Politisk kommunikation i valgkampe

Hvis eleverne stemmer første gang, de kan, stemmer de sandsynligvis resten af livet. Men hvordan sikres et kvalificeret grundlag? Det kræver både viden om partierne, og at man kan gennemskue den politiske kommunikation. Her har danskfaget en afgørende rolle. Det er således oplagt at undersøge valgkampens genrer og retorik.

Faglige mål i forløbet

– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund

– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier

Forløbet er bygget op om genrer som valgplakater, kampagner på tryk og film, SoMe-opslag og politiske debatter. Læreren kan altså plukke de dele ud, som man ønsker at fokusere på - og som man har tid til at fordybe sig i.

Dermed kan forløbet også bruges, både når der er valgkamp og i den daglige undervisning i (politisk) kommunikation.

For at kvalificere elevernes analyser, bygger forløbet dels på klassisk, danskfaglig teori og dels på uddybende begreber fra retorikfaget. Således introduceres begreber som framing, teksters tre funktioner, klassiske og moderne etosdyder, trialoger og idealer for offentlig debat.

Egne, innovative kampagner

Hvis man har mulighed for det, er det oplagt at lade eleverne lave egne, innovative kampagner, hvor de opfordrer jævnaldrende til at stemme.

Valgforskningen viser nemlig, at der er høj sandsynlighed for, at borgerne stemmer livet igennem, hvis de stemte som førstegangsvælgere. Læs evt. mere i emuartiklen Innovation i dansk.

Forløbets opbygning

Forløbet strækker sig over 8 moduler á 90 minutter, men da man undersøger forskellige genrer, kan læreren sagtens plukke enkelte moduler ud og springe andre over.

Hvis forløbet startes, når valget udskrives, er det oplagt at bede eleverne medbringe eksempler på politisk kommunikation i det offentlige rum, f.eks. i form af billeder.

Er der ikke valgkamp, må læreren vælge passende tekster. I denne forløbsbeskrivelse tages udgangspunkt i en situation, hvor valgkampen er i gang, og hvor plakaterne er kommet op at hænge.

Lektie: Eleverne medbringer eksempler på politisk kommunikation. Det kan f.eks. være billeder af buskampagner og valgplakater, SoMe-opslag, bannerreklamer, pjecer fra gaden osv. Læreren medbringer egne eksempler for at sikre, at der er tekster nok i spil. Eleverne kan evt. også have en læselektie om billedanalyse eller reklameanalyse.
Klassen inddeler alle teksterne i genrer og medier. Man kan evt. drøfte, hvorfor kandidaterne og/eller partierne har valgt netop disse medier. Denne drøftelse kan også udskydes til senere moduler, hvor man tager teksterne op.
Dernæst zoomes ind på en genre, mens resten af teksterne lægges på lager til senere moduler. Eleverne er velkomne til at medbringe flere tekster de kommende moduler.
Man kan f.eks. starte med valgplakater, der om noget signalerer, at nu er valgkampen i gang. Til en start kan man lade eleverne diskutere, ”om valgplakater virker”, for at gøre analysen til deres eget projekt.
Dernæst kan eleverne i grupper lave korte analyse af forskellige partiers og kandidaters plakater. Her kan man skelne mellem ”ansigtsplakater” og ”budskabsplakater”. Ansigtsplakaterne kalder på begreber fra billedanalyse, suppleret med reklameanalysens blikfang mv. Budskabsplakaterne kan belyses vha. argumentationsanalyse og reklameanalyse. Arbejdet fremlægges i plenum
Til slut kan eleverne google ”virker valgplakater” og læse udvalgte artikler. Alternativt kan læreren vælge en-to artikler ud på forhånd, som eleverne læser og holder op imod deres egne, umiddelbare antagelser om valgplakaterne.

Lektie: Eleverne undersøger lidt om det parti, de skal analysere kampagner fra. Det kan f.eks. være en repetition af viden fra samfundsfag om ideologier.
I modulet analyserer eleverne forskellige partiers kampagner. Analyserne tager udgangspunkt i de tekster, eleverne kom med ved forløbets start. Læreren bør dog sikre, at der er en bred repræsentation af partier.
Hvis eleverne ikke er så erfarne i at lave retoriske analyser, kan man med fordel analysere en kampagne i plenum, hvorefter eleverne analyserer de øvrige kampagner i grupper.
Analyserne kan finde sted i grupper og f.eks. fokusere på
- Kommunikationssituationen, vha. det retoriske pentagram, herunder også med fokus på afsenders ideologi, den politiske situation osv.
- Teksters tre funktioner: At informere, at påvirke og at underholde. Hvilken funktion dominerer, og hvordan støtter de to andre op om den dominerende funktion? Hvis der er tale om en tekst, der vil påvirke holdninger eller handlinger, søger afsender så at flytte folk, så de bliver enige med afsender, eller at samle folk, der allerede er enige med afsender? Er man i tvivl om, den dominerende funktion, hjælper det at spørge, hvad afsender vil opnå med teksten. Bemærk, at den dominerende funktion ikke behøver være den, der fylder mest i omfang.
- Argumentationen, vha. Toulmin og argumenttyper
- Framing og ordvalgsargumenter: Framing er at lægge en bestemt vinkel på sagen. Når man framer, vælger man udtryk, der afspejler ens ståsted, og som påvirker modtager i en bestemt retning. Sproget er med andre ord farvet, så det ”indrammer” sagen på den ønskede vis. Således dækker både framing og ordvalgsargumenter over værdier, ideologi mv. Derfor ser man også ofte, at partierne omtaler samme fænomener vidt forskelligt.
- Appelformer, herunder afsenders arbejde med etos, bl.a. vha. de tre klassiske etosdyder: kompetence, imødekommenhed og at fremstå som en sympatisk karakter.
Arbejdet fremlægges i plenum eller i matrixgrupper. Vælger man matrixgrupper, er der hjælp at hente i emu-artiklen Sådan går matrixgrupper op.

Eleverne kan evt. have som lektie at læse om eller repetere filmiske virkemidler

I modulet analyseres en eller flere videokampagner.

Indledningsvis behandles genren ”Kampagnefilm” kort. Altså film, der indgår en faktakontrakt med modtagerne, og som vil påvirke holdninger eller handlinger, jf. teksters tre funktioner.
Fokus kan udmærket være det samme som i modul 2-3 om trykte kampagner, så eleverne bliver mere fortrolige med at anvende begreberne analytisk.
Desuden undersøges filmiske virkemidler.
Har man tidligere arbejdet med reklameanalyse, kan der være begreber her, der er relevante, f.eks. AIDA-modellen.

Indledningsvis drøftes forskellen på diskussion og debat, som eleverne (måske) kender fra eksamensgenren debatterende artikel: Altså, at man i diskussionen belyser emnet fra forskellige vinkler, mens man i debatten søger at overbevise andre om sit synspunkt.
Dernæst introduceres begreberne monolog, dialog og trialog: Politiske debatter kendetegnes ofte ved, at parterne ikke søger at løse problemer i fællesskab, men snarere har fokus på at få taletid og brande sig selv. Således er der sjældent tale om dialogiske debatter, endsige diskussioner. Tværtimod forløber debatterne ofte som parallelle monologer, hvor der kun lyttes lidt, og hvor modpartens indlæg mest fungerer som springbræt til at fremsætte egne synspunkter. Desuden er der tale om trialoger (Kock, 2008: 44), hvor debatten finder sted af hensyn til en tredjepart, nemlig seerne eller lytterne. Dette gør sig i høj grad gældende i valgkampe, hvor vælgerne jo skal beslutte sig for, hvor de vil sætte deres kryds.
Endelig kan læreren fortælle om idealer for den offentlige debat. Man kan f.eks. tage udgangspunkt i professor emeritus, Christian Kocks, idealer (Kock, 2013: 24-27):
- Argumenter bør være rigtige, dvs. at de skal være sande
- Argumenter bør være relevante for sagen
- Argumenter bør være vægtige, dvs. at de skal være velunderbyggede og tungtvejende, når man vejer for og imod i sagen.

Læreren kan også introducere til retoriske uskikke eller konsekvenser af framing (Gade m.fl.:123-125), hvor:

Noget diskutabelt blive taget for givet
Begreber og fænomener bliver koblet retorisk, selvom de egentlig ikke har noget med hinanden at gøre
Kommunikationen bliver vag
Kommunikationen bliver undvigende
Man hører gentagelse på gentagelse, for at slå pointer fast

Herefter analyserer eleverne en eller flere uddrag af politiske debatter, gerne på tv. Analyserne af debatten kan bl.a. omfatte:
- Er der tale om diskussion eller debat? Nogle gange kan det skifte undervejs.
- Er debatten monologisk, dialogisk eller trialogisk?
- Analyse af udvalgte argumenter vha. Toulmins udvidede model. Hvilke belæg føres der for påstandene? Hvordan er brugen af styrkemarkører, rygdækning og gendrivelse?
- Hvilke argumenttyper er på spil?
- Lever argumentationen op til idealerne for offentlig debat?
- Bliver der brugt kneb og uskikke, som f.eks. stråmænd, ad hominem-argumentation, eller fjendtlig argumentation (Gade m.fl.: 127)
- Hvordan frames der?
Analysen samles op i plenum.
Man kan overveje at diskutere, hvad der i grunden ville ske, hvis en politiker skiftede mening for åben skærm. Hvad ville det betyde for politikerens troværdighed? Hvordan kan det beskrives vha. de klassiske etosdyder: viden, imødekommenhed og at fremstå som en sympatisk karakter? Hvordan ser det ud, hvis man i stedet inddrager de moderne etosdyder: kompetence, åbenhed og engagement? (Gade m.fl.: 58-59)

I valgkampe promoveres partilederen ekstra. Det gælder især ved valg til Folketinget. Men også til kommunalvalg medbringer kandidaterne jævnligt pjecer med partilederen, når de deler egne materialer ud. Hvad sker der i grunden her? Det kan eleverne belyse ved at undersøge (selvvalgte) kampagner og SoMe-opslag fra partierne, hvor partilederen promoveres. Her kan der f.eks. være fokus på:

Hvilken genre og kanal er der tale om? Hvilken betydning får det for kommunikationen? Forklar vha. det retoriske pentagram
Hvordan frames partilederen?
Hvordan er partilederens etos, beskrevet vha. de klassiske eller moderne etosdyder?
Hvad er hovedpåstandene? Og hvilke belæg føres? Hvorfor netop disse påstande og belæg?
Bliver der arbejdet med gendrivelse af modargumenter? Hvis ja, hvorfor? Og med hvilken effekt?
Bliver der brugt rygdækning? Hvis ja, med hvilken effekt? Er der måske tale om lånt etos, hvor afsender læner sig op ad en andens stærke etos. Det kan f.eks. være tilfældet, når byrådskandidater tager partilederens pjecer med
Bliver der brugt argumentkneb og retoriske uskikke? Hvis ja, hvordan påvirker det så afsenders etos?
Hvordan fungerer billed- og lydsiden i kommunikationen?
Hvis SoMe: Hvilken betydning har det, at teksten kan deles? Hvem er egentlig afsender på budskabet, når man deler tekster? Og hvad betyder det for etos?
Funktionen er formentlig at påvirke holdninger og handlinger. Men bliver partilederen primært brugt til at samle tilhængere eller til at flytte vælgere? Hvad taler for det ene og det andet?

Det er oplagt at runde et forløb om valgkamp af med at reflektere over, hvilken rolle valgkampe spiller i et demokrati. Man kan f.eks. undersøge spørgsmål som:

Hvorfor fører partierne overhovedet valgkamp? Nytter det noget?
Hvor mange vælgere flytter sig traditionelt under en valgkamp?
Er der større eller mindre tendens til at skifte parti end tidligere?
Florerer der flere argumentkneb og retoriske uskikke end tidligere? Hvis ja, hvordan kan vi forklare det?
Hvordan reagerer vælgerne på, hvis partierne fører negative kampagner, hvor de kritiserer modparten, i stedet for at fortælle, hvad de selv vil?
Hvilke genrer virker bedst, når partierne vil nå bestemte målgrupper?
Hvilken betydning har sociale medier under en valgkamp?
Virker det at gå på gaden og dele pjecer ud? Hvorfor deler partierne også bolsjer, balloner, kage og blomster ud?
Hvad er mediernes rolle og forpligtelser, både under og efter et valg?

Forløb

Egne, innovative kampagner

Forløbets opbygning

Forslag til evaluering

Forslag til tværfagligt samarbejde

Forslag til videre arbejde

Kreditering