Klimalitteratur i dansk

Meget nyere litteratur forholder sig til klimakrisen, fordi klimakrisen er erkendt som et uomgængeligt grundvilkår. Læser man den danske klimalitteratur, møder man en lang række fascinerende værker, der sanser, tænker og taler på unikke måder. Samtidig tegner der sig mønstre, som kendetegner klimalitteratur som helhed.

Her skitseres fire centrale tendenser, der kan fungere som teoretisk klangbund fra læsningen af klimalitteratur:

1. Naturen ikke kun et passivt bagtæppe

Klimalitteratur bevæger sig væk fra en opfattelse af naturen som en passiv baggrund, der er til for menneskets skyld. Det første kendetegn ved klimalitteratur er derfor, at den på en ny måde interesserer sig for klimaets og naturens rolle og værdi samt menneskets indlejring i vores ikke-menneskelige omgivelser.

2. Menneskets magt og afmagt

Klimalitteratur interesserer sig derudover for en dobbelthed i det menneskelige: Vi er magtfulde nok til grundlæggende at forandre økosystemerne omkring os, men samtidig står vi meget sårbare tilbage, når konsekvenserne rammer. Det andet kendetegn ved klimalitteratur er dermed, at den nytænker, hvad et menneske er, og hvilken magt det besidder – eller ikke besidder.

3. Det globale i det lokale

Klimakrisen er et på alle måder globalt fænomen, og det afspejler sig i klimalitteratur, fordi det ikke giver mening at se denne problemstilling i et snævert nationalt perspektiv. Samtidig er det vigtigt, at den tekst og det menneske, der møder og mødes af klimakrisen altid står i en lokal kontekst. Det tredje kendetegn ved klimalitteratur er derfor, at den interesserer sig for det lokale og for det globale – og for hvordan samspillet mellem de to niveauer udspiller sig.

4. Erkendelse gennem sproget

Men hvordan skrive om noget vi ikke har set før og ikke kan overskue? Det fjerde kendetegn ved klimalitteratur er, at den tydeligt forholder sig til sproget og udgør stadige forsøg på at finde de sproglige udtryk og de litterære former, der passer til de nye erfaringer af klimakrise og det forandrede forhold mellem natur og menneske.

Hvorfor læse klimalitteratur?

Klimalitteratur berører et epokalt nøgleproblem og taler ind i FN’s verdensmål. Samtidig er det et problem, der optager mange elever.

Mange taler om klimakrisen, men det interessante er, at klimalitteratur bidrager til vores fælles samtale om klimakrisen på en anden måde end politikere, journalister og de store firmaer. Det er betydningen af det bidrag, man kan undersøge ved at læse klimalitteratur.

Samtidig tjener forløb om klimalitteratur en række andre danskfaglige mål: Vi læser den nyeste litteratur og styrker litteraturanalytiske evner, og vi udvider vores ide om almendannelse: Dannelse er ikke kun et spørgsmål forholdet mellem individ og fællesskab. Det er også et spørgsmål om, hvordan individ og fællesskab forholder sig til den omverden, som vi er en del af: naturen og klimaet.

Efterhånden findes en del dansksproget litteratur at vælge imellem, og hvis man ønsker det, kan man også let lave et forløb, der inddrager den sproglige og mediemæssige dimension, f.eks. i form af klimataler, happenings, kampagner, hjemmesider, debatindlæg osv

Kreditering

Thor Gustafsson, Silkeborg Gymnasium, i samarbejde med CFU