Nyhed

Indberetning af genteknologiske forsøg

Aftalen mellem Arbejdstilsynet og BUVM omkring brugen af genteknologiske forsøg i ikke-klassificerede laboratorier er justeret, således at den er gjort mere tidssvarende.

Den nye aftale medfører to ændringer for jer. Den ene er, at indberetningsskemaet skal indsendes til en fællespostkasse med mailadressen: indberetning.gmo@stukuvm.dk og den anden er, at tidsfristen kun er 14-dage.

Aftalen mellem Arbejdstilsynet og Børne- og Undervisningsministeriet skal sikre elevernes og lærernes sikkerhed i omgang med gensplejsede organismer i laboratoriet, og forhindre udslip af gensplejsede organismer til miljøet. Aftalen omfatter udelukkende eksperimenter som er godkendte efter aftale mellem Arbejdstilsynet og Børne- og Undervisningsministeriet. De godkendte forsøg fremgår af bilagene til indberetningsskemaet, se aftalens bilag 1-4 jf. Indberetningsskema – bilag (pdf)https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/stx-laereplaner under bioteknologi.

Kompetencegivende kursus

Den ansvarlige gymnasielærer skal - for at kunne udføre eksperimenter med genteknologisk modificerede organismer - have gennemgået et kompetencegivende kursus af 2 dages varighed. Kurset omfatter arbejde med mikrobiologiske arbejdsmetoder, herunder sterilteknik og genteknologiske undersøgelsesmetoder, undervisning i god laboratoriepraksis samt affaldshåndtering. I kurset indgår gennemgang af de bestemmelser i bekendtgørelsen, som vedrører aftalen mellem Arbejdstilsynet og Børne- og Undervisningsministeriet og som omfatter arbejde i ikke-klassificerede laboratorier. Kun gymnasielærere med de ovenfor beskrevne kvalifikationer må være ansvarlige for arbejdet med de tilladte genmodificerede organismer. Kurset udbydes af FaDB jf. https://biofag.dk/?page_id=2

Indberetning af eksperimenter

Inden den ansvarlige gymnasielærer udføre eksperimentet med genteknologisk modificerede organismer skal der senest to uger før udførelse af eksperimenter indenfor aftalen, indberettes det planlagte eksperiment til fagkonsulent via fællespostkassen indberetning.gmo@stukuvm.dk. Skema til indberetning består af en forside (bilag 6) og en bilagsdel (bilag 1-4). Skema til indberetning af eksperimenter findes på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside på https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/stx-laereplaner under bioteknologi.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.