Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten i biologi: Indberetning af genteknologisk forsøg 

Få indsigt i den nye aftale om brugen af genteknologiske forsøg i ikke-klassificerede laboratorier og hvordan udførelse af et eksperiment indberettes. Læs også om, hvordan du kan tage et kompetencegivende kursus.

Aftalen mellem Arbejdstilsynet og Børne- og Undervisningsministeriet omkring brugen af genteknologiske forsøg i ikke-klassificerede laboratorier er justeret, således de er mere tidssvarende. Den nye aftale medfører to ændringer for jer:

1. At indberetningsskemaet skal indsendes til en fællespostkasse med mailadressen: indberetning.gmo@stuk.dk

2.  Tidsfristen kun er 14-dage.
 

Den nye aftale skal sikre elevernes og lærernes sikkerhed i omgang med gensplejsede organismer i laboratoriet, og forhindre udslip af gensplejsede organismer til miljøet. Aftalen omfatter udelukkende eksperimenter som er godkendte efter aftale mellem Arbejdstilsynet og Børne- og Undervisningsministeriet. De godkendte forsøg fremgår af bilagene til indberetningsskemaet, se aftalens bilag 1-4 jf. Indberetningsskemaet findes på her på uvm.dk under faget biologi og overskriften "Genteknologiske forsøg". 

 

Kompetencegivende kursus

Den ansvarlige gymnasielærer skal have gennemgået et kompetencegivende kursus for at kunne udføre eksperimenter med genteknologisk modificerede organismer. Det kompetencegivende kursus varer 2 dage.

Kurset består af: 

  • Arbejde med mikrobiologiske arbejdsmetoder, herunder sterilteknik og genteknologiske undersøgelsesmetoder
  • Undervisning i god laboratoriepraksis
  • Affaldshåndtering.

Under kurset indgår en gennemgang af de bestemmelser i bekendtgørelsen, som vedrører aftalen mellem Arbejdstilsynet og Børne- og Undervisningsministeriet, og som omfatter arbejde i ikke-klassificerede laboratorier. Kun gymnasielærere med de ovenfor beskrevne kvalifikationer må være ansvarlige for arbejdet med de tilladte genmodificerede organismer.

Kurset udbydes her hos Foreningen af Danske Biologier, FaDB (biofag.dk).

 

Indberetning af eksperimenter

Inden den ansvarlige gymnasielærer udfører eksperimentet med genteknologisk modificerede organismer skal der senest to uger før udførelse af eksperimenter indenfor aftalen, indberettes det planlagte eksperiment til fagkonsulenten via fællespostkassen indberetning.gmo@stuk.dk. Skema til indberetning består af en forside (bilag 6) og en bilagsdel (bilag 1-4). Indberetningsskemaet og forsiden findes som beskrevet ovenfor her på uvm.dk under faget biologi og overskriften "Genteknologiske forsøg".

 

- Kim Bidstrup Withen

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.