Fri? Undervisningsmateriale om Befrielsen i 1945

Historierne om befrielsen har på 75 års afstand stadig aktualitet og relevans, fordi de stiller skarpt på de politiske og personlige følgevirkninger af krig og konflikt. Det er befrielsens virkningshistorie, som er i fokus i dette materiale. Og den er langt fra slut.

v. Sofie Lene Bak, lektor ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet

Konkret tager de tre forløb under hovedtemaet  'Befrielsen' udgangspunkt i tre forskellige emner:

De tilhørende undersøgelser omfatter hhv. erindringssteder, individuel erindring og kritisk kildeanalyse.

 

Frihedsbudskabet

Den 4. maj 1945 om aftenen gjorde den faste nyhedsoplæser ved BBC, Johannes G. Sørensen sig klar til den vanlige dansksprogede nyhedsudsendelse. Midt i udsendelsen fik Sørensen stukket et telegram i hånden, der meddelte, at de tyske tropper i Danmark, Nordvesttyskland og Holland havde overgivet sig. Der høres en kort pause i det legendariske program, førend Sørensen har sundet sig, og kl. 20.36 kan udsende frihedsbudskabet til BBC’s danske lyttere.
De fleste kender historien om, hvad der dernæst fulgte.
Om den euforiske folkefest, der spontant fik befolkningen til at rive mørklægningsgardinerne ned, tænde lys i vinduerne og bål i gaden.
Om den stort set fredelige overgang fra krig og fred, med tyskernes formelle kapitulation den 5. maj og genoprettelsen af demokratiet med etableringen af en tværpolitisk befrielsesregering med repræsentation af den folkekære modstandsbevægelse og udskrivelse af nyvalg til den 30. oktober 1945.

Her slutter historien om danskernes krig i langt de fleste bøger, erindringer og undervisningsmateriale. Ser man ud over den velkendte fortælling, var frihedsbudskabet d. 4. maj imidlertid begyndelsen på en af de mest dramatiske, farlige og politiske betændte perioder i Danmarkshistorien.

 

© Harry Clausen, Politiken

Formål med materialet

Formålet med dette materiale er ikke alene at sætte fokus på denne ofte oversete periode i Danmarkshistorien. Det er også at gøre op med forestillingen om ”de fem forbandede år”, den tyske besættelse af Danmark fra 1940-1945, som et lukket kredsløb, der ikke har forbindelse med tiden forud og efter. Ikke alene betød den Anden Verdenskrig, at der etableredes et internationalt samarbejde mellem tidligere fjender i FN, NATO og EF (senere EU), krigens erfaringer fik også massiv betydning for skabelsen af både det danske og de europæiske moderne samfund.

Udover dette realpolitiske plan, efterlod krigen også erfaringer, tab og traumer hos det enkelte menneske, som trak et livslangt spor efter sig.

Historierne om befrielsen af Danmark i sommeren 1945 har, på trods af at begivenhederne er på 75 års afstand, aktualitet og relevans, fordi de stiller skarpt på de politiske og personlige følgevirkninger af krig og konflikt. Det er befrielsens virkningshistorie som er i fokus i dette materiale. Og den er langt fra slut.

Materialets omdrejningspunkt er denne spænding mellem på den ene side krigens politiske konsekvenser, på den anden side de personlige og traumatiske omkostninger.

Denne problemstilling behandles konkret gennem et hovedfokus på mindekultur og historiebrug: Hvorfor husker og bruger vi fortiden på forskellige måder? Hvad sker der, når den fælles historiekultur kommer i konflikt med personlige erindringer?

Det grundlæggende tema går på tværs af de tre tematiske forløb, som er tilrettelagt i materialet og som kan anvendes i undervisningen i særligt historie, men ligeledes i tværfaglige forløb med inddragelse af fx dansk og samfundsfag.

 

© Ole Thomsen, Løkken

Temaerne

Temaet muliggør, at eleverne arbejder med emnet erindring og gennemfører undersøgelser både på:

  • Individuelt niveau, der viser at vores erindring er en skrøbelig og foranderlig størrelse. Erindringen er både afhængig af vores aktuelle identitet/selvforståelse og af samfundets kollektive erindring eller de fortællinger om fortiden som dominerer i kultur og politik. På det individuelle niveau kan eleverne fx lave interviews med olde- og bedsteforældre og undersøge hvordan disses erindring forholder sig til en faglig fortolkning (som den fx udfolder sig i skolebøger, forskningslitteratur etc.) og/eller til en populær forståelse, udtrykt fx i offentlig debat, film, skønlitteratur etc. De kan desuden arbejde med trykte erindringer (beretninger, selvbiografier etc.
     
  • Kollektiv niveau, Hvorfor har vi som samfund brug for historier – og hvilke historier har vi brug? hvordan har vores fælles forståelse af fortiden forandret sig over tid? Og hvorfor? Eleverne kan fx undersøge minde- eller erindringssteder i deres lokalområde (5.maj-sten, frihedskæmpergravsteder, tyske krigsgrave etc.), kontakte det lokale museum eller arkiv og undersøge hvordan den lokale historie om besættelsen bliver formidlet. 

De nævnte forslag til hvordan eleverne kan lave selvstændige undersøgelser, kan gå på tværs af fag, hvor de enkelte forløb kan tjene som fælles øvelse/eksempler. Alle tre forløb i det følgende kan således være optakt til selvstændige undersøgelser på både individ og kollektiv niveau.

 

De faglige begreber

De begreber som bringes i spil i det foreliggende materiale er:

Historie - Erindring

Individuel – Kollektiv erindring

Selvoplevet – Formidlet erindring

Kommunikativ – kulturel erindring

Erindringssteder og erindringsfællesskaber

Historiebrug - Historie forstås her som en rekonstruktion af fortiden ved hjælp af videnskabelige, fagspecifikke metoder. Erindring derimod er ikke en rekonstruktion, men en proces hvor fortiden fortolkes og tilskrives betydning i en nutidig sammenhæng. Kollektiv erindring er den måde, hvorpå et kollektiv eller et samfund forstår sig selv i forhold til fortiden i kraft af en bevidsthed om og fortolkning af fortiden.

 

Erindringstypologi

Den kommunikative erindring, der er et begreb skabt af ægyptologen Jan Assmann, udtrykker hvordan personlige erfaringer deles og formes gennem daglig kommunikation mellem mennesker. Begrebet er nyttigt til at beskrive, hvordan opfattelser af fortiden fx kommer til udtryk i familiehistorier.

Den kulturelle erindring, derimod, opretholdes af traditioner, ceremonier, ritualer og institutioner.

Begrebet erindringssteder, den danske oversættelse af lieux de mémoire, blev oprindeligt introduceret af erindringsforskningen fader, den franske sociolog Maurice Halbwachs, mens historikeren Pierre Nora udforskede begrebet empirisk i et værk om fransk kollektiv erindring.
Den danske oversættelse af begrebet (”erindringssted”) har uheldige associationer til fysiske (materielle) steder, men begrebet omfatter også sprog, symboler og praksis, der har afgørende betydning for den måde, et fælleskab eller en social gruppe forstår fortiden.
Erindringssteder kan altså både være mindesmærker, mindedage og mindekultur, både 5. maj-sten, datoen 5. maj 1945, og jubilæumsmarkeringen på dagen.
Erindringssteder er vigtige kilder til forståelse af kollektiv erindring og identitet, fordi de er konkrete udtryk for (eller legemliggørelse af) erindringsfællesskaber. Sådanne fællesskaber, der kan være bestemt af nationalitet, etnicitet, social status, politisk overbevisning, køn eller familie osv., deler en særlig fortolkning af fortiden og medvirker til at skabe og fastholde kollektiv og individuel identitet

 

Historiebrug og kollektiv erindring

Historiebrug og kollektiv erindring er nært beslægtede begreber. Begrebet historiebrug betoner de behov og interesser, der ligger bag fortolkninger af fortiden, herunder ikke mindst bevidste valg og fravalg i forhold til, hvordan fortiden fremstilles. Historiebrug handler ofte om erindringspolitik, mens det mere tværvidenskabelige begreb kollektiv erindring, der også anvendes af fx etnologer og litteraturforskere, betoner erindringsprocesser og -praksis i bredere forstand som almindelige menneskers historiebrug. Valget af, hvilke begreber, der anvendes, afhænger således i høj grad af faglig tilgang og interessefelt.

De nævnte begreber (individuel og kollektiv) skal ikke forstås som modsætninger, idet der er betydelige overlap og gensidigt vekselvirkning. At formidle dette samspil er med til at bevidstgøre eleverne om, at historievidenskaben langt fra altid har ret, at individuelle erindringer kan indebære subjektive sandheder, og at vi på trods af, at vi ikke selv har oplevet en begivenhed, har en formidlet erindring om begivenheden, der stadig påvirker vores selvopfattelse.

 

© Christoffersen, Fyens Stiftidende, Odense

Vigtige værker om erindringshistorie

  • Inge Adriansen: Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder (2010)
  • Niels Kayser Nielsen: Historiens forvandlinger - historiebrug fra monumenter til oplevelsesøkonomi (2010).
  • Anette Warring: ”Erindring og historiebrug. Introduktion til et forskningsfelt”, TEMP: Tidsskrift for Historie Nr. 2, 2011, s. 6-35.
  • Anette Warring og Claus Bryld: Besættelsestiden som kollektiv erindring. Historie- og traditionsforvaltning af krig og besættelse 1945-1997(1998).

 

Links

Siden er opdateret 06. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.