsen af teksterne i artiklen.
Evaluering og refleksion
Forløbet kan evalueres på flere måder, men oplagt kunne være, at:
Eleverne hurtigskriver over, hvad udbyttet har været af forløbet. Dernæst kan man tage en runde, hvor eleverne, en efter en, fremhæver noget, de har lært af øvelserne i forløbet.
Er der tid til at arbejde videre, kan forløbet udvides ved, at eleverne får tid til at skrive på skolen, hvor læreren er konsulent, og hvor skrivegrupperne læser udvalgte afsnit igennem inden aflevering. Det kan f.eks. være med fokus på indledninger, afslutninger, personlig stemme eller brug af fagbegreber.
Man kan også gentage øvelserne på et senere tidspunkt, så grupperne fordyber sig i en af de to andre genrer, dvs. at man gentager modul tre, nu blot med fokus på en ny genre.
Endelig kan man overveje at udvide forløbet med øvelser i grammatik og sprogrigtighed, citatteknik, kommakurser, øvelser i kohæsion og kohærens mv.
Kreditering
Leena Haastrup, Nyborg Gymnasium
Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.