Fødevarer og klimaforandringer

I forløbet arbejder eleverne med at etablere deres eget økosystem i form af et vertikalt vækstsystem med planter. Aktiviteten er en del af et forløb på flere undervisningsgange om økologi og fødevareforsyning i et globalt perspektiv. Selve etableringen af vækstsystemet varer ca. 90 minutter og egner sig til biologi C-niveau eller en introduktion til økologi på A- og B-niveau.

Kernestoffet er økologi, herunder det globale karbon-kredsløb, samspillet mellem levende organismer og miljø, samt biokemiske processer (fotosyntese). Dertil arbejder eleverne med deres globale og digitale kompetencer.

Eleverne skal efter forløbet kunne:

• Forløbets centrale begreber.
• Have en faglig samtale om centrale figurer inden for økologi, herunder carbonkredsløbet, energistrømme, planters stofskifte.
• Reflektere over, at de er en del af et globalt samfund, hvor problemer og løsninger ikke er isoleret indenfor nationer, men udveksles.

Planlægning/overvejelser

For at fange elevernes opmærksomhed begynder forløbet med en aktivitet, hvor de etablerer vækstsystemet og styring af vækstlys med henblik på at dyrke spiselige urter (mikrogrønt).

Derefter kan inddrages mere traditionelle økologibegreber, teorier og opgaver, som kan perspektivere vækstsystemet i en faglig og global kontekst.

Imens vokser urterne til, og de kan senere undersøges med høstmetoden. Aktiviteten kan også tilgås med den naturvidenskabelige metode, hvor eleverne sammenligner plantevæksten under forskellige forhold fx vækstlysets farver.

Til etablering af vækstsystemet kan eleverne anvende et simpelt IT-system (Micro: Bit), som nogle måske har mødt i folkeskolen. Se vejledningen nederst på siden.

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire dele.

Første del (1-2 moduler)

Undersøg elevernes forforståelse med hensyn til økologiske begreber og principper f.eks. økosystem, stofkredsløb, energistrøm, fotosyntese, vækstfaktorer og begrænsende faktor. Eleverne kan også introduceres til centrale figurer, der viser principper f.eks. planters livsprocesser, nogle stofkredsløb og energistrømme. Undersøg også deres erfaringer med Micro:bit.

Med udgangspunkt i en målsætning om at undersøge metoder til planteproduktion med henblik på et lavere klimaaftryk, etablerer eleverne derefter et vækst-system med styret vækstlys, som tænder om natten/ved overskyet vejr.

Planterne kan være karse, kål eller ærter, og væksten kan foregå i bakker på et bord eller i et vertikalt system fx lavet af brugte 1½ liters plastikflasker.

Anden del (3-4 moduler)

Eleverne læser om de grundlæggende økologiske principper og begreber. Mange lærebøger introducerer disse begreber. Eleverne præsenteres for centrale figurer og kan opstille en kvalitativ model for deres eget vækstsystem som et økosystem.

Klassiske økologiforsøg kan indgå i denne fase f.eks. undersøgelse af næringsstoffers betydning for plantevækst. Eleverne kan selv designe forsøget og opstille hypoteser alt efter niveau og afsat tid.

Tredje del (1 modul)

Klassen arbejder med, hvordan klimaforandringer påvirker levevilkår og fødevareproduktion forskellige steder i verden.

Introducer eller repeter relevante økologiske begreber og principper herunder det globale carbon-kredsløb, drivhuseffekt og tab af energi gennem en fødekæde.

Introducer en aktuel case, hvor klimaforandring, hungersnød og flygtningestrømme påvirker Danmark etisk og økonomisk. Bed eleverne om at komme med forslag til, hvordan vertikal vækst kan inddrages som løsning og vurderer, hvilken effekt det kan have.

Fjerde del (1 modul)

Udbyttet i det vertikale vækstsystem kan måles med høstmetoden. For at spare tid kan anvendes vådvægt. Udbyttet kan sammenlignes med tabelværdier for andre afgrøder og dyrkningsforhold, og eleverne kan skitsere en kvantitativ model for deres vækstsystem.

Sæt eleverne i grupper til at diskutere og vurdere muligheder og begrænsninger ved det vertikale vækstsystem sammenlignet med frilandsproduktion. Tildel hver gruppe et aspekt, hvor de skal afdække fordele og ulemper og stille dem op på en plakat eller i et fælles dokument. Aspekterne kan være: udbytte, næringsværdi, vand- og gødningsforbrug, sygdomme, årstidsvariationer, strømforbrug, lokalproduktion og transport, arbejdskraft og biodiversitet.

Evaluering

Eleverne læser hinandens præsentationer af fordele og ulemper som lektie eller går rundt og ser plakaterne i starten af modulet. Herefter deles de ud i matrixgrupper og skal bruge deres viden til at blive enige om, om de vil anbefale, at man satser på vertikal vækst. Afslut med en fælles diskussion i klassen.

Kreditering

Rasmus Kragh Wendelbo, Svendborg Gymnasium, i samarbejde med CFU