Forløb

Skulpturanalyse

Skulpturen eksisterer i 3 dimensioner, og indtager i højere grad end det 2-dimensionelle maleri beskuerens rum. Endvidere kan vi bevæge os rundt om den, og opleve den fra flere vinkler. Lad eleverne i billedkunst på stx og hf arbejde i fire timer med skulpturanalyse.

Ligesom for billedanalysen gælder for skulpturanalysen, at det er vigtigt at se på de elementer, der har med skulpturens udformning og virkemidler at gøre. Det er især omkring materiale, overflade og form, at skulpturanalysen til gengæld adskiller sig fra billedanalyse.

Der arbejdes med følgende kernestof og faglige mål (stx B):

  • forskellige analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst
  • anvendelse af relevant fagterminologi

 

1. Planlægning/overvejelser

Forløbet forudsætter, at eleverne har arbejdet med billedanalyse.

Ved at arbejde systematisk med analyse af en skulptur lærer eleverne at anvende den fagterminologi, der er knyttet til teori og analyse af 3-dimensionelle kunstværker.

Læreroplæg veksler med øvelser, hvor eleverne anvender teorien i praksis med øvelser fra Lise Marks ”Stiludvikling i skulptur”.

 

Forløbet er tilrettelagt med følgende progression i 4 trin:

  1. Faktuelle oplysninger. Ophav, tid, størrelse
  2. Materiale, overflade og farve (Overflade og taktile egenskaber. Lys/skygge/farve)
  3. Formgivning, formanalysens punkter (Detaljeringsgrad. Komposition/akser og balance. Synsvinkel. Bevægelse. Rum- og beskuerinddragelse. Massivitet/ hulhed plus konveksitet og konkavitet. Sokkel)
  4. Sammenfatning.

En detaljeret plan over forløbet kan hentes her: Skulpturanalyse - forløbsplan

 

2. Forløbets opbygning

Introducér forløbet for eleverne og fremhæv forskellen mellem skulptur og maleri.

Gennemgå de traditionelle teknikker til fremstilling af en skulptur:

  1. Den kan udskæres/udhugges af fx træ, granit, marmor eller gips, dvs. man ”tager af” for at blotlægge formen.
  2. Eller den kan modelleres, idet man former et blødere materiale, fx ler eller voks, og man bygger formen op fra ingenting.
  3. Den kan også støbes på baggrund af en lermodellering, fx i gips eller bronze.
  4. Sluttelig kan den sammenføjes af mange forskellige dele/materialer, fx metal, naturmaterialer, skrot, tøj osv. I princippet er der ingen grænser. Denne metode ses især i moderne kunst, og kaldes ofte assemblage, skrotskulptur eller mere generelt objektkunst.

 

Trin 1: Faktuelle oplysninger

Lad eleverne finde et billede af Michelangelos "David". Eleverne finder de faktuelle oplysninger.

  • størrelse/mål
  • titel
  • tilblivelsesår
  • ophavsmand
  • placering

Læreren gennemgår punkterne og deres relevans for opfattelsen af en skulptur.

 

Trin 2: Materiale, overflade og farve

Fremstillingsmåde/ teknik har stor betydning for oplevelsen af en skulpturs massefylde, altså om den virker tung eller let, varm eller kold, blød og rund eller skarp og kantet etc. Materialer kan ligeledes opleves forskelligt: Porøse materialer, som fx gasbeton eller sandsten opleves typisk som relativt blødt, mens andre virker hårde.

Læreren gennemgår analyseområder, der relaterer til materialer. Lige efter skal eleverne anvende teorien på konkrete eksempler. Se detaljer i forløbsplanen.

 

2a. Overflade og taktile egenskaber

Øvelse:  Beskriv de taktile egenskaber ved to skulpturer: Meret Oppenheims "Frokost i pels" og Jean Arps "Aquatique".

 

2.b Lys/Skygge

Øvelse: Beskriv lys og skyggevirkning i Jean Arps "Sculpture".

 

2c. Farve

Øvelse: Beskriv farvens betydning for Yves Kleins "Blue Venus" og dens antikke forlæg "Venus fra Milo".

 

Trin 3: Formgivning, Formanalysens punkter:

a. Detaljeringsgrad

Har skulpturen lav eller høj detaljeringsgrad? Dette har betydning for, om den indbyder til helhedsoplevelse og hurtigt begribes, eller om den appellerer til nærmere granskning af finesser på nært hold.

 

b. Komposition/akser & balance

Læreren introducerer, og direkte derefter laver eleverne denne øvelse: Sammenlign akser/balance i Giovanni da Bolognas "Merkur" og Maillols "Luften".

 

c. Synsvinkel

Lad eleverne arbejde to og to med at finde eksempler på lærerens teoretiske introduktion.

 

d. Bevægelse

Læreren introducerer og viser Umberto Boccionis futuristiske skulptur "Unikke former i rumligt kontinuum".

Eleverne laver denne øvelse: Gør rede for bevægelsen i Giovanni da Bolognas "Sabinerindernes bortførelse".

 

e. Rum- og beskuerinddragelse

Øvelse: Eleverne arbejder i små grupper og sammenligner 3 skulpturelle repræsentationer af figuren David (ham med Goliath) af hhv. Donatello (ungrenæssance), Michelangelo (højrenæssance) og Bernini (barok).

Del Lise Marks sammenligning ”Stiludvikling i skulptur” med eleverne. Lad dem arbejde med den som tjekliste af deres egne resultater.

 

f. Massivitet/ hulhed + konveksitet og konkavitet

Lad eleverne selv finde eksempler til at illustrere lærerens teoretiske pointer.

 

g. Sokkel

Efter introduktionen finder eleverne Rodins "Grubleren”, "Borgerne fra Calais" og popkunstneren Duane Hanson hyperrealistiske stereotyper i hverdagslige installationer, der problematiserer grænsen mellem kunst og virkelighed. Som beskuer bliver man næsten en del af kunstværket.

 

Trin 4: Sammenfatning

Til slut sammenholdes alle de formelle analyser med værkets motiv, titel og gerne kunsthistoriske sammenhæng.

Nogle af de spørgsmål, man kan stille, er:

  • Hvad forestiller skulpturen?
  • Er motivet mytologisk, religiøst, historisk, nationalt?
  • Er motivet hentet fra hverdagslivet eller abstrakt/ geometrisk?
  • Er der nogen symbolik eller skjult symbolik i motivvalget eller i titlen?
  • Ønsker skulpturen at vække følelser og associationer i beskueren?
  • Bliver motivet fremstillet idealiseret, realistisk, forvrænget ironisk eller helt abstrakt?
  • Hvor er skulpturen opstillet? Har dette en betydning for oplevelsen af skulpturen?

 

3. Evaluering:

Læreren samler en række fotos af skulpturer, som eleverne ved lodtrækning skal analysere i matrixgrupper. (Alternativt arrangerer man en ekskursion til et relevant museum, hvor eleverne selv tager fotos til det efterfølgende gruppearbejde).

Arrangér en prøveeksamen, hvor to frivillige elever agerer ”censor” og ”elev”. Læreren er eksaminator. Eksaminator og censor slutter af med at give eleven fremadrettede gode råd.

 

Kreditering 

Produceret af Lise Mark, Egaa Gymnasium.

Siden er opdateret 05. juli 2021 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.