Gode råd til nødundervisning

For tiden hører man meget om, at vi laver onlineundervisning, men sådan en stor omstilling kan ikke foretages fra den ene dag til den en anden. Det kræver tid at gentænke didaktikken og redesigne læringsforløbene. 

Læg i øvrigt mærke til at Børne- og Undervisningsministeriet betegner den undervisning, som foregår nu på grund af covid-19, som “nødundervisning” eller ”undervisning hjemmefra”.

 

Derfor her nogle tips der kan hjælpe dig til at digitalisere din undervisning i denne nødsituation:

  1. Reflekter over hvilke digitale læremidler du har brugt, og som har fungeret godt. Det drejer sig om at holde det simpelt. Brug teknologier som er intuitive og nemme at gå til.
  2. Reflekter over kursisternes brug af teknologier. Hvilke teknologier har de? Har de god internetforbindelse?
  3. Digitale kompetencer er også vigtige. Besidder kursisterne de nødvendige digitale kompetencer? Kursister befinder sig på forskellige niveauer: begynder-, mellem- og avanceret niveau. Kursister som har et højt niveau af digitale kompetencer kan hjælpe de andre kursister. De er gode til at bruge et sprog, som kursister på begynderniveau forstår.
  4. Anvend jeres IT-support som en oplagt mulighed til at hjælpe med at få afklaret alle spørgsmål om software og hardware.
  5. Eksperimenter kun hvis du har tid (!). Denne særlige periode giver imidlertid en god anledning til at eksperimentere, fordi dine kursister sætter pris på, at du omlægger din undervisning efter deres individuelle behov. Men husk man skal have tid til at lære en ny teknologi at kende. Hvis du har tid og mod, brug vejledninger til at lære den nye teknologi og prøv med en kollega indtil du er fortrolig med den.
  6. Evaluer: Det gør vi i forvejen til fremmemødeundervisning, men nu er det endnu vigtigere: Spørg ind til kursisterne, hvordan jeres løsninger fungerer i undervisningen.
  7. Synkron eller asynkron undervisning? Der er megen debat om, hvilken form der er den “rigtige”. Online learning er ikke altid lig med enten at lave videokonferencer eller at uploade en opgave til en læringsplatform som Canvas eller Blackboard. Det kan være begge dele. Først skal man stille spørgsmål: Hvad skal de lære i dag? Hvad skal de kunne, når undervisningen er færdig? - Derpå vælger man platform. Hvis man vælger asynkronundervisning for at opnå et bestemt læringsmål, kan man bruge en læringsplatform, hvor man kan dele videoer, billeder, lydfiler og andre dokumenter. Man kan også med fordel inddele eleverne i grupper, som kan samarbejde godt via videokonference eller et fællesdokument. Her er det vigtigt at skrive en opgaveformulering, der giver mulighed for samarbejde online.
  8. Kommuniker tydeligt: Vælg en platform, hvor du vil besvare faglige spørgsmål. Jeg plejer at bruge funktionen ”besked” i den læringsplatform, jeg anvender.
  9. Brug tid til faglig kompetenceudvikling: Spørg jeres kollegaer. Hvad fungerer godt i deres fag? Del dine erfaringer med andre.
  10. Brug gratis læringsmidler: Mange forlag og virksomheder stiller digitale læremidler til rådighed. Se fx: Digitale læremidler fra forlagene.
  11. Undgå lange gennemgange af teori. Det virker ikke i en videokonference. Korte og varierede sekvenser er bedst.

 

 

Nogle råd hvis du vælger synkron undervisning med videokonference:

Du savner måske klassedialogen omkring stoffet, som er afgørende for kursisternes tilegnelse af det faglige stof. I det følgende kan du læse nogle tips til at engagere og motivere dine kursister og få dem til at øve sig i fagets mundtlige dimension.

  1. Vælg et videokonferencesystem, som er nemt og kursisterne følger dig trygge ved. Udarbejd et dokument med instrukser til dem eller bed IT-support om at gøre det for dig.
  2. Begynd din videokonference med at byde velkommen. Spørg hvordan de har det og vent på dem, der kommer lidt senere på grund af tekniske vanskeligheder.
  3. Opstil regler for online kommunikation (Netiquette). Det er vigtigt, at lave tydelige regler om, hvordan man kommunikerer. Skal alle skiftes til at tale? Hvordan man signalerer, at man gerne vil have ordet? Jeg giver hver især (?) et tal, som de indskriver i en chat, hvis de vil sige noget; og så vælger jeg en dygtig kursist til at styre chatten. Skal de slukke mikrofoner og kameraer, når det ikke er deres tur - eller skal de være åbne? Vil du invitere dit hold med ind i dit hjem? Eller vil du bruge sløret baggrundsfunktion i kameraet?
  4. Skab struktur: Fortæl fra starten og skriv på en slide, hvad der skal ske. Hvad skal de lære? Hvor lang tid er der sat af? Hvor mange pauser? Hvilke aktiviteter kan de forvente? Hvilken arbejdsform, osv.
  5. Bryd isen! Find faglige aktiviteter for at skabe et tillidsfuldt rum, så kursister får mod til at tage ord (et billede, en joke).
  6. Engager kursisterne: Lav korte sekvenser og formuler spørgsmål i forhold til dem. Kursisterne skal svare i par eller gruppevis og vender så tilbage til plenum. Varier rytme og modaliteter (forskellige måder at kommunikere på).
  7. Inviter en ekspert til at holde et KORT oplæg. Variation i undervisningen styrker elevernes læring.
  8. Brug supplerende værktøjer: Padlet, Quizlet, Socrative, osv.
  9. Hold pauser: kaffepauser, dansepauser, gymnastikpauser, musikpauser.
  10. Skab relationer gennem aktiviteter: det er vigtigt at skabe forbindelser mellem de forskellige rum, så du skaber den ”samme” dynamik som i klasseværelset (Har du set din nabo i dag? Vis mig en bog fra din reol!)
  11. Spørg hvad de har lært i dag!

 

Kreditering

Af Natalia Auer

Ph.d. i læring og nye teknologier

Siden er opdateret 29. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.