Forløb

Queer i sprog, litteratur og medier

Forløbet sætter fokus på problematikker i forbindelse med køn og seksualitet, introducerer til queerteori og arbejder analytisk med forskellige teksttyper på tværs af danskfaget tre perspektiver. 

Formålet med forløbet er at skærpe elevernes kritisk-analytiske bevidsthed i forhold til stereotype kønsfremstillinger og kønsnormer og skabe empati og forståelse for individer, som falder uden for normen. Derudover er det didaktiske mål at øge elevmotivationen ved at forankre tekstanalysearbejdet i et tema, som optager unge mennesker, og som giver danskfagets kernekompetencer relevans – også uden for klasseværelset.

Der arbejdes med store dele af danskfagets kernestof, herunder bl.a. sproglig analyse, værklæsning, dokumentarfilm, Klaus Rifbjerg og tekster fra de seneste fem år.

 

Planlægning/overvejelser

Forløbet forudsætter et vist kendskab til danskfagets analysemetoder og placeres derfor progressionsmæssigt bedst i 2.g eller 3.g. Undervisningen organiseres med variation i arbejderformerne, og der kan tilknyttes en eller flere skriftlige opgaver med delafleveringer og processkrivning.

Forløbet består er fire dele, der kan afvikles over fire-fem moduler a 90 min.

  • Kønsstereotyper i sproget (det sproglige perspektiv)
  • Biologisk eller socialt køn? (introduktion til queerteori)
  • Queer i litteratur (det litterære perspektiv)
  • Dokumentariske fremstillinger af køn (det mediemæssige perspektiv)

 

Forløbets opbygning

1. modul: Kønsstereotyper i sproget

Temaet køn og seksualitet kan med fordel åbnes og belyses i danskfagets sproglige perspektiv gennem en undersøgelse af kønsstereotyper og -diskurser i det danske sprog. Da kønsopfattelserne ligger implicit eller ”skjult” i vores sprogbrug, er det oplagt at lade eleverne gå eksplorativt til værks. Man kan fx lave googlesøgninger og ordbogsopslag i Den Danske Ordbog på udvalgte og/eller selvvalgte ord med henblik på at udlede de underliggende kønsopfattelser. Relevante søgeord kan fx være ’formand’, ’forkvinde’, ’forperson’, ’karrierekvinde’, ’familiefar’, ’vimse’, ’skyde’…. I en kønsoptik er det interessant at undersøge, hvor mange søgehits ordene giver, men også hvad de betyder (denotation/ konnotation), og hvilken kontekst de indgår i (se ordbogens eksempeltekster).

Elevernes individuelle sprogundersøgelser kan lede frem til gruppe- og/eller klassediskussioner, der kredser om følgende pointer:

  • Der er en overvægt af ord i det danske sprog, som slutter på endelsen ’mand’ frem for ’kvinde’ (fx ’formand’, ’ombudsmand’, ’politimand’, ’brandmand’…)
  • Endelsen ’mand’ bruges om den universelle kategori, mens ’kvinde’ bruges om den partikulære.
  • Der er en tendens til, at vi bevæger os væk fra den binære mand/kvinde-distinktion og i stedet bruger mere neutrale betegnelser som fx ’person’.
  • Vi forbinder nogle bestemte ord med bestemte køn. ’Vimse’ forbindes fx med kvinden, mens ’skyde’ forbindes med manden.
  • Ord med kønsbestemte konnotationer kan kobles til diskursteori: Kønnede ord som ’vimse’ og ’skyde’ danner ækvivalenskæder til nodalpunkterne ’kvinde’ og ’mand’. Den autoritative ordbog beskriver således en diskursiv praksis, som vi trækker på, når vi italesætter køn.

Det kan være en god idé, at læreren henter rygdækning til ovenstående pointer i sprogforskningen. Hør eksempelvis sprogkonsulent Sabine Kirchmeier og forsker Marie Maegaard underbygge og uddybe ”De skjulte kønsstereotyper” i DR-podcasten Klog på sprog fra den 30. oktober 2020 (tidskode 00:34:56-00:41:15). Man kan lytte til uddraget sammen på klassen og lade eleverne noterer de vigtigste pointer, som kan deles enten i makkerpar eller på klassen efterfølgende.

Det er oplagt at lave kritisk diskursanalyse på tekster, der trækker på og reproducerer stereotype kønsdiskurser. Konkrete forslag til tekster kunne være Bo Tao Michaëlis’ anmeldelse af DR-programmet Helt lyrisk, hvor han beskriver værten Lise Rønne med nedladende, kønnede ord. Anmeldelsen blev bragt i Politiken den 26. november 2019 under titlen ”Hvorfor laver DR et lyrikprogram, som ikke tager emnet alvorligt?” (kan fx findes via Infomedia). En anden anmelder, som er notorisk kendt for sit kønnede sprogbrug er Ekstra Bladets musikanmelder Thomas Treo. Treos bagkatalog kan søges frem via ekstrabladet.dk og kommentarsporene til anmeldelserne er også interessant analysemateriale. I Campion (2016) findes flere velegnede tekster til analyse af kønsdiskurser.

2. modul: Biologisk eller socialt køn?

Oven på det sproglige perspektiv kan nu bygges en teoretisk overbygning. En kort elevhenvendt introduktion til Judith Butlers queerteori kan fx findes i Juhl Lassen (2016) side 53-55. Har man ikke et elevhenvendt lærebogsmateriale til sin rådighed, kan man i stedet sætte eleverne til at søge viden om queerteori på nettet.  

Det kan være en god idé at illustrere den abstrakte teori ved konkrete eksempler. Her kan man fx bruge DRs indslag om Marcus og Kim i programmet Ultra Nyt eller traileren til den biografiske film Boyz Don’t Cry (1999).

Lad eleverne arbejde med queerteorien i grupper og lav en fælles opsamling, hvor I på tavlen udfylder et begrebsskema, som oplister de centrale begreber, definerer og eksemplificerer dem.

Træn efterfølgende begreberne i en CL-struktur, fx Quiz og byt.

 

Eksempel på begrebsskema

BEGREB

DEFINITION

EKSEMPEL

Det binære kønssystem

Opfattelsen af at der kun findes to kønskategorier, og at man enten er mand eller kvinde.

CPR-registeret Kønsopdelte toiletter

Performativt køn

Opfattelsen af at kønnet ikke noget man er, men noget man gør.

 

Sex

 

 

Gender

 

 

Heteronormativitet

 

 

 

 

 

 

 

 

 
3. modul: Queer i litteratur

I et litterært perspektiv kan man bruge queerteorien til at kvalificere og perspektivere kønstematikker i litterære tekster. Man kan også bruge queering metodisk, dvs. som en decideret læsestrategi, der sigter mod at blotlægge teksternes hidtil skjulte eller undertrykte begærsmønstre, se fx Bissenbakker Frederiksen (2005). Hvad enten man gør det ene eller det andet, er Klaus Rifbjergs forfatterskab velegnet. I flere af hans tekster er homoseksualitet et slet skjult tema – og så får man også læst en kanonforfatter. Novellen ”Et kys” fra samlingen Og andre historier (1964) findes bl.a. i Riis Langdahl (2013) og Darger og Lezuik Hansen (2020). Vil man læse et romanværk, findes Den kroniske uskyld i mange skolers bogkældre.

Lad eleverne lave en klassisk nykritisk analyse og byg queerperspektivet oven på den, eller inddel klassen i to og lad den ene halvdel lave en nykritisk læsning, mens den anden halvdel laver queerlæsningen. Vælger man det sidste, kan man opsamle med en metodebattle, hvor de to halvdele argumenterer for hver deres analyse og fortolkning og diskuterer fordele og ulemper ved de to analysemetoder.

Ønsker man at udbygge det litterære perspektiv, er det oplagt at læse tekster fra de seneste fem år, da mange nyere forfatterskaber netop tematiserer køn og seksualitet. Se evt. tekstudvalget i Haaning & Jensen (2020). Der er også flere velegnede litterære tekster i Juhl Lassen (2016).

 
4. modul: Dokumentariske fremstillinger af køn

I et mediemæssigt perspektiv kan man fx undersøge, hvordan forskellige dokumentariske genrer behandler kønstematikken. Et godt udgangspunkt for en sådan undersøgelse er Mathias Broes dokumentarfilm Amphi (2018, 30 min), som i en eksperimentel og observerende form forsøger at nedbryde begrænsende forestillinger om mænds seksualitet. Se filmen sammen på klassen og lad eleverne arbejde analytisk med den fx ud fra diskussionskort. Man kan også organisere en værkanalyse som et matrixgruppearbejde, hvor klassen inddeles i grupper, som hver får et analysepunkt, som de først skal undersøge og siden formidle for en matrixgruppe. Relevante analysepunkter kunne være:

  • Komposition
  • Fortælleformer
  • Personer
  • Mise-en-scene
  • Filmiske virkemidler
  • Kønstematik

 

Diskussionskort

Klip kortene ud. Læg kortene i en bunke midt på bordet med teksten nedad i talrækkefølgen 1-6. Læreren starter tiden. Den yngste i gruppen trækker et kort og læser det højt. Diskutér spørgsmålet i gruppen i 5 minutter. Læreren siger til, når I skal trække det næste kort

 

1

I starten af filmen ser vi, hvordan instruktør Mathias Broe instruerer Anton, Sigurd og Adam. Han siger blandt andet: “Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik lavet en film som givet et nyt billede af, hvad det vil sige at være mand med en flydende seksualitet”. Hvilken betydning har dette indblik i filmens tilblivelsesproces for din oplevelse af filmen?

2

Beskriv scenografien, dvs. rummet, som filmen foregår i, og de genstande der er i rummet.

Hvad opnår instruktør Mathias Broe ved at placere Anton, Sigurd og Adam i denne scenografi?

3

På et tidspunkt taler Anton, Sigurd og Adam om forskellen på identitet og seksualitet. Hvad mener du, er forskellen?

Hvordan hænger de to ting sammen?

4

Beskriv de handlinger, Anton, Sigurd og Adam foretager sig – og beskriv processen de gennemgår. Hvad opnår instruktør Mathias Broe ved at bede dem om at udføre netop disse handlinger? Hvordan hænger handlingerne sammen samtalen om seksualitet?

5

Hvilke filmiske virkemidler (billedbeskæringer, perspektiver, kamera, klipning, lyd og lys) har I lagt mærke til i filmen – og hvilken effekt har de?

6

Vælg én vigtig pointe fra jeres diskussion af filmen, som I gerne vil dele med resten af klassen.

 

Med udgangspunkt i analysen af Amphi kan man foretage sammenligninger med andre dokumentarfilm og -programmer, der tematiserer køn og seksualitet, fx DR3-dokumentaren Mordet på Jannick (2015), episoden om den transkønnede i DR3s programserie POV (2015) eller DR2s Signe Molde på udebane hos LGBT+ (2020).

 

Evaluering og refleksion

Elevernes faglige udbytte kan evalueres gennem en skriftlig opgave fx om dokumentariske fremstillinger af køn og seksualitet eller om køn og seksualitet i litteratur. Derudover kan det være hensigtsmæssigt at lade eleverne evaluere begrebstilegnelsen fx i et spørgeskema, hvor man oplister begreberne og giver svarmulighederne:

  • Jeg har styr på begrebet
  • Jeg er usikker på brugen af begrebet
  • Jeg forstår ikke begrebet

Hermed får læreren indsigt i, hvilke begreber der volder problemer både for den enkelte elev og for klassen som hele, hvorefter der kan følges op med yderlige afklaringer og øvelser til begrebstræning.

Hvis man ønsker at arbejde videre med emnet, kan de tre danskfaglige perspektiver som beskrevet ovenfor sagtens udfoldes yderligere, hvis man fx inddrager flere tekster eller fordyber sig i værklæsning. Hvert af de tre perspektiver kan således potentielt udvides til selvstændige forløb, eller man kan vælge at lægge vægten på ét af perspektiverne, mens de andre bruges supplerende.

 

Kreditering

Helle Juhl Lassen, lektor i dansk og mediefag på Roskilde Gymnasium og ekstern lektor i danskdidaktik på RUC

unpublished

Skriftlige opgaver


 

Opgaveformulering: Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger dokumentariske fremstillinger af køn og seksualitet. I din artikel skal du analysere og fortolke anslaget af DR 2s dokumentarprogram Signe Molde på udebane hos LGBT+ (2020, tidskode 00:00-06:30)

 

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

  • At analysere og fortolke de virkemidler og genretræk dokumentaren anvender i fremstillingen af queerpersoner og -tematikker.
  • At perspektivere fremstillingen af queerpersoner og -tematikker i Signe Molde på udebane hos LGBT+ til fremstillingen af køn og seksualitet i dokumentarfilmen Amphi (2018). I perspektiveringen kan du vælge at inddrage pointer fra teksten ”Satire på udebane” (19.11.2020).
  • At formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.

 

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum)


 

Opgaveformulering: Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger køn og/eller seksualitet i litteraturen.

I din artikel skal du analysere og fortolke kapitlet “Stay” fra Niviaq Korneliussens Homo Sapienne (2014) og på baggrund heraf perspektivere til andre eksempler på litteratur, der tematiserer køn og/eller seksualitet.

 

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

  • At analysere og fortolke “Stay” med særligt fokus på komposition, fortælleteknik og tematiseringen af køn og seksualitet.
  • At perspektivere til andre litterære tekster, der tematiserer køn og/eller seksualitet.
  • At formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.

 

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

 

1. Delaflevering (vejledende omfang 4800-6600 tegn)

Du skal skrive en del af den analyserende artikel om “Køn og seksualitet i litteraturen” (jf. opgaveformuleringen øverst)

Formuler en fortolkningshypotese (2-3 linjer), som du vil styre din analyse efter. Du må meget gerne arbejde sammen med nogle af dine klassekammerater om at formulere en fortolkningshypotese, selvom I skriver hver jeres analyse.

Skriv et afsnit, hvor du beskriver tekstens fremstillingsform og komposition (6-10 linjer).

Skriv tre-fire afsnit af analysen, som underbygger fortolkningshypotesen. Du må gerne give dine afsnit en overskrift (fx ‘fortæller og synsvinkel’, ‘sproget’, ‘intertekstualitet’, “personkarakteristik”, etc.), hvis det kan hjælpe dig med at holde styr på strukturen.

Husk at dokumentere dine analytiske pointer med citater – og husk at integrere citaterne i din egen tekst, så du både lægger op til dem og forklarer pointerne (jf. “burgermodellen”).

Aflevér delafleveringen på Lectio i wordformat. Jeg giver feedback som tekstnære kommentarer i dokumentet. Du får ikke karakter for delafleveringen.

 

2. Delaflevering (vejledende omfang 1200-2000 tegn)

Du skal skrive næste del af den analyserende artikel om “Køn og seksualitet i litteraturen” (jf. opgaveformuleringen øverst)

Formuler en opsamling på analysen, hvor du endeligt fastlægger den fortolkning, du har analyseret dig frem til (4-10 linjer)

Skriv en perspektivering hvor du inddrager en anden litterær tekst, der tematiserer køn og/eller seksualitet. Det kan fx være en af de tekster, du har læst i forløbet om normkritik og identitetspolitik. I perspektiveringen skal du kigge på, hvilke forskelle og ligheder der er i måden teksterne behandler kønstematikken på.

Aflevér delafleveringen på Lectio i wordformat. Jeg giver feedback som tekstnære kommentarer i dokumentet. Du får ikke karakter for delafleveringen.

 

3. Delaflevering (vejledende omfang 600-1000 tegn)

Du skal skrive sidste del af den analyserende artikel om “Køn og seksualitet i litteraturen” (jf. opgaveformuleringen øverst)

Skriv en indledning efter ‘tragtformen’, hvor du først laver en gribende indføring i emnet “Køn og seksualitet i litteraturen”, som leder over i en præsentation af teksten og af dit bud på en fortolkning. Her kan du genbruge den fortolkningshypotese, som du skrev i din 1. delaflevering, men

– VIGTIGT – du skal huske at justere den, så den passer med den analyse og fortolkning, som du nu er kommet frem til (altså en kort variant af opsamlingen på analysen, som du skrev i 2. delaflevering).

Når du har skrevet indledningen, så kast endnu et blik på din afslutning i perspektiveringen: Hænger indledning og afslutning sammen? Hvis ikke, skal du se at få det justeret.

Aflevér delafleveringen på Lectio i wordformat. Jeg giver feedback som tekstnære kommentarer i dokumentet. Du får ikke karakter for delafleveringen.

 
Slutaflevering

Lav de sidste justeringer på din analyserende artikel om ”Køn og seksualitet i litteratur” og slet kommentarer, underoverskrifter og andre spor af skriveprocessen. Artiklens samlede omfang SKAL være 7200-9600 tegn inkl. mellemrum (= tre-fire normalsider).

Jeg bruger slutafleveringen til at registrere, om du er kommet i mål med din skriveproces, men giver ikke yderligere feedback.



Bissenbakker Frederiksen, M. (2005). Begreb om begær – queeringer af nyere dansk litteratur. Odense Universitetsforlag.

Campion, D. (2016). Blik for køn. Dansklærerforeningens Forlag.

Darger, B & Lezuik Hansen, K. (2020). Begreb om dansk – antologi. Dansklærerforeningens Forlag.

Haaning, K & Jensen, P. (2020). De seneste fem års litteratur (iBog). Systime / Dansklærerforeningens Forlag.

Juhl Lassen, H. (2016). Fuck normen. Dansklærerforeningens Forlag.

Riis Langdahl, B. (red) (2013). Krydsfelt – antologi (ebog). Gyldendal.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.