Faglig formidling i dansk

Faglig formidling bygger bro mellem fag

Forløb om faglig formidling kanat bygge bro mellem fag ved at eleverne bruger danskfaglig viden til at formidle fagfaglig viden fra et andet fag. Samarbejder man med et studieretningsfag,  kobler man til et fag, eleven har særlig interesse for. Samarbejde kan indledes, når eleverne starter i deres studieretningsklasser, eller man kan indtænke det senere, f.eks. i flerfaglige forløb.

Danskfaglige begreber i forløbet

Faglig formidling kræver kommunikativ og sproglig indsigt. Man kan derfor introducere eleverne til:

• Faglig formidling: Læreren kan undervise i forskellen på fagfaglig formidling, hvor man bruger fagets begreber uden at forklare dem, og faglig formidling, hvor man kommunikerer til modtagere, der har mindre viden om emnet end én selv. Enten fordi man selv er en faglig ekspert, eller fordi man er skribent for et medie og derfor har researchet på emnet.
• Kommunikationssituationen: Det retoriske pentagram beskriver afsender, modtager, emne, sprog og omstændigheder, der omgiver kommunikationen. Eleverne bør som en del af omstændighederne interesse sig for, hvilket medie artiklen bringes i, og at der er tale om lystlæsning, som folk skal vælge at bruge fritid på. Det stiller krav til artiklens layout eller fx sprog.
• Layout: Kender eleverne basale layoutprincipper, kan de kommentere på andres og eget layout, f.eks. i metatekster til deres formidlingsprodukter
• Vinkling: En måde at finde en vinkel på er at færdiggøre fortællesætningen: ”Jeg vil fortælle, at...”. Det, man siger efter ”at...”, er ens vinkel. Det er også en fordel at færdiggøre relevanssætningen: ”Det vil jeg fortælle, fordi…”, så man er skarp på, hvorfor den faglige formidling er relevant og interessant.
• Appelformer: Patos- og logosappeller findes både i indholdet og i formen. En klar struktur, punktopstilling, neutralt sprog osv. appellerer således til logos, mens kreativt layout, stilfigurer og troper og farverigt ordvalg er patosappellerende. Etos er også værd at fordybe sig i. Eleverne kan reflektere over forskellen på, om de skriver som gymnasieelever eller som skribenter for et magasin. De tre etosdyder er ligeledes gode at kende til: Altså, at det styrker etos, når man fremstår vidende om emnet, imødekommende over for læseren og som en sympatisk karakter.
• Abstraktionsstigen: Noget sprog er abstrakt, f.eks. faglige begreber, og andet er mere konkret og forståeligt for folk, der ikke kender fagbegreberne. Eleverne kan undersøge andres brug af eksempler og forklaringer, ligesom de kan træne selv at bevæge sig op og ned ad abstraktionsstigen. Disse øvelser kan indgå løbende i undervisningen.
• Sprog: Der er forskel på fagsprog, der benytter faglige begreber, og formidlingssprog, der forklarer og ”oversætter” fagsproget til dagligdags sprog. Det levende sprog bevæger sig op og ned ad abstraktionsstigen. Valget af verber og adjektiver har betydning, ligesom stilfigurer og troper bidrager til at skabe et levende, sanseligt og patosappellerende sprog. Variation i sætningslængde har betydning, ligesom ord, der står først og sidst i en sætning, bliver fremhævet.

Analysere andres formidling

Et forløb om faglig formidling kan starte med, at man analyserer andres formidling. Det kan f.eks. være artikler og brevkassesvar i magasiner som Samvirke, eller formidling i andre medier som podcast, vodcast, hjemmesider osv. Man kan evt. overveje at læse udgivelsen som værk og lade forløbet slutte med, at eleverne skriver tekster, der kunne have været bragt i mediet. Eksempler på øvelser kan være:

• Beskriv kommunikationssituationen vha. det retoriske pentagram
• Undersøg patos- og logosappeller i sprog og layout
• Undersøg afsenders arbejde med etos, herunder brugen af etosdyder
• Undersøg brugen af stilfigurer og troper, og vurdér virkningen
• Undersøg, hvordan afsender bevæger sig op og ned ad abstraktionsstigen. Farv abstrakte begreber med en farve og konkrete eksempler med en anden farve. Vurder, om brugen af begreber er hensigtsmæssig, dvs. om de i tilstrækkelig grad er forklaret, og om de bidrager til at styrke etos, jf. etosdyden ’viden om emnet’

Skrive egne artikler og metatekster

Når eleverne har analyseret andres faglige formidling, er de klar til selv at skrive. Det styrker læringen at bruge begreberne i praksis, og eleverne motiveres ofte af den kreative proces, det er at nørkle med sprog og layout. Indlæringen styrkes yderligere, hvis eleverne skriver artiklen to og to, så de drøfter kommunikative valg, mens de skriver. Efterfølgende kan eleverne skrive en metatekst, hvor de analyserer deres egen artikel vha. de danskfaglige begreber, de har lært i forløbet.

SRP formidlingsartikel

Elever, der har et naturvidenskabeligt studieretningsfag på A-niveau, kan i deres SRP vælge at skrive en formidlingsartikel i dansk.

Har eleverne arbejdet løbende med øvelser som dem, der er beskrevet ovenfor, er de klædt danskfagligt på til at skrive såvel formidlingsartikel som metatekst i deres SRP.

Kreditering

Leena Haastrup, Nyborg Gymnasium, i samarbejde med CFU