Kanonforfattere og natursyn

Forløbet arbejder bl.a. med følgende danskfaglige mål og kernestof: Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier. Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund, kanonforfattere, litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.

Forberedelse

Ved at kombinere kanonforfattere og natursyn får man muligheden for at kombinere det kernefaglige med den almene, den klassiske og den globale dannelse, og dermed sætte forfatterne ind i en anden kontekst.

Forløbet kræver, at eleverne er trænede i både at læse lektier og i at analysere tekster, og det passer derfor bedst til 3.g. Det vil også være en fordel, hvis man har arbejdet med natursyn i klassen. Flere af diskussionsøvelserne kræver desuden elever med et vist abstraktionsniveau.

I forløbet er der fokus på, at eleverne ud fra deres analyser og fortolkninger forholder sig reflekteret til problemstillingerne og diskuterer dem. På den måde trænes eleverne også i delelementer af hhv. den debatterende og den reflekterende artikel

Forløbet er bygget op om fire spørgsmål, hvilket gør det muligt at læse forløbet i mindre bidder, hvis det passer bedre ind i undervisningen.

Forløbet

1. Hvordan er vi havnet her?



Begynd forløbet med at synge eller høre Grundtvigs salme ”Nu falmer skoven”, fx via youtube, og bed eleverne om at definere det natursyn, som vi møder. Sørg for at de bemærker, hvordan naturen er knyttet til Gud og opfattes som både positiv og cyklisk.

Læs derefter Rifbjergs digt ”Jern” og få eleverne parvis til at skitsere hvilken rolle, naturen spiller i den moderne verden.

Afslut med at sammenligne de to digte og bed eleverne udpege ligheder og forskelle. Sørg for at det religiøse og det teknologiske berøres i sammenligningen.



2. Forbrug eller misbrug af ressourcerne?



At man kan opfatte vores forhold til naturen forskelligt, er ikke noget nyt, og allerede i Romantikken var fronterne tydelige. Lad eleverne læse H. C. Andersens “Nattergalen” derhjemme med fokus på, hvad der fremhæves som positivt i eventyret, og begynd derefter modulet med at eleverne læser Oehlenschlägers ”Morgenvandring” højt for hinanden. Bed dernæst dem definere, hvor teksternes sympati ligger, og hvad de advarer deres læsere om. Få til sidst klassen til at diskutere om teksterne er relevante i dag, og vær opmærksom på, at begge digtere hylder bæredygtighed og den natur, der skal beskyttes mod menneskets begær efter at eje, besidde og udnytte den.



3. En katastrofe for hvem?



Når vi taler om klimakatastrofer, så tænker vi ofte på os selv, og dermed er det i virkeligheden menneskets undergang, vi er bange for: Naturen skal nok klare sig. Denne del af forløbet indikerer, at det er mennesket, der i sidste ende er prisgivet naturen – ikke omvendt.

Bed først eleverne finde billeder på snekaos og læs derefter Blichers ”Det er hvidt herude”. Få eleverne til at diskutere det billede af en kold og ubarmhjertig vinter, som digtet rummer, og bed dem overveje, om teksten udtrykker et håb om, at mennesket kan kontrollere naturens kræfter.

Læs dernæst uddraget af Lykke-Per som stillelæsning og få klassen til at beskrive den natur, som Per møder. Det er vigtigt, at analysen fanger, hvordan naturen er ligeglad og nærmest fjendtlig over for mennesket.

Læs til sidst Blixens ”Stormfloden over Norderney” der er en dommedagsbeskrivelse i lommeformat og bed eleverne overveje, hvordan de tror, folk vil reagere, hvis vejret bliver endnu vildere: Vil vi stå sammen, eller vil vi opleve ”klimakrige”?



4. Hvad gør vi nu, lille du?



Sidste del af forløbet fokuserer indirekte på klimaudfordringen, og hvordan vi kan eller bør reagere på den.

Lad eleverne læse Seebergs novelle “Braget” derhjemme. Umiddelbart har novellen ikke meget at gøre med klimakrisen, men lad det alligevel være en lektie, at eleverne skal overveje, om de kan se en forbindelse mellem de to: De fleste gange åbner det nemlig op for en diskussion af den trussel eller fare, som, vi ved, er der, men som vi ikke helt kan få greb om eller forstå, og som vi derfor forsøger at flygte fra eller ignorere.

Bed derefter eleverne læse Johs. V. Jensens ”Jorden og Lyset” højt for hinanden i par. Digtet, der forsøger at fremmane et billede af det mirakel, som Jorden er, er et godt udgangspunkt for en klassediskussion om, hvorfor det er så svært for os at passe på kloden. Kig dernæst på Tom Kristensens ”Græs” og giv klassen en skriveøvelse, hvor de skal overveje om erkendelsen af det enkelte menneskes ubetydelighed er en nødvendig forudsætning for at kæmpe for miljøet – eller om det tværtimod er vigtigt at tro på den enkeltes ansvar i den nuværende situation.

Afslut med at læse Martin A. Hansens ”Høstgildet”, hvor hovedpersonen må træffe et eksistentielt valg, og lad derefter eleverne gruppevis skitsere i poster-form nogle af de eksistentielle valg, som vi står overfor, fx ift. klima og bæredygtighed.

Evaluering

Lad eleverne formulere deres egne eksistentielle valg: Hvad betyder de overvejelser, de har arbejdet med for dem selv? Valgene kan enten diskuteres i grupper eller afleveres som skriftligt arbejde.

Ønsker man derudover at arbejde med mere traditionel, eksamensrettet skriftlighed, kan man lade eleverne skrive en sammenlignende analyse af Grundtvig og Rifbjergs digte, en reflekterende artikel med udgangspunkt i Blixens novelle eller en debatterende artikel, der inddrager Kristensens digt.

Kreditering

Tony Andersen, Odense Katedralskole