Forløb

Kan integration betragtes som postkolonialisme eller kulturtilpasning?

På baggrund af en forståelse af postkolonial læsning undersøger eleverne, hvordan de selv forholder sig til integration.

 

Forløbet er på 9 moduler og er rettet mod dansk A i 1. eller 2. g.

 

De valgte tekster er eksempler - det væsentlige er de didaktiske valg, der skal fremme det flerstemmige klasserum.

 

Eleverne arbejder med de tre perspektiver sprog, litteratur og medier, og undervejs i forløbet vender de tilbage til refleksion og undersøgelse af det overordnede spørgsmål: Kan integration betragtes som postkolonialisme eller kulturtilpasning?  Der inddrages faglige begreber i forløbet, men det er ikke et forløb, der har karakter af at introducere til faglige begreber som et ’værktøjskasseforløb’. Bruger man forløbet i 3.g kunne man forestille sig en anvendelse af et større begrebsapparat alt afhængig af, hvad man tidligere har været omkring. 

Nederst i dokumentet er flere forslag til tekster.

 

Lærerens forberedelse

Læreren kan evt. læse artiklen Åbne elevernes øjne for andre verdensbilleder på emu.dk og få en indføring i interkulturel didaktik og det flerstemmige klasserum.

 

1. modul: Forforståelse

Formål:

  • At få bragt elevernes forforståelse i spil
  • At introducere til de centrale faglige begreber ’racialisering’ og ’andetgørelse’

Tekster:

Hassan Preisler: “En dukketest” fra Youtube.

Væsentligste sekvenser

  • Del og stjæl til etablering af forforståelse
  • Lærerpræsentation af begreberne ’andetgørelse’ og ’racialisering’. Andetgørelse bliver inddraget løbende i forløbet – både i form af majoritetens andetgørelse af minoriteter, og minoriteters andetgørelse af sig selv ud fra majoritetens blik.
  • Plenumarbejde med begreber knyttet til YouTubeklip

Aktivering af elevernes forforståelse af modulets og forløbets nøgleord ’integration’ og ’racisme’ foregår ved en øvelse, der laves to gange – en gang til hvert ord. Øvelsen starter med, at den enkelte elev skriver de ord, de knytter til nøgleordet ’integration’ på små post-its. Et ord pr. post-it. Herefter stilles eleverne i to rækker overfor hinanden og præsenterer deres ord for den, der står over for. Man lytter aktivt til den anden, og når begge er færdige, bytter man sedler. På den måde bliver man aktiv lytter.

Herefter rykker den ene række elever til højre (og den sidste stiller sig op som den første), og her præsenterer eleverne de ord, de lige er blevet overdraget, og gengiver og forklarer dem for den nye person, de nu er placeret over for. Dette kan gøres en gang til. Herefter samles eleverne i grupper af fem eller fire. De skal nu gruppere alle de ord, de hver især har med sig, og samle dem under nogle overskrifter og på den måde øve at lave en abstraktion ud fra de ord, de har til rådighed. Nu har eleverne fået egne og andres input til, hvad ’integration’ betyder. Samme øvelse laves herefter med ordet ’racisme.’ Oplagt er det at hænge elevernes forforståelse op på en væg i klasselokalet, eller at tage billeder af dem til videre brug.

Efter at have arbejdet med forforståelsen følger en kort skriveøvelse, hvor den enkelte elev skriver, hvad de mener, integration og racisme er, og give konkrete eksempler på dette. Desuden skal de i skriveøvelsen svare på, om integration er racisme. Her er elevernes egne stemmer vigtige, og der er ingen forkerte svar. Alle stemmer har ret og pligt til at ytre deres perspektiv.

Efter skriveøvelsen klæder læreren eleverne på fagligt ved at introducere dem til begreberne ’racialisering’ og ’andetgørelse’. Det forklares på tavlen af læreren. Eleverne skriver noter til de to centrale begreber.

Herefter vises Hassan Preislers Dukketest på YouTube 0.00-05.00: 

Filmklippet diskuteres med eleverne, og man kobler andetgørelse på klippet.

I tilfælde af mere tid: Man kan evt. supplere med at læse Maja Lee Langvad: Find Holger Danske, s. 29-32.

 

2. modul - Intro til Postkolonial læsning – og anvendelse af teorien på fx Tintin

Formål:

  • At lære den postkoloniale teori og læsning at kende
  • Etablere en interesse/nysgerrighed for emnet hos eleverne

Tekster:

  • Teori om postkolonial læsning, eksempelvis Thor Gustafsson, Anders Hedegaard Kristiansen og Rasmus Urup Kjeldsen: Litteratur med udsyn, Dansklærerforeningen2016 bind 2, s. 18-21 eller Jan Aasbjerg Petersen: ”Postkolonial læsning” på gymdansk.dk
  • Udklip af Tintin i Congo

Væsentlige sekvenser:

  • Gennemgå teori
  • Anvende teori på tekst (Tintin og Hassan Preislers Dukketest)
  • Individuel skriveøvelse med fokus på at undre sig og stille spørgsmål

Hvis man har en klasse, hvor det kniber med at læse lektier, kan man med fordel læse teori om postkolonialisme i klassen sammen, så alle får teorien med i bagagen. Brug gerne tid på at gennemgå teorien ved at læse teksten i bidder, som eleverne så i små grupper tygger sig igennem, inden bidderne gennemgås i plenum. Har man en klasse, hvor hovedparten forbereder sig, kan man vælge at gå lige til gennemgangen.

Herefter anvendes teorien på et udklip af tegneserien Tintin i Congo.

Det kobles også til Hassan Preislers ”Dukketest” på og taler om, hvordan man kan læse det ud fra et postkolonialt perspektiv.

Endelig afsluttes modulet med en skriveøvelse, der skal skabe nysgerrighed og undren hos eleverne. Skriveøvelsen skal skabe nysgerrighed og åbne emnet op, og det skal de gøre ved at stille tre/fire spørgsmål knyttet til postkolonialisme, racisme og integration. Man kan også gøre det som et gruppearbejde.

Skriveøvelsen kan laves med stilladserende sætningsindleder som ”Jeg undrer mig over, om….” ”Jeg er nysgerrig på, om….” ”Det kunne være interessant at undersøge, om….”, og som benspænd skal elever skrive åbne spørgsmål, der ikke kan besvares med ja/nej, og de skal også supplere med en begrundelse for, hvorfor de stiller dette spørgsmål (”fordi…”) – som gerne må være baseret i den faglige viden, de har opnået (for svage elever kan dette være svært).

 

3. modul – Christina Hagen: White girl

Formål

  • Arbejde med analyse med fokus på elevernes egne stemmer
  • Anvendelse af postkolonial læsning

Tekster

  • Christina Hagen: ”Du ikke stor forståelse for min situation udvise” og ”Til den drycleaner” fra White Girl (2012)
  • LyrikPorten: Christina Hagen ”Du ikke stor forståelse for min situation udvise”, Youtube (1.20 – 2.48)

Væsentlige sekvenser

  • Læsning af teksten
  • Elever etablerer fortolkningshypoteser
  • Undersøgelse af fortolkningshypoteser
  • Matrix med præsentation af fortolkning og dokumentation herfor
  • Plenum hvor Christina Hagens tekster læses ud fra en postkolonial læsning

Modulet begynder med, at eleverne læser Christina Hagen individuelt. Formålet er at tage udgangspunkt i elevernes oplevelse af teksten.

Efter at have læst teksten taler eleverne åbent om teksten, og hvad de oplever og undrer sig over i små grupper. Herefter kommer de med idéer til fortolkningshypoteser og spørgsmål til teksten i plenum. Derefter går de ud i grupper og arbejder med teksten og laver en personkarakteristik af tekstens stemme og undersøger, hvilke(n) fortolkningshypotese(r), de mest holder på og forsøger at give svar på spørgsmål. De skal bruge citater til at dokumentere deres analyse.

I en matrix-form taler eleverne herefter med andre elever om deres analyser og hvilke(n) fortolkningshypotese, de er landet på, og de diskuterer fortolkningshypoteserne med hinanden. Her er brugen af citater central.

Alle samles i plenum, og nu genopfriskes deres viden om den postkoloniale læsning ud fra de noter, de skrev i forrige modul (så de lærer at bruge deres noter frem for at finde en ’tilfældig’ hjemmeside frem på nettet). Med sidepersonen kobler de det postkoloniale perspektiv på teksten. Herefter en plenumsamtale, hvor eleverne bliver bedt om også at begreberne ’andetgørelse’ og ’racialisering’ fra 1.modul.

Modulet slutter med at man i fællesskab ser Christina Hagens oplæsning af ”Du ikke stor forståelse for min situation udvise” og taler om den. Hvad vil den? Hvilken effekt giver det på personen, at den skriver/taler i gebrokkent dansk? Hvilken effekt har det, at Christina Hagen står yndigt i hvidt og læser højt?

 

4. modul – Hassan Preisler: Brun mands byrde

Formål

  • Arbejde med tekstanalyse, med fokus på elevernes egne stemmer
  • Anvendelse af postkoloniale læsning
  • Øve elevernes skriftlighed og refleksion

Tekster

Væsentlige sekvenser

  • Læsning af Rudyard Kipling
  • Personkarakteristik af jeg-fortælleren i Brun mands byrde
  • Sammenholde Rudyard Kipling med Hassan Preisler i plenum
  • Individuel skriveøvelse

Modulet starter med, at klassen læser Rudyard Kipling ”Hvid mands byrde” strofe 1 og 3 i plenum og oplever teksten sammen. Læreren kan vise de to strofer af udklippet på projektoren. De to strofer er valgt ud, fordi de er til at forstå. Herefter laves en kort karakteristik af ’dem’ og ’os’, og eleverne bruger den postkoloniale teori på uddraget.

Herefter vendes blikket mod dagens centrale tekst af Hassan Preisler. I fællesskab læses et uddrag af romanen. 

Klassen undersøger, hvilken rolle jeg-fortælleren spiller for fremstillingsformen. Eleverne arbejder med teksten ved, at de individuelt læser teksten i modulet og overstreger passager, der siger noget om personen. Herefter samles elever i grupper og arbejder tekstanalytisk ved at koble fra citater til at etablere nogle fortolkningspointer om personen (personkarakteristik). Det foregår ved, at eleverne på skift tager fat i enten en pointe om personen og vælger et citat, som dokumentation (arbejder fra helhed til del), eller de tager fat i et citat først og kommer med en pointe (fra del til helhed). Kan man ikke finde et citat (har en helhed, men ikke delen, der peger på helheden) eller har man et citat, men kan ikke finde en pointe, må de andre i gruppen gerne hjælpe til.

Efter alle elever har været rundt to/tre gange skal de nu vælge pointer ud til personkarakteristikken blandt de pointer, de har hørt. De må gerne koble flere citater til samme pointe. De skriver personkarakteristik-pointerne på et A3-ark og klipper citater ud og knytter dem til pointerne. Læreren går rundt blandt eleverne og støtter deres læsninger af Hassan Preisler og sikrer deres tekstnærhed.

Herefter læser de om fortælleren og fremstillingsform (indre syn, ydre syn) i deres grundbog og laver en beskrivelse af fremstillingsformen. Den gennemgås i plenum.

I plenum arbejder klassen også med forholdet mellem integration, racisme og det postkoloniale perspektiv – med inddragelse af begreberne ’andetgørelse’ og ’racialisering’ fra 1. modul. 

Desuden sammenholdes uddraget af Hassan Preislers roman med Rudyard Kiplings digt, og det følges op af en samtale om, hvad lighederne er mellem digterjeget hos Rudyard Kipling og jeg-fortælleren i ”Brun mands byrde”. Og hvorfor har Hassan Preisler mon valgt denne titel til sin roman? Arbejder man med Frantz Fanon som teoretisk grundlag, er det en mulighed at bede eleverne forholde sig til, hvilken type minoritetsstemme Hassan Preisler anvender.

Eleverne slutter med en lille skriveøvelse, hvor de ved brug af jeg-fortælleren skriver en scene, hvor de selv har følt, at de skulle tilpasse sig en kontekst for at passe ind. Her skal de skrive scenisk.

Man kan også overveje at supplere med viden om autofiktion (læse kort herom eller genopfriske viden, hvis man allerede har arbejdet med autofiktion som begreb) og reflektere over, hvilken betydning det autofiktive har for teksten.

 

5. modul – Naiha Khiljee: Zombie

Formål

  • Arbejde med tekstanalyse med fokus på elevernes egne stemmer – og oplevelse
  • Anvendelse af postkolonial læsning
  • Styrke elevens egen refleksion over forløbets overordnede spørgsmål på baggrund af tekster

Tekster

  • Naiha Khiljee: ”Zombie”

Væsentlige sekvenser

  • Tekstanalyse af ”Zombie”
  • Oplæsning af digtet og lytte til Naiha Khiljees egen oplæsning
  • Individuel skriveøvelse

I forløbets femte modul arbejder eleverne med digtet Zombie af Naiha Khiljee. Deres analytiske arbejde med digtet skal ende i en oplæsning baseret på elevernes tolkning af digtet. Analysen skal altså afspejles i oplæsningen af digtet. Eleverne inddeles i grupper af fire, som skal analysere teksten og fortolke stemningen i digtet. Her kan man foreslå dem at arbejde med grundbegreberne plus- og minusord og negative og positive konnotationer. Også semantiske felter kan eleverne arbejde med. Med analysen skal eleverne have fat i tekstens udsagn, og det skal alt sammen danne baggrund for, hvordan digtet skal læses højt. Hver elev i den enkelte gruppe laver sin egen oplæsning, og gruppen lytter til alle fire oplæsninger og vælger den bedste. Herefter mødes to gruppe-vindere, og de otte elever vælger én vinder (ved ulige antal mødes tre grupper). I en klasse med 28 elever giver det 3 endelige finalister, og nu mødes man i plenum, hvor de tre finalister læser deres version af digtet højt og argumenterer for, hvorfor det skal læses højt på den måde.

I plenum taler klassen om digtet – og elevernes tolkninger. I fællesskab samles op på deres pointer og oplæsninger. Desuden arbejdes med betydning af, at digterstemmen taler om et ’dem’. Hvad betyder det for digtets udsigelsespunkt? Endelig kobles til det postkoloniale og begrebet ’andetgørelse’.

Herefter lytter klassen til Naiha Khiljees egen oplæsning et par gange eller tre, med fokus på hvordan den adskiller sig fra elevernes – og hvilken betydning der ligger i de valg, Naiha Khiljee har foretaget.

På dette tidspunkt vendes tilbage til forløbets centrale spørgsmål, om integration er en postkolonial undertrykkelse af etniske minoriteter. Hvad fortæller Naiha Khiljee og Hassan Preisler om det, at være en etnisk minoritet i Danmark? Hvilke erfaringer har fortælleren og digterjeget gjort sig med at være etnisk minoritet? Hvad sker der med forståelsen af teksternes perspektiv, hvis det kobles til postkolonial læsning?

Til sidst skal eleverne finde deres spørgsmål fra modul 2 frem. Her stillede de tre/fire spørgsmål til forløbet. Disse spørgsmål skal de undersøge nærmere. Har de fået svar på dem? Hvad i forløbet har givet dem svar? Har de nogle nye spørgsmål?

 

6. modul – Identitetspolitikken splitter

Formål

  • Arbejde med argumentationsanalyse med fokus på elevernes egne stemmer
  • Argumentere for eget perspektiv og lytte til andres perspektiver

Tekster

  • Christian Bennike: Mød professoren, der taler for en ny hvid identitetspolitik – som ikke er racistisk. Information, 25. oktober 2019
  • Rasmus Bo Sørensen: Hvad taler vi om, når vi taler om identitetspolitik? Information, 29. august 2020 (udklip)

Væsentlige sekvenser

  • Træne argumentation i uenighedsfællesskab
  • Analyse af sagprosatekster
  • Opsamling på perspektiv i undersøgelse

Eleverne skal i de to næste moduler være mere kritiske over for spørgsmålet om integration er udtryk for postkolonialisme, eller om det blot er kulturel tilpasning for at passe ind. I dette modul udfordres det identitetspolitiske perspektiv, og i 7. modul inddrages perspektivet om tilpasning til en kultur som et grundlæggende menneskeligt ønske om at passe ind.

I 6. modul møder eleverne to tekster, som behandles ud fra en argumentationsanalyse. Eleverne skal derfor have kendskab til begreberne påstand – belæg og også arbejde med argumenttyper. Som forberedelse til modulet skal eleverne læse om argumentation og argumenttyper, men man kan også vælge at gøre det i undervisningen, hvis forberedelsesniveauet i klassen er svagt.

Læreren gennemgår teorien om påstand – belæg på tavlen, og herefter øver klassen sig i at etablere et uenighedsfælleskab og træne argumentation. 

  1. Eleverne rejser sig op og mødes på midten. Læreren angiver, at den ene ende af lokalet går man hen, hvis man er enig. Man går over i den anden ende af lokalet, hvis man er uenig.
  2. Placeret i midten mellem enig og uenig står eleverne med lukkede øjne. Læreren stiller dem et spørgsmål. For at undgå, at man går samme sted hen, som sin ven, skal eleverne med lukkede øjne pege på, hvor de vil gå hen – om de er enige eller uenige. Et spørgsmål kunne være: Man må iklæde sig tøj, der er knyttet til en anden kultur end den, man selv repræsenterer. Eller: Det er et demokratisk problem, at man identificerer sig som en minoritet frem for en mere sammenhængsskabende majoritet. Man kan selv finde på flere spørgsmål, gerne knyttet til forløbets overordnede problemstilling.
  3. Når eleverne har fået stillet spørgsmålet og har peget med lukkede øjne, åbner de øjnene og går derhen, hvor de pegede. Som lærer danner man sig et overblik over, hvordan eleverne fordeler sig. Derefter samles de på midten igen og lukker øjnene og gør klart til et nyt spørgsmål. Dette gentages tre gange.
  4. Læreren vurderer, ved hvilket spørgsmål der var størst uenighed, og klassen delte sig i to næsten lige store grupper, og så beder læreren eleverne gå derhen igen. Nu skal de debattere med én, der havde det modsatte synspunkt end dem selv. De skal søge øjenkontakt med en fra den anden ende af lokalet, og på lærerens anvisning skal de møde hinanden. Fordeler eleverne sig ikke helt 50/50, så går det også, at der er nogle, der mødes i gruppe af tre.
  5. Nu skal eleverne to og to (eller tre) træne debat. Eleverne instrueres i at forsøge at fastholde deres uenighed og ikke forsøge at finde en diplomatisk middelvej. Men man skal lytte til den andens argumenter. De skal argumentere for deres eget synspunkt ved at starte hvert argument med: ”Jeg er enig i, at…” Eller ”Jeg er ikke enig i, at…”. Og huske at have et belæg. Så træner de påstand og belæg. De fremlægger synspunkter i tre til fire runder.
  6. Øvelsen afsluttes med, at de to (eller tre) debattører roser hinanden for argumentationen. Det kan være et argument, der var særligt godt, eller en måde at argumentere på, som var god.

Derefter læser eleverne udklip fra dagens to tekster og laver argumentationsanalyse på dem ved at finde teksternes overordnede påstand og nogle af de belæg, der i teksten. Desuden skal de identificere enkelte argumenttyper.

I plenum samles op på, hvilke perspektiver dagens tekster giver på det overordnede perspektiv i forløbet.

 

7. modul – Stine Pilgaard: Meter i sekundet

Formål

  • Arbejde med tekstanalyse med baggrund af elevernes egne stemmer
  • Tekstanalyse med fokus på konflikt
  • Lytte til andre elever og deres perspektiver for at udvikle forståelse for forskellige perspektiver på emnet

Tekster

  • Stine Pilgaard: Meter i sekundet (s. 25-27, 47-48, 52-53)

Væsentlige sekvenser

  • Læsning af uddrag fra Meter i sekundet
  • Tekstanalyse med fokus på konflikter
  • Dialogcirkel eller fishbowl som afsæt for refleksion
  • Kort skriveøvelse

Det femte moduls perspektiv ændres nu til et mere overordnet spørgsmål om tilpasning – om at være minoritet i en majoritetskultur, med et ønske om at passe ind. Men her er hudfarve eller etnicitet ikke det afgørende. Eleverne læser uddraget af Stine Pilgaards roman individuelt. Med deres sideperson arbejder eleverne igen med fremstillingsformen, som de gjorde i modul fire, og det bliver gennemgået i plenum.

Udgangspunktet for det videre analytiske arbejde er at identificere konflikter i teksten og på den baggrund afsøge, hvad man skal arbejde med for at komme længere ned i konflikten og etablere tekstens udsagn. Med sidepersonen peges på konflikter i teksten, og i plenum undersøges bud på konflikter, og herefter skal eleverne i grupper vælge, hvad de vil arbejde med for at forstå og komme dybere ind i konflikterne. Eleverne arbejder i grupper med fokus på at afsøge, hvordan konflikterne i teksten etableres, og læreren går rundt blandt grupperne og sikrer sig, at der arbejdes koncentreret med teksten, og hjælper med tekstanalysen.

Bagefter bygges videre på refleksionen fra modul fem med den viden, eleverne har fra 6. og dette 7. modul, hvor stemmen er ændret, så den etniske majoritetskultur får taletid. Men etniske minoriteter, som på forskellig vis er pressede.

På tavlen sættes teksterne fra forløbet over for hinanden. Hvad er deres udsagn – og hvilket perspektiv giver de forløbets overordnede spørgsmål? Herefter skal eleverne forholde sig til teksternes perspektiv. Dette kan gøres i en dialogcirkel eller ved en fishbowl.

Dialogcirkel synes at virke bedst med en halv klasse, idet flere har mod på at sige noget. Den ene halvdel af klassen sendes ud af lokalet og laver noget andet (starter på skriftlig opgave, læser teksten til næste modul), mens den anden halvdel sætter sig i en cirkel, så alle kan se hinanden. Læreren sidder med i cirklen og beder eleverne give deres bud på, forløbets overordnede spørgsmål: ”Kan integration betragtes som postkolonialisme eller blot kulturtilpasning?”. Det er i høj grad en lytteøvelse, hvor man lytter til andres perspektiver, og eleverne tager selv taletid: Når én er færdig med at tale, tager en ny ordet. Det er ikke læreren, der styrer talerækken, men eleverne selv. Læreren stiller opfølgende eller nye spørgsmål, der kan åbne perspektiverne op.

Er der ikke tid til at dele klassen op i to, kan man vælge at lave en fishbowl, hvor tre elever bliver placeret over for hinanden på stole og med en fjerde stol tom. Resten af eleverne placerer sig rundt om med stolene i midten. De tre elever i midten forholder sig til forløbets overordnede spørgsmål. Andre elever kan deltage ved at sætte sig i den tomme stol. Desuden kan læreren prikke elever fra cirklen, når det er tid til at høre nye stemmer i dialogen, og de bytter så med én, der sidder i en stol.

Det kan være hensigtsmæssigt at rammesætte dialogcirklen og fishbowlen som en mulighed for at høre andre perspektiver og andre opfattelser end sin egen og derfor kan den gøre én klogere på, hvordan verden opleves af andre.

Modulet afsluttes med en kort skriveøvelse, hvor eleverne samler op, hvad de har erfaret i dagens modul.

 

8. modul – Emil Langballe: Q’s barbershop

Formål

  • Forskellige repræsentationer
  • Forståelse af dokumentarfilm som genre
  • Opleve film og indleve sig i person

Tekster

  • Emil Langballe: Q’s barbershop (2019)

Væsentlige sekvenser

  • Plenumgennemgang af dokumentarfilmen som genre
  • Se filmen Q’s barbershop

På baggrund af den interkulturelle didaktik tager det ottende modul fat i en dansk kultur, som for nogle elever er fremmed, og som for andre er bekendt. Her træder elevernes forskellige kulturelle baggrunde frem.

Først skal eleverne klædes på fagligt, og som lektie har de læst om, hvad en dokumentarfilm er, og dette samles op i plenum, inden man ser filmen. Det kan være den grundbog, klassen har, eller man kan anvende Dorte Granild og Mette Wolfhagen: DOX, Lindhardt og Ringhoff, 2016.

Bagefter vises filmen Q’s barbershop. Eleverne skal finde én person, de kan identificere sig med, og én person, som repræsenterer en kultur, som er anderledes end den, man selv repræsenterer. Denne vinkel på filmen giver eleverne mulighed for at spejle sig og forholde sig til de forskellige personer på en reflekteret måde med fokus på, at der i samme film eksisterer forskellige kulturer. Nogle elever med etnisk minoritetsbaggrund kan identificere sig med nogle personer, mens elever med etnisk majoritetsbaggrund har færre at identificere sig med, men alligevel kan finde fællesskab med enkelte af filmens karakterer.

Eleverne skal undervejs i filmvisningen skrive ned, hvad det er, der gør, at de kan identificere sig med personen, og hvad der gør, at de ikke identificerer sig med en anden person. Den vinkel på filmen giver eleverne et afsæt for at tale om forskellige kulturer, uden at man træder nogen over tæerne. Man kan tale om kulturforskelle, fordi man ser dem i filmen, men man taler ikke direkte om elevernes forskellige kulturer. I modulet efter følges op på det, eleverne har observeret og identificeret sig med. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis modul 8 og modul 9 ligger tæt på hinanden.

 

9. modul – Q’s barbershop som interkulturelt perspektiv

Formål

  • Forståelse af forskellige kulturer
  • Anvendelse af viden om dokumentarfilmen som genre

Væsentlige sekvenser

  • Skriveøvelse om identifikation og mangel på samme
  • Samtaler om identifikation og mangel på samme
  • Forholde sig til Q’s barbershop som dokumentarfilm
  • Endelige refleksion

I de ottende modul skal eleverne først lave en lille skriveøvelse. De skal skrive sig ind på den person, de identificerede sig med i filmen, og også skrive sig ind på den person, de ikke identificerer sig med. Først skriver de om, hvad de kan genkende i den person, de identificerer sig med. Hvad er det i personen, de kan spejle sig i? Hvad er kendetegnende for personen (værdier, opførsel, handlinger, forestillinger om fremtiden) – og hvordan svarer det til, hvad man selv tænker?

Den anden skriveøvelse er så med modsat fortegn. Hvad karakteriserer den anden person, som er fremmed for én selv? Hvad genkender man ikke og kan man ikke identificere sig med? Til sidst skal eleverne forsøge at forholde sig til, hvad identifikation og manglende identifikation med personer fra filmen fortæller om de kulturelle værdier, eleverne selv besidder.

Herefter mødes eleverne i grupper på tværs af etniciteter og fortæller om, hvad de har oplevet og skrevet. Det må meget gerne være en løs snak, hvor fokus er at forstå hinandens kulturelle forskelligheder og giver en mulighed for at tale om kulturelle forskelligheder i et trygt rum, fordi man taler om nogle andre end sig selv (Rørdam Hobel og Meisner, 2020, s. 132).

Desuden skal eleverne i dette modul også forholde sig til Q’s barbershop på et analytisk plan. I dette forløb er det elevernes første møde med en dokumentarfilm, og det er derfor ikke tanken, at eleverne skal arbejde indgående med filmiske virkemidler og andet, men de skal anvende teorien om, hvad en dokumentarfilm er. 

De forholder sig til, hvordan den er en dokumentarfilm, og de undersøger også, hvad tekstens udsagn er – hvilket perspektiv har filmen på virkeligheden?

Endelige, afsluttende skriveøvelse er sidste del af modulet – og forløbet. Eleverne skal besvare forløbets overordnede spørgsmål. Læreren kan bede eleverne inddrage en eller flere tekster i denne skriveøvelse, som kan give et konkret afsæt for en overordnet refleksion. På den måde får skriveøvelsen karakter af en reflekterende artikel. Man kan yderligere lade skriveøvelsen være første kladde i en aflevering af en reflekterende artikel. Denne kladde kan man give feedback på, så eleverne får en bevidsthed om, hvad de skal forbedre og udfolde yderligere i den endelige opgave.

 

Evaluering

Elevernes afsluttende skriv – eller en eventuel aflevering kan danne udgangspunkt for en lærerevaluering af, hvor meget udbytte eleverne har fået af modulet.
Man kan også bede eleverne tage deres spørgsmål fra modul 2 og modul 5 og forholde sig til, om de har fået svar på deres spørgsmål – og hvor de har hentet svarene henne.

 

Yderligere muligheder for at supplere i forløbet

Af andre interessante forfattere, der kunne inkluderes i forløbet, kunne være tekster fra Mikas Lang Melanin eller Og spøgelser (Melanin II), Maja Lee Langvad Hun er vred, Alexandre Nsoni I Afrika fødes ikke drenge - kun mænd Lone Aburas Det er et jeg der taler (som kunne fungere som værklæsning) eller Aaiún Nin På min huds sorthed. Her kan man også findes eksamenstekster.

Sociolingvistik perspektiv: Man kan arbejde med et sociolingvistisk perspektiv på sprog og magt. Og undersøge sprog og magt og diskutere sprogholdning til rigsdansk, dialekter og etnolekter.

Diskursanalyse: Man kunne også forestille sig, at man i en 2.g eller 3.g-klasse kunne udvide med diskursanalyse. Det kan være oplagt at analysere diskurser om danskhed og undersøge, om de ekskluderer eller inkluderer.

Metodiske tilgange: Man kan også have et fokus på forskellige læsemetoder ud fra samme tekst. Man kan eksempelvis læse kanonforfatteren Karen Blixen i et uddrag af Min afrikanske farm og læse det ud fra en nykritisk nærlæsning, en biografisk læsning, en queer-læsning og en postkolonial læsning.

 

Kreditering

Jan Aasbjerg Petersen, Frederiksberg Gymnasium og SDU, i samarbejde med CFU

Samarbejdspartnere:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret 30. april 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.