Forløb

Tak for opmærksomheden!

Elever er i en læringsproces, som udfordres af digitale tjenester, der effektivt kæmper om deres opmærksomhed. Forløbet dækker cellebiologi, transport og nervesystemet i en aktuel og vedkommende sammenhæng.

Adfærdsdesign af digitale tjenester som webshops, spil og sociale medier kan tage meget tid og opmærksomhed og føre til vaner eller afhængighed, der går ud over elevernes læring og trivsel. I biologi arbejder vi bl.a. med hvad der sker i nervesystemet, når vi lærer, og når vi bliver udsat for de digitale tjenester.

Forløbet er tiltænkt begyndere i biologi, men kan tilpasses niveau ved at uddybe fx evolutionsteorien, nervesignalet eller virkningen af aktive stoffer som koffein, alkohol og psykofarmaka på nervesystemet. Temaet kan behandles i samarbejde med andre fag, fx dansk, fremmedsprog, samfundsfag, informatik og psykologi, som kan belyse socioemotionelle, tekniske eller demokratiske vinkler.

Planlægning/overvejelser

Forløbet tager udgangspunkt cellebiologi og menneskets fysiologi og udvikling. Nervecellen og -systemet introduceres med fokus på de dele, der har størst betydning for læring.

De fleste lærebøger indeholder afsnit om nerveceller og nervesystemet, som kan anvendes, men der findes også tema-udgivelser om hjernen, fx Wolf ”Husk hjernen!” Gyldendal 1. udgave 2012.

Der er rig mulighed for at lave forsøg, mindre undersøgelser og skriftlige afleveringer.

unpublished

Selve forløbet

Forløbet strækker sig over 8 moduler, som beskrives nedenfor.

Under hvert modul er der angivet lektie og foreslået aktivitet til modulet.

Lektie:

Tekst om menneskets organsystemer og introduktion til evolutionsteorien.

Aktiviteter:

Eleverne deles i 10 grupper og hver gruppe får til opgave at præsentere kort om et organsystem på klassen eller i matrix.

Fælles opsamling med fokus på organsystemernes sammenhænge med inddragelse af nervesystemet.

Klassedialog med definition af begreberne evolution og fitness (reproduktiv succes).

Bed eleverne skitsere biotiske og abiotiske forhold i Afrika for ca. 50.000 år siden, samt menneskets tilpasninger hertil.

Lad eleverne forklare, hvorfor forskellige egenskaber kan give øget fitness, fx bøjelig tommelfinger, lange ben, fascination af ild, smil, øjenkontakt og forstyrrelsesparathed.

Lektie:

Tekst eller video om cellers strukturer og deres funktioner.

Aktiviteter:

Eleverne skal arbejde med at danne sig et overblik over cellers strukturer og deres funktion, samt forskelle på celletyper.

De kan fx træne begreber med forskellige vende- og huskespil.

Lektie:

Tekst om passive og aktive transportformer over cellemembran.

Aktiviteter:

Opsamling på cellemembranens egenskaber og transportformer gennem figurer og animationer. Særligt fokus på diffusion, ionkanaler, pumper og exocytose.

Fx har forlaget McGraw Hill produceret en række flotte animationer, som kan findes på YouTube: Elever forklarer fx animationer og figurer fra lektien for hinanden i par.

Eleverne kan lave forsøg med transport, fx ved hjælp af agar, rødbeder eller kartofler.

Lektie:

Introduktion til nerveceller med fokus på synapsen.

Aktiviteter:

Giv en kort introduktion til nervesystemet struktur og funktioner i dialog med klassen.

Eleverne kan arbejde med fysiske eller virtuelle modeller, der simulerer nervecellernes virkemåde, og de kan bl.a. træne med begrebskort, som lægges i rækkefølge.

Eleverne kan lave mange forskellige undersøgelser af nervesystemet, fx måling af afstanden mellem tryksensorer i huden, reaktionstid eller nerveledningshastighed.

Sæt forsøgene i relation til delene i nervesystemet og forklar forskelle i resultater hos individet og mellem individer.

Lektie:

Eleverne vælger selv en podcast om hjernen, fx fra podcastserien Brainstorm.

Aktiviteter:

I par fortæller elever hinanden to-tre pointer fra podcasten.

Giv en introduktion til sensorisk-, arbejds- og langtidshukommelse og sammenhængen med læring.

Bed eleverne reflektere over formål med langtidshukommelse, og hvad der kan fremme dannelse af langtidshukommelse (søvn, gentagelser, opmærksomhed, feedback, motivation, fysisk aktivitet, tilknytning).

Hvordan kan undervisning indrettes for at fremme læring?

Eleverne kan lave forskellige tests af hukommelse, fx husk 20 ord, 2-back test, labyrintforsøg og lignende.

Forklar forskelle mellem resultaterne.

Lektie:

Læs artikel om læring fra fx Videnskab.dk eller Schilhab m.fl. ”Med krop og sjæl” Aktuel Naturvidenskab nr. 4, 2002.

Aktiviteter:

Sæt mobil på lydløs og læg den på bordet med displayet nedad. Må ikke tjekkes.

Pararbejde og diskussion:

Pointer fra lektien.

Opsamling og læreroplæg om simpel model for styring af opmærksomhed via et varmt og et koldt system.

Man kan læse mere om systemerne, fx i Ågårds ”Skærme i skolen” Frydenlund 2021 eller Vangkilde m.fl. ”Hjernen i den digitale tidsalder” Hjerneforum 2021.

Eleverne kan teste deres opmærksomhed i forskellige tests, fx multitasking test eller hukommelsestest med og uden distraktioner.

Bed eleverne reflektere over relationen mellem testene og læring. Hvad kan man gøre for at øge opmærksomheden i undervisningen?

Klassedialog:

Evolutionære overvejelse om hvordan hhv. det varme og det kolde system har øget fitness.

Hvilket system bruger vi mest og hvorfor? Hvad afgør hvilket system, der bestemmer? Hvordan dannes vaner (bl.a. belønninger, triggers (cues) og gentagelser)?

Eleverne kan undersøge, hvor let det er at danne en simpel vane i form af en betinget refleks. En forsøgsperson udsættes for en pivelyd samtidig med et let pust i øjet. Efter blot 30 gentagelser vil pivelyden alene udløse blink.

Er der nogen, som har rørt mobilen på bordet? Hvorfor/ikke? Hvorfor er det svært at ignorere visse forstyrrelser?

Inddrag marshmallow-forsøget, som kan findes på YouTube. Bed evt. eleverne tjekke hvor meget tid de bruger på forskellige SoMe.

Lektie:

Video om adfærdsdesign, fx ”It’s not you. Phones are designed to be addicting” som bl.a. findes på YouTube.

Aktiviteter:

Arbejdsark i grupper med udgangspunkt i det varme system og det kolde system:

  • Hvad kan forstyrre din opmærksomhed?
  • Find ydre (lyde, visuelle tegn, steder) og indre (kedsomhed, usikkerhed) triggere, som kan få dig til at tjekke din mobil.

Kort lærerintro til fastholdende adfærdsdesign. Fokuser evt. på notifikationer, variabel belønning og fællesskabsfølelse.

I par finder eleverne konkrete eksempler på triggere, belønninger og elementer der fastholder opmærksomheden i digitale tjenester (fx notifikationer, variabelt feed, tilpasset endeløst feed, gamification og loot-bokse, autoplay, dark patterns, streaks, fællesskabsfølelser og investering, distanceret social kontakt).

Opsamling på tavlen med bl.a. diskussion og vurdering af triggere og belønninger. Forklar nogle ud fra evolutionsteorien og varmt/koldt system, fx hvorfor virker notifikationer, variabelt feed og likes?

Diskussion i par:

Hvilke handlinger kan vi gøre individuelt og i fællesskab til at holde det kolde system mere aktivt mhp. at øge læring?

Hvorfor gør vi det ikke bare?

Lad eleverne nedskrive deres individuelle refleksioner, som kan evalueres senere i på skoleåret.

Lektie:

Læs op på forløbet.

Aktiviteter:

Opsamling på de sidste moduler (nervecellen, nervesystemet, CNS, hukommelse og opmærksomhed).

Evaluering:

Test i de centrale begreber og processer, samt en evaluering af elevernes udbytte af forløbet med henblik på deres adfærd og læring.

Udvidelser og perspektiver

Forløbet kan udvides med en projektdel, hvor eleverne selv designer forsøg, som kan vise hvordan faktorer påvirker hukommelsen fx forskellige forstyrrelser, gentagelser, forskellige sanseindtryk (lytte, se, røre). Eleverne kan også monitorere egen mobiladfærd i et modul eller på en uge.

Få mere inspiration

Få mere inspiration under digital myndiggørelse på emu.dk

Kreditering

Rasmus Kragh Wendelbo, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.