Kan danskfaget bidrage til at skabe et inkluderende miljø for LGBTI-personer?

LGBT-personers psykiske trivsel

I 2009 laver CASA Analyse den første store danske undersøgelse af LGBTI-personers levevilkår. Undersøgelsen viser – i tråd med internationale studier – at LGBTI-personers psykiske trivsel er markant dårligere end resten af befolkningens. Selvmordtanker og selvskadende adfærd er eksempelvis langt mere udbredt blandt LGBTI-personer end ciskønnede heteroseksuelle (Gransell & Hansen 2009).

Danskfagets potentialer

I gymnasiet møder vi unge mennesker midt i deres formative år, hvor de ofte er søgende i forhold til netop køn og seksualitet. Hvad enten de er homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede, panseksuelle eller ciskønnede heteroseksuelle – alting flyder. Danskfaget har et potentiale til at understøtte de unge i deres søgen efter kønsidentitet og seksuelle orienteringer ved at øge bevidstheden om kønnets og seksualitetens flydende karakter og således etablere et inkluderende miljø for LGBTI-personer. Måske kan danskfaget på denne måde bidrage til at forbedre LGBTI-personers psykiske trivsel.

Queer i danskfagets tre perspektiver

Inspirationsmaterialet ”Queer i sprog, litteratur og medier” skitserer et undervisningsforløb, som med udgangspunkt i læsning af et bredt udvalg af tekster om køn og seksualitet har til formål at skærpe elevernes kritisk-analytiske bevidsthed i forhold til stereotype kønsfremstillinger og snærende kønsnormer. Rent teoretisk introducerer forløbet på grundbegreber inden for Judith Butlers queerteori og trækker desuden på metodisk viden inden for danskfaget, ligesom det inddrager alle danskfagets tre perspektiver. Der arbejdes med diskursanalyse og læsningen af tekster i det sproglige perspektiv, som indstiller elevernes kritiske blik for skjulte diskriminationer og stereotypificeringer i sproget, mens læsningen af litterære tekster og arbejdet med dokumentariske fremstillinger af køn og seksualitet i højere grad bidrager til at skabe empati og forståelse for individer, som ikke lige passer ind i de binære kønskategorier. Med introduktionen til Butlers queerteori får eleverne et sprog og et begrebsapparat til forstå det performative køn og seksualiteten som ikke-binære størrelser – som et flydende kontinuum, vi alle sammen befinder os i.

Løser vi problemerne – eller skaber vi dem?

En vigtig (selv)refleksion, når man som underviser tager fat i tematikker og problematikker vedrørende køn og seksualitet, handler om, hvorvidt man i virkeligheden skaber diskriminationsproblemer for eleverne, når man bevidstgør dem om dem? Hvis der fx sidder en pige i klassen, som aldrig før har følt sig diskrimineret på grund af sit køn, men som nu i danskundervisningen konfronteres med skjulte kønsstereotyper i det danske sprog og tekster med nedsættende sprogbrug om kvinder; vil hun pludselig se og opleve diskriminationsproblemer alle vegne? Vil hun føle sig udsat? Sat på spidsen: Er det bedre at leve i lykkelig uvidenhed end at være oplyst udsat for diskrimination? Refleksionen er i nogen grad retorisk, for i uddannelsessektoren vil vi altid argumentere for, at viden og oplysning nytter. Præmissen er her, at diskriminationen findes, dvs. pigen er udsat, hvad enten hun ved det eller ej – og så hellere være oplyst.

Tal med eleverne

Men hvad så, hvis man medtænker LGBTI-personernes perspektiv? Hvis der fx sidder en transkønnet, som i forvejen føler sig udsat. Vil personen så ikke føle sig endnu mere udsat, hvis læreren kommer slæbende med tekster, der tematiserer LGBTI-problematikker? Det er en reel bekymring. Samtidig kan det sagtens være, at personen trods sin udsathed higer efter at få problematikkerne rejst. Det kan man ikke vide. Derfor kan det være en god idé at spørge, så man simpelthen tager eleverne med på råd i forbindelse med selve emnevalget. Derudover er det vigtigt, at man kender sin klasse og allerede har fået etableret gode lærer-elev-relationer og et godt og trygt klasserum. Hvis man har LGBT-personer på sit hold, er det selvfølgelig oplagt at tage en individuel snak med dem, før man går i gang med forløbet, ligesom det også er en tilrådeligt at spørge den transkønnede hvilket pronomen personen bruger og i øvrigt undlade at inddele klassen i grupper efter kønskriterier.

Inklusionshensigten i læreplanen

Det skitserede undervisningsforløb ”Queer i sprog, litteratur og medier” opfylder en række af læreplanens faglige mål og arbejder med væsentlige dele af kernestoffet, herunder bl.a. sproglig analyse, værklæsning, dokumentarfilm, Klaus Rifbjerg og tekster fra de seneste fem år. I vejledningen til læreplanen elevernes egen identitetsdannelse, herunder opdyrkelsen af empati, endda betonet: ”De vil gennem undersøgelsen af tekster se eksempler på, at mennesker i andre tider og andre dele af verden har samme eller (helt) andre problemer, idéer og oplevelser end dem selv. Elevernes identitetsdannelse står således centralt i faget […]”. Hensigten om at skabe et inkluderende miljø for LGBTI-personer går altså hånd i hånd med danskfagets identitet og formål. Arbejdet med køn og seksualitet kan endda tænkes at øge elevernes motivation til at lære danskfagets kernekompetencer, fordi emnet giver faget relevans – også uden for klasseværelset.