Aktivitet

Quiz og byt

Brug quiz og byt til at træne fagbegreber i biologi på alle niveauer. Aktiviteten varer et kvarter og er god til opsamling og repetition.
 

Saml op på de mange fagudtryk og begreber i biologi gennem øvelsen quiz og byt. Eleverne kommer op af stolene og får mødt de andre i klassen.

1. Planlægning/overvejelser

Udvælg fagbegreber, det er relevant at træne.

Skriv begreberne ind i en tabel, og gentag eksempelvis de vigtigste fagudtryk, så der er mindst ét fagudtryk til hver elev.

Print dokumentet og klip det ud, så der er et begreb pr. lap papir. Alternativt kan man fordele fagområderne blandt elevgrupper, så eleverne selv finder de centrale begreber.

 

2. Forløbets opbygning

Eleverne kommer ud gulvet, trækker en seddel med et fagbegreb. Hvis de ikke kender begrebet, så får de et par minutter til at slå op i deres bog, i noter eller på nettet.

Eleverne finder en makker og på skift forklarer de deres begreb for makkeren uden at bruge ord, der indgår i begrebet. Makkeren skal gætte begrebet. Når begge begreber er gættet, bytter eleverne sedler, og de finder en ny makker.

 

3. Evaluering:

Slut af med en fælles opsamling, hvor I gennemgår de begreber, eleverne synes er svære. I kan også lave en quiz med begreberne og elevernes forklaring på quizlet.com eller et andet quizprogram, som eleverne har adgang til.

 

Kreditering 

Produceret af Jon Sommer Nagel, Espergærde Gymnasium og HF

 

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.