Skoleudvikling i praksis. SIP 8: Den fællesskabende skole – en gentænkning af fællesskabets betydning

Herunder har vi samlet en udpluk af de mange pointer og perspektiver, som blev præsenteret på konferencen:

Maria Bruselius-Jensen

Lektor og ph.d. fra CeFU, Center for Ungdomsforskning, har forsket om unge og fællesskaber, og hvordan man finder en god plads i fællesskabet.

Bruselius-Jensens oplæg tog udgangspunkt i rapporten Kan ungefællesskaber gør ondt?, hvor der identificeres fire typer af fællesskaber, som unge indgår i. Især fællesskabstypen ”grupper” er vigtig i gymnasiet, fordi eleverne bruger mange kræfter på at indgå i grupper, og fordi lærere og ledelser kan facilitere gode gruppedannelser. Bruselius-Jensen pegede på tre tendenser, der kan styrke fællesskaberne i gymnasiet:

1. Unge kan bruge den acceleration, der foregår i mulighederne for at indgå i fællesskaber – bl.a. digitalt – til at finde fællesskaber, der passer til netop dem
2. Unge vil gerne være inkluderende og give plads til alle
3. Unge bekymrer sig om deres omverden og vil gerne gøre noget for at gøre den bedre. Kan unge bruge den drift til at skabe fællesskaber om at handle sammen?

Læs mere i rapporten ”Kan ungefællesskaber gøre ondt”

Rasmus Meyer

Forstander på Krogerup Højskole og tidligere formand for Ungdomspanelet, har i sin læsning af en række samfundstænkere identificeret nogle pejlemærker i forhold til unge og fællesskaber i og uden for skolen.

Meyers oplæg var centreret omkring et opgør med, hvad han ser som en fejllæsning af samtidens hovedstrømningers påvirkning af de unge i dag. Ifølge Meyer er det ikke konkurrencestatstænkningen, men snarere et fravær af forankring, der presser de unge og skaber mistrivsel. De unge mangler en meningshorisont af betydelige spørgsmål og fællesskaber, der rækker ud over dem selv, og deri ligger dannelsesopgaven for gymnasierne – at lære de unge at forvalte friheden ved at blive verden omkring sig bevidst.

Se Meyers perspektiv udfoldet her

Ditte Holch Jensen

Pædagogisk antropolog og adjunkt ved læreruddannelsen VIA, præsenterede i sit oplæg et feltstudie, hvor hun på et århusiansk gymnasium undersøgte de lokale elevfordelingsplaners betydning for mødet mellem elever samt mellem lærere og elever i gymnasiets hverdag. Mødet var fra starten præget af stereotype fortællinger om hinanden – en ”forestillet anderledeshed”, men i mødet med gymnasiets faglighed og lærernes ens forventninger blev de stereotyper med tiden nedtonet. Ditte Holch Jensen advarede dog også om, at elevfordelingsaftalen kan skabe mere heterogene gymnasier i større byer, og at disse gymnasier bør være opmærksomme på at arbejde med forskellige elevgruppers fortællinger om hinanden.



Læs mere om Holch Jensens studie her

Veronica Pisinger

Projektleder ved Statens institut for Folkesundhed, præsenterede indsatsen Gymnasier Fuld af liv - som er en forskningsbaseret indsats udviklet af Statens Institut for Folkesundhed og Kræftens Bekæmpelse, med det formål at mindske alkoholforbruget blandt danske gymnasieelever. Indsatsen bestod af flere forskellige indsatskomponenter målrettet ledelsen, eleverne og forældrene og blev afprøvet på 9 gymnasier i skoleåret 2019-2020. Oplægget indeholdt både erfaringerne fra det samlede projekt, samt konkrete erfaringer med at ændre en alkohol- og festkultur på Gladsaxe Gymnasium.



Læs mere om Gymnasier Fuld af liv her

Olivia Orlandi Grant

Teamleder i ASU – Akademiet for Samfundsengagerede Unge, holdt oplæg om, hvordan man kan få flere elever til at blive engagerede.

Her argumenterede hun for at det er nødvendigt at nuancere, udfordre og udvide forståelsen af, hvad engagement er. Herigennem vil vi nemlig opdage, at engagement kommer i mange forskellige former, men at måske ikke alle engagementsformer anerkendes ligeværdigt. Ved at udfordre og nuancere forståelsen vil der blive skabt et rum for, at endnu flere unge kan få oplevelsen af, at deres stemme tæller, og at de selv kan være med til at løse de udfordringer, de oplever.



Læs mere om Akademiet for Samfundsengagerede Unge her

Marie Enevoldsen

Ansvarlig for børne- og ungeområdet, Center for Digital Dannelse, gav et overblik over fordele og ulemper ved unges omfattende brug af sociale medier. De unge har fået mulighed for at holde kontakter ved lige og dyrke relationer, som tidligere ikke var mulige at bibeholde. Men de sociale medier kan også bidrage til mistrivsel i "Fear of Missing Out" og en søgen efter likes. Kontekst mangler ofte, og der er mangfoldige muligheder for fejlfortolkning af emojis, statusopdateringer og den skriftlige kommunikation. Enevoldsen opfordrede skolerne til at iværksætter en strategisk indsats omkring digital dannelse, og gav eksempler på, hvordan arbejdet med digital dannelse kan forankres i de enkelte fag.



Center for Digital Dannelse har udviklet materialepakker til ungdomsuddannelserne, der findes her

Michael Bang Sørensen og Mikkel Risbjerg Nielsen

Undervisere på Det Frie Gymnasium, introducerede en metode til, hvordan man tilrettelægger 45 minutters samtale præget af deltagelse, engagement og lydhørhed over for andre. Metoden giver samtidig anledning til en række vigtige didaktiske overvejelser omkring lærer- og elevroller, samt hvordan man helt konkret kan arbejde ‘fællesskabende’ med både fag og dannelse.

Læs mere i bogen ”dialogbaseret undervisning”, som bl.a. kan downloades gratis her

Kreditering

Jens Andersen