Artikel

Innovation i dansk

Hvordan arbejder man innovativt i dansk? Og hvad er innovation overhovedet for noget? Denne artikel forklarer begrebet og  inspirerer til, hvordan danskfaget kan udvikle elevernes kreative og innovative evner.

Ministeriets vejledninger om innovation

 

Hvad er innovation?

Christensen, Hobel og Paulsen (2013) definerer innovation som ”det at nytænke og forbedre (altså ikke blot forandre) en eksisterende praksis i verden på en etisk forsvarlig måde sammen med aktører, der er berørt af og agerer i denne praksis på baggrund af relevant viden”.

Eleverne skal udvikle en forbedret løsning på et problem. Det fordrer, at de vurderer løsningens potentiale og reflekterer over dens værdi for andre.

Til gengæld forventes det ikke, at løsningen er ny i absolut forstand. Eleverne skal altså ikke opfinde noget, der aldrig er set før, men de skal bidrage til at løse et problem vha. deres faglige viden.

 

Eksempel: innovation på tværs af fag

Eleverne kan f.eks. udforme en kampagne, der giver konkrete råd til, hvordan man sorterer affald eller forbruger klimabevidst. Eleverne trækker her på deres viden fra flere fag, og uden tværfaglighed, ingen velfungerende kampagne. Kan kampagnen flytte holdninger og handlinger, har den værdi for andre.

Selve kampagneformatet er ikke nyt. Alligevel er der til stadighed behov for nye kampagner, som adresserer tidens problemer. Løsningen er altså ikke ny i absolut forstand, men den er ny i konteksten, også fordi det vil være nyt for eleverne at udforme kampagner.

Find evt. mere inspiration til at lave egne kampagner på emu.

 

Tre former for innovation

Til udvikling af elevernes innovative evner skelner Christensen, Hobel og Paulsen (2013) mellem tre former for innovation:

1)  Markedsrettet innovation

2)  Alment orienteret innovation

3)  Faglig innovation

 

Ad 1: Markedsrettet innovation

Her tilstræbes entreprenante elever, som udvikler salgbare produkter og prototyper. Forløbet går altså fra idé til marked, vha. innovative arbejdsprocesser, og gerne i samarbejde med eksterne aktører.

Dette er den klassiske forståelse af innovation. Men det er også en type innovation, der ligger fjernt fra mange fags selvforståelse og daglige praksis. Ofte vil alment orienteret innovation derfor være mere relevant i gymnasial sammenhæng.

Ad 2: Alment orienteret innovation

Her tilstræbes tænksomme elever, der forholder sig til lokale og globale udfordringer. Målet er, at eleverne dannes til handlekraftige, reflekterede og kritiske medborgere.

Eleverne arbejder projektorienteret og tværfagligt, mens fagene er redskaber til at finde løsninger på epokale nøgleproblemer, som f.eks. er formuleret i FN’s verdensmål.

Den faglige viden bruges altså til at udarbejde og vurdere egne løsningsforslag på den problemstilling, eleverne arbejder med.

Ad 3: Faglig innovation

Her er tale om faglig fordybelse, der kulminerer i, at eleverne forholder sig selvstændigt til faglige problemstillinger.

Eleverne arbejder i faget, og med tiden vil de kunne undersøge fagets grænseområder og tænke nyt ift. fagets viden og begreber. Målet er at styrke elevernes studiekompetence via faglig fordybelse.

 

Eksempel: Innovation i dansk

Innovation kan også finde sted i faget, jf. vejledningen: ”En novelle af Katrine Marie Guldager kan godt kalde på innovative løsninger på menneskets eksistentielle ensomhed i storbyen, ligesom en tekst af Holberg kan udfordre til at udvikle måder, hvorpå en politiker bedst kommunikerer, eller forslag til hvordan videnskabelige indsigter kan formidles til en bredere offentlighed.”

Den faglige fordybelse bredes således ud til alment orienteret innovation, hvor eleverne arbejder med problemer, som kalder på nye løsninger.

 

Kreditering 

Artiklen er skrevet af Leena Haastrup, der er lektor i dansk, religion, retorik og samfundsfag på Nyborg Gymnasium.

unpublished


  • Spanget Christensen, T., Hobel, P. & Paulsen, M. (2013). Innovation. I Damberg, E., Dolin, J., Ingerslev, G. & Kaspersen, P. (red.) (2013). Gymnasiepædagogik, København: Hans Reitzels Forlag. ss. 449-453

Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.