Identitet gennem tiden

Ved at undersøge synet på identitet gennem tiden, fordyber eleverne sig tematisk og diakront i danskfaget. Forløbet repeterer således også litteraturhistorie.

Undervejs analyserer eleverne en bred vifte af digte, og læreren kan vinge en del af i læreplanen: folkeviser, verdenslitteratur, modernisme, Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg, remediering og nyeste tid.

Ønsker man et særligt fokus på den senmoderne identitet, kan forløbet udbygges med en analyse af De dyre piger som medieværk. Serien er et godt eksempel på ”identiteten som social konstruktion”, og samtidig lærer eleverne at analysere levende billeder.

Du kan finde inspiration i forløbet De dyre piger - et aktuelt medieværk i flerfagligt perspektiv på emu.dk.

Elevforudsætninger

Forløbet forudsætter, at eleverne tidligere har arbejdet med digtanalyse. Da forløbet systematisk træner digtanalyse, og samtidig forudsætter en vis selvstændighed og refleksion, egner forløbet sig til 2.g. Det kan forholdsvis enkelt tilpasses alle årgange.

Synet på identitet gennem tiden

Forløbet centrerer sig om disse forståelser af identitet:

• Slægten som identitet (Traditionssamfundet: Middelalder => 1800-tallet)
• Identiteten som essens (Det moderne samfund: 1800-tallet-ca. 1970)
• Identiteten som social konstruktion (Det senmoderne samfund: ca. 1970=>)

Man skal ikke nødvendigvis hænge sig i årstallene, man kan således sagtens have ”et traditionelt” syn på identitet, selvom man lever i det senmoderne samfund.

Mange variationsmuligheder

Teksterne i forløbsbeskrivelsen kan udskiftes med andre digte og/eller teksttyper, da mange tekster kan illustrere en af de tre typer identitet.

Planlægning: 6 moduler + evt et medieværk

Forløbet strækker sig over 6 moduler á 90 minutter.

Det kan læses alene, eller man kan vælge at udbygge med forløbet De dyre piger - et aktuelt medieværk i flerfagligt perspektiv. Du kan finde et link til forløbet øverst på siden. Dette forløb kredser om den totalt udefra styrede selvfortælling og identitet. Eleverne introduceres her til analyse af levende billeder og dokumentarfilm, så der er altså ingen særskilte faglige forudsætninger, der skal være opfyldt.

De 6 moduler forløber som følger:

1. Folkeviser: slægten som identitet

Lektie: Eleverne læser om folkevisen som genre i deres grundbog.

I timen kan eleverne, individuelt eller parvis, udfylde et skema, der opsummerer de vigtigste genretræk ved folkeviser. Det kan være spørgsmål som

• Hvornår er folkeviser fra?
• Hvem skrev dem?
• Hvor og hvordan blev de brugt?
• Hvad er grundkonflikten i folkeviser?
• Hvad menes med ”de fire æ’er”?
• Hvad kan man lære af dem?
• Hvilke undergenrer findes til folkeviser?
• Hvad er genretrækkene i folkeviser?

Når elever får en række spørgsmål, så deler de dem ofte mellem sig. En løsning kan være at inddele spørgsmålene i flere sekvenser, så eleverne kun har 2-3 spørgsmål at forholde sig til ad gangen. I så fald kan ovennævnte 8 spørgsmål fordeles over tre sekvenser, hvor der indlægges en kort plenumopsamling/summeøvelse/quiz og byt mellem hver sekvens.

Eleverne arbejder med Ebbe Skammelsen. Man kan f.eks. finde visen på højskolesangbogen.dk, hvor man også kan læse om visen og høre den sunget. Fokus kan f.eks. være

• Læs om Ebbe Skammelsen
• Læs visen
• Lyt til (lidt af) visen
• Led efter genretræk, som I netop har beskrevet i den forrige øvelse
• Undersøg visen ved hjælp af de fire æ’er
• Hvem ligger sympatien hos i visen? Hvorfor?
• Undersøg synet på identitet i denne vise

Arbejdet følges op af en kort opsamling i plenum.

2. Identitet gennem tiden

Timen starter med en kort summeøvelse med fokus på folkevisen og synet på identitet i middelalderen.

Læreren holder et kort oplæg om de forskellige måder at anskue identitet på gennem tiden.

Traditionssamfundet: Slægten som identitet

• Slægten definerer identiteten
• Individet er underordnet sin slægt
• Man ”er sin slægt”
• Lav grad af social mobilitet
• Middelalderen => 1800-tallet

Det moderne samfund: Identiteten som essens

• Alle rummer et kerneselv, man kan finde ind til, når man søger længe nok
• Man kan finde ud af (opdage), hvem man selv er
• Identiteten konstrueres, men det gøres i den nære familie (kernefamilien) og af vennegrupper og skole mv. Mængden af impulser er færre og er ikke så meget til diskussion.
• Lidt større social mobilitet
• 1800-tallet => ca. 1970

Det senmoderne samfund: Identiteten som en social konstruktion

• Identiteten skabes i samspillet med andre
• Man spiller forskellige roller/indtager personaer, afhængigt af omgivelserne
• Man skaber sin identitet (og sig selv)
• Man har reelt mange identiteter
• Større muligheder for social mobilitet (i DK)
• Goffman, Meyrowitz, Giddens
• Ca. 1970 =>

Eleverne får et kvarter til at læse og undersøge Rainer Maria Rilkes ”Min mor” fra SENE DIGTE (uudgivet, 1913-1926), f.eks. med fokus på:

• Karakterisér digtets form
• Hvad handler digtet om?
• Hvordan har det lyriske jeg det?
• Hvordan er synet på identiteten?

Arbejdet følges op af en opsamling i plenum.

Eleverne får et kvarter til at læse og undersøge Ole Sarvigs digt ”Jegkærner” fra samlingen Jeghuset (1944), f.eks. med fokus på:

• Beskriv, hvad digtet handler om
• Undersøg bl.a. tiden i digtet
• Hvordan vil I karakterisere stemningen i digtet?
• Hvordan er menneskene beskrevet?
• Hvilken type identitet er der tale om?

Arbejdet rundes af i plenum.

Du kan erstatte med andre modernistiske digte, der illustrerer den moderne opfattelse af identiteten som essens.

3. Gustaf Munch-Petersens digtning og unge død

Timen indledes med et minuts stilhed, hvor eleverne individuelt tænkeskriver om, hvad de nu ved om identitet. Dernæst vender de sig mod sidemakkeren og snakker om, hvad de ved. Til slut samles kort op i plenum. Øvelsen tager i sin helhed max. 10 minutter.

Eleverne får 20 minutter til at undersøge Gustaf Munch-Petersens digt ”Til mine forældre”, fra samlingen Det nøgne menneske (1932), f.eks. med fokus på:

• Karakterisér digtets form
• Hvad handler digtet om?
• Undersøg sprog og tegnsætning. Hvordan passer det sammen med digtets indhold?
• Hvordan har det lyriske jeg det?
• Hvad er budskabet til forældrene?
• Hvilken type identitet er der tale om?

Øvelsen følges op af cirka 25 minutters opsamling i plenum.

Dernæst læses Tom Kristensens reaktion på nyheden om Gustaf Munch-Petersens død højt. Altså digtet ”Nogle Linjer til min Ven Gustaf Munch-Petersen, som faldt i Spanien”, fra Politiken, 8. september 1938.

Højtlæsningen følges op af en kort samtale om digtet, f.eks. med fokus på stil, stemning, billedsprog og virkning på læseren.

Lektien er at læse og kort analysere Tove Ditlevsens digt ”Selvportræt 5”, fra samlingen De voksne (1969). Eleverne kan f.eks. undersøge:

• Karakteristik af formen
• Hvad handler digtet om?
• Hvordan har det lyriske jeg det?
• Hvilken rolle spiller Gustaf Munch-Petersen i digtet?
• Hvad fortæller titlen om forfatteren?

4. Klaus Rifbjerg som kanonforfatter

Lektie: Eleverne har undersøgt Tove Ditlevsens digt ”Selvportræt 5” fra samlingen De voksne (1969).

Opsamlingen på lektien kan fx ske ved, at eleverne fremlægger for hinanden, hvad de fandt ud af, da de undersøgte digtet.

Eleverne får nu 20 minutter til at læse Klaus Rifbjergs digt ”Foster” fra samlingen Under vejr med mig selv (1956). De kan f.eks. fokusere på:

• Karakterisér digtets form
• Hvad handler digtet om?
• Undersøg sproget, herunder brugen af stilfigurer og troper
• Karakterisér stemningen i digtet
• Hvordan er synet på identiteten?

Opsamlingen på digtanalysen kan ske i plenum.

Dagens sidste opgave kan være at lade eleverne lave et matrix-skema over forløbet indtil nu. Det sker i en tabel, hvor eleverne i første kolonne skriver de tre samfundstyper og cirkaårstal, i anden kolonne synet på identiteten (inkl. en forklaring med egne ord) og i tredje kolonne de tekster, de har læst indtil videre. Nogle tekster skal skrives i rækken med traditionssamfundet/slægten som identitet og andre i rækken det moderne samfund/identiteten som essens. Har man valgt at indlede forløbet med en analyse af De dyre piger, kan denne serie skrives i den tredje række som eksempel på senmoderne identitet

Lektie: Eleverne kan læse om Freuds personlighedsmodel - især hvis det blot fungerer som repetition.

5. Kirsten Hammann

Har eleverne læst om Freuds personlighedsmodel, følges lektien kort op i plenum, så alle har forstået de centrale begreber.

Dagens første opgave er at undersøge Kirsten Hammanns digt ”Jeg civiliserer mig om morgenen” fra samlingen Mellem tænderne (1992). Fokus kan f.eks. være på:

• Karakterisér digtets form
• Hvad handler digtet om?
• Hvad er den centrale modsætning i digtet? Formulér en associationsrække, dvs. andre ord der forbinder sig til de to begreber i den centrale modsætning
• Undersøg sproget
• Brug Freuds personlighedsmodel på digtet
• Brug Goffmans teatermetafor på digtet
• Hvordan er synet på identiteten?

Man kan evt. inddele klassen, så alle arbejder med de fire første og det afsluttende spørgsmål, mens den ene halvdel af klassen desuden fokuserer på Goffman og den anden halvdel inddrager Freuds personlighedsmodel. Arbejdet følges op i plenum.

Læreren kan vælge at lade eleverne lytte til Kirsten Hammanns oplæsning af digtet. Ændrer det ved forståelsen af teksten? Eller bekræfter det elevernes analyse?

Dagens sidste opgave er at remediere digtet ved at tage to billeder, der illustrerer, når det lyriske jeg er henholdsvis frontstage og backstage. Udvalgte billeder deles i plenum. Eleverne opfordres til at tage flere billeder til næste time.

Lektie: Eleverne skriver to digte: Et med ”identiteten som essens” og et med ”identiteten som social konstruktion”. Næste time skal en kammerat læse digtene, og vedkommende skal kunne gennemskue, hvilken type identitet der er på spil i de respektive digte.

6. Afrunding på forløbet

Lektie: Eleverne har skrevet to digte. Et der illustrerer ”identiteten som essens”, og et der illustrerer ”identiteten som social konstruktion”.

Timen starter med, at eleverne summer med hinanden om, hvordan man kunne forstå identiteten på tre forskellige måder over tid.

Dernæst finder eleverne sammen i selvvalgte par, hvorefter de læser hinandens digte og gætter på, hvilken identitet der er på spil. Hvis eleverne ønsker det, kan man høre udvalgte digte i plenum.

Det er følsomt at dele sine digte, så det er vigtigt, at eleverne har valgfrihed, både når de vælger makker, og når de evt. deler digtet med resten af klassen.

Man kan evt. se flere remedieringer af Kirsten Hammann-digtet fra sidste time. Nogle elever har måske taget billeder derhjemme.

Eleverne får nu lov at vælge, hvilket digt de vil analysere. Blot er det et krav, at begge digte bliver valgt af flere grupper. Det ene digt er Lone Hørslevs ”FARVEN GRØN” fra samlingen Dagene er data (2018). Det andet digt er Lone Hørslevs ”BID IKKE NEGLE” fra samme samling. Grupperne får 20 minutter til undersøgelsen, og fokus kan f.eks. være:

• Forbered en kort analyse og fortolkning af digtet
• Husk at forholde jer til, hvilken type identitet der er på spil
• I skal kunne fremlægge kort for klassen, inkl. tekstnedslag
• Fremlæggelsen skal starte med, at I læser digtet højt

En gruppe fremlægger, og de andre grupper, der har arbejdet med samme digt, supplerer. Dernæst fremlægger en anden gruppe det andet digt, og de resterende grupper supplerer på samme vis. Læreren supplerer, så at de faglige pointer står skarpt.

Evaluering

Hvis forløbet afsluttes nu, evaluerer man. Det kan f.eks. være med fokus på arbejdsformer, fagligt udbytte og oplevet relevans - alt efter hvad læreren ønsker input på. Det er oplagt at tale med eleverne om, hvordan det er at træne danskfaglige kompetencer, mens man arbejder tematisk. Man kan også spørge ind til, hvad de tænker om de kreative opgaver (remediering og digte), og hvad det betyder, når de får ansvar for hver deres opgaver og/eller får lov at vælge, hvilken tekst de vil fordybe sig i.

Lad eleverne summe to og to og melde tilbage med input til ønsker til fremtidig undervisning.

Kreditering

Leena Haastrup, Nyborg Gymnasium, i samarbejde med CFU