Queer i sprog, litteratur og medier

Formålet med forløbet er at skærpe elevernes kritisk-analytiske bevidsthed i forhold til stereotype kønsfremstillinger og kønsnormer og skabe empati og forståelse for individer, som falder uden for normen. Derudover er det didaktiske mål at øge elevmotivationen ved at forankre tekstanalysearbejdet i et tema, som optager unge mennesker, og som giver danskfagets kernekompetencer relevans – også uden for klasseværelset.

Der arbejdes med store dele af danskfagets kernestof, herunder bl.a. sproglig analyse, værklæsning, dokumentarfilm, Klaus Rifbjerg og tekster fra de seneste fem år.

Planlægning/overvejelser

Forløbet forudsætter et vist kendskab til danskfagets analysemetoder og placeres derfor progressionsmæssigt bedst i 2.g eller 3.g. Undervisningen organiseres med variation i arbejderformerne, og der kan tilknyttes en eller flere skriftlige opgaver med delafleveringer og processkrivning.

Forløbet består er fire dele, der kan afvikles over fire-fem moduler a 90 min.

• Kønsstereotyper i sproget (det sproglige perspektiv)
• Biologisk eller socialt køn? (introduktion til queerteori)
• Queer i litteratur (det litterære perspektiv)
• Dokumentariske fremstillinger af køn (det mediemæssige perspektiv)

Forløbets opbygning

1. modul: Kønsstereotyper i sproget

Temaet køn og seksualitet kan med fordel åbnes og belyses i danskfagets sproglige perspektiv gennem en undersøgelse af kønsstereotyper og -diskurser i det danske sprog. Da kønsopfattelserne ligger implicit eller ”skjult” i vores sprogbrug, er det oplagt at lade eleverne gå eksplorativt til værks.

Man kan fx lave googlesøgninger og ordbogsopslag i Den Danske Ordbog på udvalgte og/eller selvvalgte ord med henblik på at udlede de underliggende kønsopfattelser. Relevante søgeord kan fx være ’formand’, ’forkvinde’, ’forperson’, ’karrierekvinde’, ’familiefar’, ’vimse’, ’skyde’….

I en kønsoptik er det interessant at undersøge, hvor mange søgehits ordene giver, men også hvad de betyder (denotation/ konnotation), og hvilken kontekst de indgår i (se ordbogens eksempeltekster).

Elevernes individuelle sprogundersøgelser kan lede frem til gruppe- og/eller klassediskussioner, der kredser om følgende pointer:

• Der er en overvægt af ord i det danske sprog, som slutter på endelsen ’mand’ frem for ’kvinde’ (fx ’formand’, ’ombudsmand’, ’politimand’, ’brandmand’…)
• Endelsen ’mand’ bruges om den universelle kategori, mens ’kvinde’ bruges om den partikulære.
• Der er en tendens til, at vi bevæger os væk fra den binære mand/kvinde-distinktion og i stedet bruger mere neutrale betegnelser som fx ’person’.
• Vi forbinder nogle bestemte ord med bestemte køn. ’Vimse’ forbindes fx med kvinden, mens ’skyde’ forbindes med manden.
• Ord med kønsbestemte konnotationer kan kobles til diskursteori: Kønnede ord som ’vimse’ og ’skyde’ danner ækvivalenskæder til nodalpunkterne ’kvinde’ og ’mand’. Den autoritative ordbog beskriver således en diskursiv praksis, som vi trækker på, når vi italesætter køn.

Det kan være en god idé, at læreren henter rygdækning til ovenstående pointer i sprogforskningen.

Hør eksempelvis sprogkonsulent Sabine Kirchmeier og forsker Marie Maegaard underbygge og uddybe ”De skjulte kønsstereotyper” i DR-podcasten Klog på sprog fra den 30. oktober 2020 (tidskode 00:34:56-00:41:15). Man kan lytte til uddraget sammen på klassen og lade eleverne noterer de vigtigste pointer, som kan deles enten i makkerpar eller på klassen efterfølgende.

Det er oplagt at lave kritisk diskursanalyse på tekster, der trækker på og reproducerer stereotype kønsdiskurser. Konkrete forslag til tekster kunne være Bo Tao Michaëlis’ anmeldelse af DR-programmet Helt lyrisk, hvor han beskriver værten Lise Rønne med nedladende, kønnede ord.

Anmeldelsen blev bragt i Politiken den 26. november 2019 under titlen ”Hvorfor laver DR et lyrikprogram, som ikke tager emnet alvorligt?” (kan fx findes via Infomedia). En anden anmelder, som er notorisk kendt for sit kønnede sprogbrug er Ekstra Bladets musikanmelder Thomas Treo. Treos bagkatalog kan søges frem via ekstrabladet.dk og kommentarsporene til anmeldelserne er også interessant analysemateriale.

I Campion (2016) findes flere velegnede tekster til analyse af kønsdiskurser.

2. modul: Biologisk eller socialt køn?

Oven på det sproglige perspektiv kan nu bygges en teoretisk overbygning. En kort elevhenvendt introduktion til Judith Butlers queerteori kan fx findes i Juhl Lassen (2016) side 53-55. Har man ikke et elevhenvendt lærebogsmateriale til sin rådighed, kan man i stedet sætte eleverne til at søge viden om queerteori på nettet.

Det kan være en god idé at illustrere den abstrakte teori ved konkrete eksempler. Her kan man fx bruge DRs indslag om Marcus og Kim i programmet Ultra Nyt eller traileren til den biografiske film Boyz Don’t Cry (1999).

Lad eleverne arbejde med queerteorien i grupper og lav en fælles opsamling, hvor I på tavlen udfylder et begrebsskema, som oplister de centrale begreber, definerer og eksemplificerer dem.

Træn efterfølgende begreberne i en CL-struktur, fx Quiz og byt.

Eksempel på begrebsskema

3. modul: Queer i litteratur

I et litterært perspektiv kan man bruge queerteorien til at kvalificere og perspektivere kønstematikker i litterære tekster. Man kan også bruge queering metodisk, dvs. som en decideret læsestrategi, der sigter mod at blotlægge teksternes hidtil skjulte eller undertrykte begærsmønstre, se fx Bissenbakker Frederiksen (2005). Hvad enten man gør det ene eller det andet, er Klaus Rifbjergs forfatterskab velegnet.

I flere af hans tekster er homoseksualitet et slet skjult tema – og så får man også læst en kanonforfatter. Novellen ”Et kys” fra samlingen Og andre historier (1964) findes bl.a. i Riis Langdahl (2013) og Darger og Lezuik Hansen (2020). Vil man læse et romanværk, findes Den kroniske uskyld i mange skolers bogkældre.

Lad eleverne lave en klassisk nykritisk analyse og byg queerperspektivet oven på den, eller inddel klassen i to og lad den ene halvdel lave en nykritisk læsning, mens den anden halvdel laver queerlæsningen. Vælger man det sidste, kan man opsamle med en metodebattle, hvor de to halvdele argumenterer for hver deres analyse og fortolkning og diskuterer fordele og ulemper ved de to analysemetoder.

Ønsker man at udbygge det litterære perspektiv, er det oplagt at læse tekster fra de seneste fem år, da mange nyere forfatterskaber netop tematiserer køn og seksualitet. Se evt. tekstudvalget i Haaning & Jensen (2020). Der er også flere velegnede litterære tekster i Juhl Lassen (2016).

4. modul: Dokumentariske fremstillinger af køn

I et mediemæssigt perspektiv kan man fx undersøge, hvordan forskellige dokumentariske genrer behandler kønstematikken. Et godt udgangspunkt for en sådan undersøgelse er Mathias Broes dokumentarfilm Amphi (2018, 30 min), som i en eksperimentel og observerende form forsøger at nedbryde begrænsende forestillinger om mænds seksualitet.

Se filmen sammen på klassen og lad eleverne arbejde analytisk med den fx ud fra diskussionskort. Man kan også organisere en værkanalyse som et matrixgruppearbejde, hvor klassen inddeles i grupper, som hver får et analysepunkt, som de først skal undersøge og siden formidle for en matrixgruppe. Relevante analysepunkter kunne være:

• Komposition
• Fortælleformer
• Personer
• Mise-en-scene
• Filmiske virkemidler
• Kønstematik

Diskussionskort

Klip kortene ud. Læg kortene i en bunke midt på bordet med teksten nedad i talrækkefølgen 1-6. Læreren starter tiden. Den yngste i gruppen trækker et kort og læser det højt. Diskutér spørgsmålet i gruppen i 5 minutter. Læreren siger til, når I skal trække det næste kort

Med udgangspunkt i analysen af Amphi kan man foretage sammenligninger med andre dokumentarfilm og -programmer, der tematiserer køn og seksualitet, fx DR3-dokumentaren Mordet på Jannicjk (2015) (2015), episoden om den transkønnede i DR3s programserie POV (2015) eller DR2s Signe Molde på udebane hos LGBT+ (2020).

Evaluering og refleksion

Elevernes faglige udbytte kan evalueres gennem en skriftlig opgave fx om dokumentariske fremstillinger af køn og seksualitet eller om køn og seksualitet i litteratur. Derudover kan det være hensigtsmæssigt at lade eleverne evaluere begrebstilegnelsen fx i et spørgeskema, hvor man oplister begreberne og giver svarmulighederne:

• Jeg har styr på begrebet
• Jeg er usikker på brugen af begrebet
• Jeg forstår ikke begrebet

Hermed får læreren indsigt i, hvilke begreber der volder problemer både for den enkelte elev og for klassen som hele, hvorefter der kan følges op med yderlige afklaringer og øvelser til begrebstræning.

Hvis man ønsker at arbejde videre med emnet, kan de tre danskfaglige perspektiver som beskrevet ovenfor sagtens udfoldes yderligere, hvis man fx inddrager flere tekster eller fordyber sig i værklæsning. Hvert af de tre perspektiver kan således potentielt udvides til selvstændige forløb, eller man kan vælge at lægge vægten på ét af perspektiverne, mens de andre bruges supplerende.

Kreditering

Helle Juhl Lassen, lektor i dansk og mediefag på Roskilde Gymnasium og ekstern lektor i danskdidaktik på RUC