Metodetrekanten - både til litteratur, sprog og medier

Brug metodetrekanten til at reflektere på tværs af metoder. Den anbefales i vejledningen og egner sig til til både sprog, litteratur og medier.

Metodetrekanten - både til litteratur, sprog og medier

Metodetrekanten

Metodetrekanten viser, at enhver tekst omgives af afsender, modtager og omverden. Metoden afgør ens syn på teksten: Nogle metoder er tekstinterne, idet man forstår teksten vha. teksten selv. Andre er teksteksterne, idet man inddrager konteksten for at forstå teksten. Eller sagt med andre ord: Man stiller sig forskellige steder i metodetrekanten, og det åbner for forskellige forståelser af teksten.

© Leena Haastrup

Du kan læse fagkonsulentens forklaring af modellen i vejledningen pkt. 2.1.1.
 

Metodetrekanten i et litterært perspektiv

Der findes et væld af metoder, og derfor præciseres det i vejledningen, at eleverne skal kunne “reflektere over de valgte metoder og deres relevans”, og her er metodetrekanten et nyttigt redskab.

Nykritisk læsning

Nykritikken er en tekstintern metode, der ser teksten som en autonom enhed, og som derfor ikke inddrager viden, der ligger uden for tekstens eget univers. Videre kan man reflektere over, om en nykritisk læsning er mulig, når man kan sin litteraturhistorie, for så har man en viden om tekstens omverden, og hvordan skal man se bort fra denne viden? Forforståelsen påvirker altså forståelsen af teksten, jf. den hermeneutiske spiral. 

Strukturalistiske læsninger

Strukturalismen er også tekstintern, selvom modellerne udspringer af komparative tekststudier og derfor må forstås som genretræk, der findes før selve teksten. 

Social- og kulturhistorisk læsning

Læser man teksten som spejl af sin samtid, bruger man tekstens omverden til at forstå teksten. Når eleverne læser litteraturhistorie, får de altså en nøgle til at lukke teksten op. Modsat kan man også forstå perioden ud fra teksterne.

Biografisk læsning

Den biografiske læsning kan også gå to veje: Enten kan man bruge viden om afsender til at forstå teksten, eller man kan bruge teksten til at forstå forfatteren. Metoden er altså tekstekstern.

Receptionsorienteret metode

Præmissen er, at teksten kan rumme betydningslag, som afsenderen ikke er bevidst om. Det afgørende er ikke forfatterens intention, men læserens afkodning af teksten. At teksten opstår i mødet med læseren, indebærer, at alle vil læse teksten forskelligt. Hvilket kan forklares vha. forforståelsen og den hermeneutiske spiral. Vigtigt er det at præcisere, at nogle læsninger er mere overbevisende end andre, og at man derfor må føre tekstbelæg for sine faglige påstande om teksten.
 

Metodetrekanten i et sprogligt perspektiv

Metodetrekanten kan også bruges til sproglige analyser.

Diskursanalyse

Diskursanalyse er en tekstintern metode, der fx undersøger, hvad teksten udtrykker gennem ordvalget. Det afgørende er altså, hvad teksten egentlig udtrykker - uanset afsenders intentioner. 

Retorisk analyse

Al retorik må forstås i lyset af kommunikationssituationen, hvilket de forbundne punkter i Ciceros pentagram pointerer. Mens analyse af argumentation, appelformer osv. er en sproglig næranalyse af teksten, behandles såvel afsender, læser og omverden, når man analyserer vha. pentagrammet. Retorikken kommer altså rundt i hele metodetrekanten. 

Kommunikationsanalyse

Analyse af kommunikation inddrager både teksten, afsenderen, læseren og omverden, uanset om analysen tager afsæt i Cicero, Jakobson eller Laswell. Hele metodetrekanten er altså i spil, selvom konteksten ikke står lige centralt i alle modeller, hvilket eleverne også kan reflektere over.

Samtaleanalyse

Samarbejds- og høflighedsprincipper, face- og facework mv. er tekstinterne analyser, som derfor med fordel kan udbygges med kommunikationsanalyser.
 

Metodetrekanten i et medieperspektiv

Analyse af medietekster kalder som regel både på mediemæssige og sproglige metoder, hvilket metodetrekanten også kan belyse. 

Filmanalyse

Filmiske virkemidler er en tekstintern analyse, mens det er teksteksternt at undersøge afsenders intention ift. at påvirke modtageren, og her bevæger man sig i retning af at analysere kommunikationen, diskursen eller retorikken.

Journalistiske analyser

En journalistisk analyse fokuserer både på teksten, omverden og afsenders position i mediebilledet. Dette bliver tydeligt, når man f.eks. sammenligner avisers vinkling af samme historie. 

Multimodale analyser

Hjemmesider og kampagner kalder på analyse af forskellige modaliteter, som tekst, video, lyd, grafik og tegninger, og en bred vifte af metoder vil derfor være relevante.

 

Kreditering

Leena Haastrup, lektor på Nyborg Gymnasium

unpublished


 Vejledning Dansk A - stx 2019, pkt. 2.1.1.


Siden er opdateret 03. marts 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.