Åbn teksten med hurtigskrivning

Tekstlæsningen kan tage afsæt i det, eleverne lægger mærke til i teksten. En metode er at lade eleverne hurtigskrive, f.eks. over et spørgsmål som ”hvad undrede dig ved dagens tekst”. Efter hurtigskrivningen kan alle elever byde ind i en klassesamtale om teksten.

Der arbejdes bl.a. med følgende danskfaglige mål (stx A):

- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Planlægning/overvejelser

Øvelsen kræver ikke særskilt forberedelse.

Husk at repetere, hvad hurtigskrivning er - ikke mindst, at man skal blive ved med at skrive i det givne tidsrum, også selvom man ikke kan komme på noget at skrive. Der kan dukke skjulte indsigter op, når blot man bliver ved med at skrive.

Øvelsen fungerer bedst, hvis læreren formulerer et konkret spørgsmål, som eleverne skal hurtigskrive over, f.eks. ”hvad handler dagens tekst om”.

Materiale: Det kan være en fordel at medbringe papir, som eleverne skriver på, så computerne forbliver lukkede under øvelsen.

Aktivitetens opbygning

Læreren beder eleverne finde computer eller papir og blyant frem.

Reglerne for hurtigskrivning genopfriskes:

• Man skriver uafbrudt, uden at rette fejl
• Teksten er kun til en selv
• Formålet er at kalde viden frem, man har glemt, man har
• Målet er derfor at skabe forbindelse mellem hukommelse og fingre - uden om det sproglige censurcenter.

Eleverne sættes i gang med at hurtigskrive 3-5 minutter. De skal have et spørgsmål at hurtigskrive over. Det kan f.eks. være: ”Hvad handler dagens tekst om?”, ”Hvad undrede dig, da du læste dagens tekst?” eller ”Hvilke pointer tænker du, der er vigtige i dagens tekst?”

Når tiden er gået, skal eleverne markere en sætning i deres hurtigskrivning, som de synes, er særligt interessant eller sigende for dagens tekst.

Eleverne læser på skift deres sætning højt.

Tekstlæsningen tager afsæt i elevernes sætninger. Man kan med fordel løbende referere tilbage til elevernes input fra starten af timen.

Variationsmuligheder: Hurtigskrivning kan bruges i starten, midten eller slutningen af timen. F.eks. kan man:

• Inddele eleverne i grupper efter de fortolkningsmæssige pointer, de har fremdraget under hurtigskrivningen (deres sætninger).
• Hurtigskrive som afslutning på modulet. Det kan være spørgsmål som: ”Hvad har jeg lært i dag?”, ”Hvad var dagens vigtigste pointer?”, eller ”Hvad skulle jeg lære af dagens tekst eller øvelse?”
• Hurtigskrive som repetition: ”Hvad var hovedpointerne i sidste modul?”, eller ”Hvad lærte vi sidste gang?”. Metoden er egnet til at kalde viden frem, som ligger gemt, men ikke er glemt. Ofte bliver eleverne positivt overraskede over, hvor meget de alligevel kan huske, selvom de umiddelbart ikke mente at kunne huske noget som helst

Evaluering

Hurtigskrivning egner sig til at give eleverne en succesoplevelse. Dels husker de mere, end de tror, og dels giver øvelsen ordet til alle. Det er oplagt at tale med eleverne om:

• At de alle havde interessante og relevante sætninger at byde ind med.
• Hvordan det kan være, at mange af elevernes sætninger er næsten ens, når man tænker på, hvor meget man kunne have valgt at skrive.
• Hvorfor tekstlæsningen er mere dynamisk og hurtigere, når man tager afsæt i elevernes egne tekststeder og -iagttagelser
• Hvordan det kan være, at man alligevel kommer på noget at skrive, når blot man bliver ved med at holde pennen i gang.

Kreditering

Leena Haastrup, Nyborg Gymnasium