Alt er retorik

Forløbet styrker elevernes sproglige bevidsthed ved at træne dem i at bruge sproglige analysefærdigheder til at beskrive og bedømme retoriske valg i en tekst. 

Forløbet rammer de faglige mål ved at lade eleverne anvende faglig terminologi om grammatik, semantik og pragmatik som grundlag for at bedømme de tekster, de møder i dagligdagen. Forløbet kobler derved deskriptiv sproglig analyse med en mere normativ tekstanalyse, der vurderer de forskellige sproglige valg i teksterne og overvejer alternativer. Forløbet består af 2 aktiviteter og er henvendt til faget Almen Sprogforståelse. Hver aktivitet varer ca. 40 minutter.

Planlægning/overvejelser

Forløbet består af en introduktion til retorik og koblingen til sprognær analyse. Som forberedelse til aktiviteterne ser eleverne den tilhørende video, der introducerer kernekoncepter.

Forløbets opbygning

1. Eleverne ser video om retorik
2. Eleverne stiller opklarende spørgsmål omkring retorik på klassen
3. Eleverne laver nogle af eller alle opgaver som foreslået nedenfor

Aktivitet 1: Hemmelige agenter

Denne øvelse øger elevernes sproglige bevidsthed ved at lade dem finde en grammatisk form (passive konstruktioner) og dens retoriske funktion (at gemme agenten) i en tekst. Et klassisk retorisk trick, hvis man vil skjule hvem der gør noget, er at bruge passiv-formen af et verbum. Passiv betyder nemlig, at man gemmer den der gør noget i sætningen (agenten) og fremhæver den noget går ud over (patienten). Beskrivelsen af de semnatiske roller nedenfor illustrerer at subjektet ikke altid er den der handler i en sætning. I aktive sætninger er det grammatiske subjekt også agenten i sætningen, mens subjektet i passive sætninger er patienten:

AKTIV

PASSIV

”Blive-passiv”

”S-passiv”

Der er to måder at lave passiv på på dansk: blive-passiv eller s-passiv. Passiv er god til situationer, hvor der er tvivl om hvem der er agent, eller hvor man gerne vil tematisere patienten – men det kan selvfølgelig også bruges strategisk, hvis nogen har interesse i ikke at fremhæve, hvem der gør noget, fx: cykler fjernes uden ansvar, rygning frabedes, din abonnementspris hæves med 15%.

Opgaver

Eleverne skal lære at genkende passive konstruktioner, og omskrive dem til aktive. Du eller de kan enten finde en række passende eksempler i tekster på nettet, eller I kan tage udgangspunkt i nyhedsoverskrifter. Man kan så enten fremhæve agenterne i eksempler, hvor de er gemt, eller skrive dem væk i eksempler, hvor de fremgår.

Fremhæv agenten ved at omskrive følgende nyhedsoverskrifter:

Over 100 civile er blevet dræbt i Afghanistan

4800 offentlige arbejdspladser flyttes ud af København SU’en sænkes med 20 % i 2025

Skolefesten udskydes på ubestemt tid Pleje af børn og ældre nedprioriteres Uddannelsesektoren beskæres kraftigt

Gem agenten ved at omskrive følgende nyhedsoverskrifter:

Rusland dræber civile i bombeangreb (eksempel på svar: Civile bombes i Syrien)

Elever råbte ’luder’ efter minister (eksempel på svar: Minister blev kaldt ’luder’ under besøg)

Regeringen skærer ned på uddannelse (eksempel på svar: Uddannelse bliver nedskåret)

Lad eleverne kort sætte ord på:

1. Hvem kan have interesse i at blive udeladt som agent?
2. I hvilken type kommunikation tænker du at man oftest ser hemmelige agenter?

Aktivitet 2: Ordvalg og framing

Helt grundlæggende handler retorik om det sprog, vi vælger til at beskrive verden omkring os. Og dermed bliver alt til retorik. Man kan nemlig ikke sige noget, uden at vælge en bestemt vinkel på verden. Den, der bestemmer, hvad vi skal kalde tingene, styrer diskussionen. Eleverne opdager igennem øvelsen, at sproget aldrig er neutralt, selvom de selvfølgelig ikke tænker over det i dagligdagen.

Opgave

Eleverne diskuterer udvalgte ord med sidemanden inden en fælles opsamling på klassen. f.eks:

Forsvars-minister Fjumre-år Arbejds-løs Skatte-lettelse

1. Hvad fremhæver ordene?
2. Hvilket ord kunne man bruge i stedet? (Obs: I må gerne opfinde nye sammensatte ord!)
3. Fælles opsamling på klassen, hvor alternative ord deles og diskuteres: hvilke ord tjener hvilke politiske interesser?

Evaluering

Evalueringen af aktiviteterne kan laves som refleksionsøvelse, hvor eleverne får lidt tid (fx 3 minutter) til at reflektere alene over følgende spørgsmål:

• Hvad er det mest interessante, jeg tager med mig fra i dag?
• Hvad kan jeg bruge viden om retorik til (fx i arbejds- eller studiesammenhæng)?

Derefter snakker eleverne (fx 3 minutter) med sidemanden om, hvad de hver især har tænkt, og til sidst opsummeres refleksionen med en diskussion i plenum på klassen.

Kreditering

Forløbet er lavet af Sprogzonen