Sex med P3 - seksualundervisning og værklæsning

Introducér klassen til forløbets formål, nemlig seksualundervisning. Inddrag evt. at det er elevorganisationer, der har taget initiativ til, at alle elever på ungdomsuddannelser skal modtage seksualundervisning.

Eleverne kan evt. starte med at lave en kort refleksionsskrivning, hvor de forholder sig til, hvad de allerede ved om emnet, og hvad de godt kunne tænke sig at vide mere om.

Hvis klassekulturen er til det, så kan de dele deres refleksioner med hinanden i små grupper.

Præsenter dernæst projektarbejdets empiri, Sex med P3, og beskriv, hvorfor det er danskfaglig relevant at undersøge, hvordan programserien forsøger at ramme sin modtagergruppe (eleverne selv). Derudover præsenteres de relevante metoder eller begreber om dramaturgi og filmiske virkemidler, eleverne forventes at anvende.

Når eleverne er placeret i en hensigtsmæssig gruppe, er det tid til at finde ud af, hvilke programmer de skal arbejde med. Som beskrevet ovenfor kan man arbejde med forskellige frihedsgrader alt efter behov. Her har de mulighed for at bruge deres refleksionsskrivning/gruppesamtaler til at vælge programmer, der svarer til de informationer, de selv ønsker at vide mere om.

Dernæst kommer arbejdet med problemformulering. Er der tale om elever, der lige er startet i gymnasiet, får de måske alle en problemformulering udarbejdet af læreren. Den kan fx lyde således:

Hvordan formidler Sex med P3 viden om sex til den unge målgruppe og hvorfor?

1. Redegør kort for DR’s public service forpligtelser med særligt henblik på de unge.
   
   
2. Analyser, fortolk og vurder udvalgte afsnit af Sex med P3 med særligt henblik på, hvilke fortælletekniske og filmiske virkemidler serien anvender i forsøget på at formidle emnet til deres målgruppe.
   
   
3. Perspektiver til andre eksempler på seksualundervisning målrettet de unge.

Det redegørende og perspektiverende niveau kræver lidt kvalificeret informationssøgning, som læreren måske skal støtte eleverne i.

Hvis man har med ældre elever at gøre, der fx skal træne projektarbejdsformen frem imod deres afsluttende eksamener, kan man lade eleverne selv udarbejde problemformuleringen under lærerens vejledning.

Læreren sætter den tidsmæssige ramme for problemløsningen. Som i alle længerevarende gruppearbejder er det hensigtsmæssigt at støtte eleverne i at samarbejde om alle dele af problemformuleringen frem for at uddelegere forskellige ansvarsområder.

Eleverne skal derudover støttes i at anvende den grundbog eller de begreber, som man arbejder med i det metodiske arbejde i dansk.

Produktet kan være en præsentation eller en kortfattet synopsislignende besvarelse, hvor eleverne inddrager danskfaglig viden og screenshots, evt. klip fra programserien, der viser særlige pointer.

Læreren sætter rammen for, hvordan projektet skal præsenteres. Der kan være tale om klassiske elevoplæg, hvor resten af klassen er tilhørere eller man kan variere med matrixgruppefremlæggelser eller lignende. Grupperne kan få summativ eller formativ evaluering af læreren, eller læreren kan parre/klynge grupperne, således at de evaluerer hinanden.

Skal eleverne trænes i mundtlig formidling med fokus på basale videnskabsteoretiske refleksioner, kan man fx anvende Den videnskabelige basismodel (emu.dk) som støtteredskab.

I den efterfølgende evaluering er det oplagt at starte en diskussion af programserien i klassen: Her kan man fx bruge følgende spørgsmål:

• Hvad kunne de godt lide ved serien og hvad var de mere forbeholdne over for?
• Fik de svar på deres spørgsmål eller ville de potentielt få det ved at se flere afsnit af serien?
• Hvad ville de selv gøre, hvis de skulle lave seksualundervisning til en yngre målgruppe?