Artikel
Skab rum for engagerende litteratursamtaler med guidet fælleslæsning
Motivér dine elever til en mere undersøgende tilgang til litteraturlæsning ved at involvere elevernes reaktioner og egne erfaringer under læsningen.
Mange elever har svært ved at engagere sig i litteraturlæsning i gymnasiet, da de har vanskeligt ved at læse med oprigtig nysgerrighed og med en fordybet fornemmelse af at teksterne vedrører dem, og det liv, de lever. Det kan skyldes at undervisningen nogle gange drejer sig om at ’gætte hvad læreren tænker’ og til tider bliver meget begrebstung og model- og målstyret. Det kan også skyldes at eleverne har meget lidt erfaring med, hvad en litterær oplevelse overhovedet er.
Formålet med dette forløb er at åbne elevernes verden og give dem en forståelse for at der er flere gyldige måder at læse og engagere sig i en tekst. Guidet fælleslæsning (GFL) er en metode, hvor en læseguide faciliterer en højtlæsning af tekster med henblik på at aktivere og sprogliggøre måden deltagerne oplever verden og tænker ved hjælp af litteratur. Forløbet er inspireret af GFL som metode og vil omsætte elementer af metoden, så den er brugbar i en undervisningssammenhæng. For at få det fulde udbytte af, hvad metoden kan, anbefales det at tage læseguideuddannelsen igennem Læseforeningen (læseforeningen.dk) - læs mere nederst i artiklen. Det er en fordel, men ikke et krav. Hvis én eller flere lærere på skolen har kendskab til metoden, så de kan også inddrages i forløbet.
Mette Steenberg, der har udviklet læsemetoden i Danmark, taler om at højtlæsning af en litterær tekst ”tillader os at tænke, føle og erfare dimensioner af vores eget og andres subjektive virkeligheder” (Steenberg, p.67). Igennem en kreativ sproglig oversættelse og en særlig spørgeteknik er metoden med til at invitere eleverne ind i en dialog om litteratur og litterær kvalitet. GFL gør at elevernes oplevelse med litteraturlæsning indgår i et socialt rum, hvor flere stemmer er i spil på samme tid og dermed er det led i en bestræbelse på at gøre litteraturundervisningen mere dialogisk. På den måde er øvelser i GFL også med til at udvikle elevernes ”selv- og omverdensforståelse som led i den personlige og kulturelle identitetsdannelse”. Hermed bidrager forløbet også til, at eleverne oplever en større faglig trivsel i danskfaget, da de får et udvidet sprogligt grundlag for at deltage i den faglige samtale og kan koble den til deres eget liv. Desuden er et formål at eleven får en bedre fornemmelse for, hvad æstetisk kvalitet er, når vi taler om litteratur, derfor indgår også et element, hvor eleverne selv skal udvælge tekster (digte) til brug i en GFL.
Forberedelse til forløbet
Få et overblik over planlægning og overvejelser i forbindelse med forløbet her.
1. Opdeling af klassen: Læsegrupper
Forløbet stiller nogle krav til organiseringen, da en læsegruppe ideelt set består af 6-10 elever (og højst 12). En mulig løsning er at dele klassen i tre og lade 2/3-dele selv læse teksten og lave skriveøvelser eller arbejdsspørgsmål ud fra den imens den sidste 1/3-del er med i en lærerfaciliteret guidet fælleslæsning inde i klassen. Ved at dele klassen, så kun 1/3 er med i læsegruppen, kan der opstå et element af nysgerrighed og eksklusivitet, der kan være befordrende for resten af klassens engagement. Skriveøvelserne kan basere sig på den tekst der læses og fx være en kreativ bearbejdning i form af en ny slutning eller en forhistorie til den læste tekst, eller at beskrive historien fra en af de andre medvirkende. Pointen her er at der ikke bliver en ’forsinkelse’ i forhold til at nå læse stoffet og at opfylde de faglige mål, så man stadig kan nå at gennemgå 1-2 tekster pr undervisningsgang. Dog skal man være opmærksom på at eleverne, der laver skriveøvelser også skal have tid til at læse teksten, så det kan være en fordel at vælge relativt korte tekster i starten af forløbet. Ideelt set når alle grupper i klassen igennem både GFL og skriveøvelser til teksterne.
2. Teksterne læses udprintet
Da der ikke skal anvendes computer under højtlæsningen, skal teksterne printes på forhånd. Eleverne opfordres også til at medbringe skrivegrej, så de selv kan notere sig noget i teksterne. Under læsningen placerer man sig i en cirkel midt i klasserummet eller rundt om et bord, hvor alle – inklusiv læreren – kan sidde.
3. Tekstvalg
Valget af tekster er meget frit, da forløbet ikke drejer sig om et bestemt tema, men har fokus på at arbejde med den nye læsemetode. Det er dog oplagt at anvende tekster, der appellerer til refleksioner over identitet og kultur, og især er det vigtigt, at teksterne ikke er for nemme eller plotdrevne. Der er netop en pointe i, at svære tekster ”får læserne til at kaste sig over dette krævende arbejde, som kan føre til en ny erkendelse” (Steenberg, p.83). En yderligere kvalitet ved metoden er, at man som lærer heller ikke behøver sidde inde med ’svaret’ på, hvad teksten betyder, men kan være åben for at nye elementer dukker op i forbindelse med fælleslæsningen. Det er centralt at teksterne udleveres uden oplysninger om forfatter eller udgivelsesår, men kun med titlen på teksten. Dette af hensyn til de fordomme og forventninger der ellers kunne præge læsningen.
4. Opbygning af hvert modul
I GFL arbejdes der i hvert modul typisk med, at man først læser en prosatekst (novelle eller romanuddrag) efterfulgt af et digt. Prosaen kan godt være billedrig og poetisk. Digtet kan godt have narrative elementer. Det er dog afgørende, at en GFL altid rummer et digt – og helst til sidst – da det uforklarlige og ”undren-vækkende” (Steenberg, p83), som digte ofte rummer, er et godt omdrejningspunkt for de undersøgelsesprocesser, man sætter i gang sammen med eleverne i en GFL.
5. Varighed
Normalt er varigheden på en GFL-session 1½ time. Men af hensyn til eleverne, anbefales det at reducere det samlede tidsforbrug til 45-60 minutter for en GFL. De resterende 25-30 minutter i modulet kan bruges på en fælles opsamling i klassen, hvor hhv. de skrivende og de læsende deler deres erfaringer med at læse og arbejde med teksten.
6. Læseguidens rolle
En hovedbestanddel af GFL er, at man som læseguide kan stille spørgsmål på forskellige niveauer:
- Det konkrete niveau
- Reaktionsniveauet
- Refleksionsniveauet
Eksempler på hvad de forskellige niveauer indeholder kan ses i det vedhæftede arbejdsark nederst på siden, hvor metoden er beskrevet. Læseguidens vigtigste opgave er at facilitere læsningen, det vil sige at man forholder sig åbent og nysgerrigt til de bidrag, der kommer fra læsegruppens deltagere. Man forsøger altså ikke at lave en bestemt og udtømmende læsning af teksten. Det betyder ikke, at det man foretager sig ikke har præg af en analyse af teksten, for man aktiverer netop læsernes tanker og oplevelser af teksten igennem et æstetisk fokus på elementer i teksten, der er uforklarlige, skaber undren eller vækker følelser.
Selve forløbet
Forløbet består af 6 undervisningsgange, som beskrives nedenfor.
1. Individuelt sidder eleverne og skriver ud fra følgende spørgsmål (ca. 5 min.):
- Hvad er din bedste læseoplevelse med litteratur?
- Hvad karakteriserer god litteratur for dig?
- Hvorfor er læsning af litteratur vigtig for os mennesker?
2. Læreren introducerer til forløbet og dets formål:
Herunder inddrages korte indspark fra elevernes egne refleksioner (ca. 5 min.).
3. Opdeling af klassen:
1/3 bliver inde til læsegruppe og resten går ud og laver skriveøvelser.
4. Guidet fælleslæsning (ca. 40-45 minutter).
Eleverne og læreren placerer sig i en rundkreds eller omkring et bord. Læreren præsenterer principperne for GFL:
- Læseguiden læser to tekster højt – en prosatekst og et digt
- Med passende interval holder læseguiden en pause. Her kan man byde ind med umiddelbare reaktioner på det læste. Læseguiden kan også spørge på følgende niveauer:
- Det konkrete niveau: Hvad sker der? Kan du se det for dig? Hvem hører vi om? Osv.
- Reaktionsniveauet: Hvordan reagerer du på det der sker? Hvilke følelser vækker teksten i dig?
- Refleksions-/relationsniveauet: Minder det dig om noget? Har I oplevet noget lignende? Kender I personer, der minder om dem i teksten?
Dernæst foretages en læsning af de to tekster, hvor eleverne byder ind, som de har lyst til, når der er pause i oplæsningen. Det er en pointe at man ikke ’harpunerer’ elever, men lader dem selv komme til orde. Man kan med fordel dele egne følelser, tanker og erfaringer som de spejles ind i teksten for at sætte gang i tankerne og reaktionerne.
Det er vigtigt at man som lærer er sig bevidst om det rolleskift man indtager som læseguide. Man kan med fordel lade det være en del af den ekspliciterede rammesætning (se vedhæftede nederst i artiklen), så man minder sig selv og gruppen om at man træder ud af lærerrollen og investerer sig selv som medlæser og facilitator af en fælles læseoplevelse, hvor ansvaret ikke er udlægning af teksten, men at alles læseoplevelser og stemmer bringes i spil på bedste dialogiske vis. Husk at din vigtigste opgave i denne sammenhæng er at agere rollemodel og vise at litteraturen betyder noget for dig som menneske fremfor at være et didaktisk redskab til at opøve analytiske kompetencer og begreber, eller få indsigt i forfatterskaber, perioder og genrer.
5. Opsamling i klassen (ca. 20 minutter):
Eleverne der lavede skriveøvelser, kommer nu ind i klassen og i fællesskab udveksles hvad der var interessant ved de læste tekster og eventuelt forskelle på måderne at arbejde med teksterne.
Her gentages strukturen fra det første modul, men hvor andre elever får rollen som deltagere i læsegruppen og andre bliver skrivere.
Er man tidspresset, kan man udelade disse ekstra moduler, men der er en vigtig pointe i at alle elever klassen når, at afprøve metoden inden de næste moduler.
I slutningen af modul 3 kan man kort introducere formålet med biblioteksbesøget i modul 4.
Inden timen aftaler man med sine elever, at mødes på det lokale bibliotek. Man kan eventuelt få en bibliotekar til at hjælpe med dele af øvelsen. Det er en fordel, hvis det er et lidt større bibliotek med en relativ stor samling af poesi.
I starten af timen introducerer læreren til formålet med biblioteksbesøget: At finde og låne en digtsamling, der vækker følelser eller andre reaktioner, og som kan bruges til højtlæsning.
Når eleverne finder en digtsamling, kan læreren prøve at vejlede dem, hvis digtsamlingen virker for ’tyndbenet’, men i udgangspunktet skal det være elevernes eget, umiddelbare valg, der styrer processen.
Du kan facilitere biblioteksbesøget således - Opgaver til eleven:
1. Find ud af hvor digte og digtsamlinger står på biblioteket
Du skal nu udvælge en digtsamling, som du kunne tænke dig at arbejde med. Det må være en kort eller lang samling, der skal bare være mere end ét digt og samlingen skal være skrevet af én forfatter (dvs. det ikke må være en antologi). Bladr i nogle forskellige, og se om der er noget, der fanger dig. Måske lyder titlen interessant? Måske er det visuelle interessant? Eller måske har du hørt om forfatteren i forvejen?
- Vigtigt: Find din lærer og forklar hvorfor, du har valgt denne digtsamling.
2. Find et læsehjørne på biblioteket
Læs minimum 10-12 sider af digtsamlingen.
Udvælg dét digt, som du synes er bedst eller mest interessant og som taler til dine følelser. Fokusér også på det lydlige i digtet. Lyder det godt, når du læser det op, eller sker der noget, der overrasker i selve oplæsningen?
3. Find din lærer og forklar, hvorfor du har valgt netop det digt
Du skal kunne bruge digtet til at lave en guidet fælles læsning i din makkerskabsgruppe i næste dansktime, så sørg for at digtet ikke er alt for nemt at forstå. Det må meget gerne være noget, hvor du undrer dig over indholdet eller skrivestilen, men alligevel kan fornemme at du reagerer på det der står.
4. Gå til udlånsautomaten og lån din digtsamling
Brug resten af tiden på at læse digtsamlingen færdig. Undervejs tænker du over, om du får mere ud af dit ene digt ved at læse flere af digtene. Du kan også overveje at låne andre digtsamlinger, for at have nogle at vælge imellem.
I dette modul er klassen samlet.
1. Læreren laver indledningsvist en fælleslæsning af et eller to udvalgte digte:
Dette kan være lærerens egne yndlingsdigte.
2. Læreren præsenterer opgaven til næste modul:
Eleverne skal i næste modul selv stå for en guidet fælleslæsning af deres udvalgte digt i deres makkerskabsgrupper (3-5 elever).
3. Læreren præsenterer arbejdsarket ’Forbered en guidet fælleslæsning’:
Arbejdsarket er vedhæftet nederst på siden. Fokus skal især være på højtlæsning og på de spørgsmål man kan stille som læseguide.
4. Elever arbejder individuelt med arbejdsarket:
Eleverne skal bruge læreren som coach i processen (45-60 min.).
5. Eleverne opfordres til at tage 4-5 kopier af deres udvalgte digt:
De sidste 10 minutter bruges til dette, så de kan dele det i deres oplæsningsgruppen (og give læreren en kopi). De kan også øve sig i at læse digtet højt – og forberede spørgsmål, de kan stille til digtet i læsegruppen.
Eleverne inddeles i grupper af 3-4 elever.
1. Modulet indledes med at læreren opfrisker pointer fra arbejdsarket til at lave en guidet fælleslæsning.
2. Læreren læser et kort digt højt for (igen) at illustrere metoden.
3. Eleverne fordeler sig i læsegrupper og laver guidede fælleslæsninger af deres digte:
Læreren besøger på skift de forskellige grupper og indgår kortvarigt i læsegruppen.
4. Fælles opsamling:
Når alle elever har stået for en guidet fælleslæsning er der fælles opsamling på erfaringer og evaluering af forløbet i klassen.
Forslag til videreudvikling af forløbet
Man kan lade forløbet indgå som led i et større forløb om det affektive. Her kan bogen ’Føl dig frem – affektteori og undersøgende litteraturlæsning’ af Helle Juhl Lassen (Systime) anbefales.
Desuden er det oplagt at genbesøge metoden igen i starten af 2.g og 3.g – eller ved starten af et nyt litteraturforløb. Det er i den forbindelse ikke nødvendigt at køre hele forløbet igennem, men blot kort opfriske principperne og så lave guidet fælleslæsning af 2-3 tekster.
Læs mere om metoden guidet fælleslæsning
- Steenberg, Mette (2024) Litteratur i virkeligheden. Aarhus Universitetsforlag
- Læseforeningens hjemmeside: læseforeningen.dk eller skriv direkte på kontakt@laeseforeningen.dk. Læseforeningen tilbyder kursus i guidet fælleslæsning for undervisere og har også unge læseambassadører (skønlitterære aktivister), der kan kontaktes med henblik på besøg på skoler for at showcase metoden i praksis.
Kreditering
Jacob Ulrich, lektor IBC Kolding og uddannet læseguide.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.