Forløb

Vejret

I forløbet arbejdes der etnografisk.

Kursisterne arbejder med et afgrænset emne, forbereder arbejdsspørgsmål til emnet, går i felten, skaffer sig information, etablerer kontakter, forbereder et oplæg støttet af et mindre produkt og formidler det mundtligt for holdet. (Paradigmatisk undervisningsforløb til basisniveau).

Formål

Forløbets mål er at kursisten kan:

  • beskrive handlinger, oplevelser og iagttagelser i enkle sætninger med et relevant ordforråd på et forståeligt dansk
  • skrive korte sammenhængende tekster med et relevant ordforråd
  • holde oplæg.

1. Omfang/planlægning

  • Forløbet varer ca. 5-6 timer.

2. Forberedelse/opbygning

Forløbet inddrager følgende kernestof:

  • mundtlig retorisk praksis
  • talehandlinger
  • kommunikation
  • læsning

3. Gennemførelse

Tilrettelæggelse - forforståelse:

  • Kursisterne laver mindmap over vejret, ser billeder, hører lyde som regnvejr, storm, hører forskellige sange, for eksempel: Det er i dag et vejr: Kim Larsen
  • Netinspiration: TV2 Vejret, DMI – læser vejrudsigter, ser på billeder indsendt af seere
  • Ordforråd: Kursisterne arbejder kvantitativt og kvalitativt med ord om vejr fundet på nettet og i aviser
  • Faste udtryk: Finder faste udtryk om vejr på Dansk Sprognævns hjemmeside – som for eksempel ”bede om godt vejr”, ”ikke et vejr at jage en hund ud i” osv. Udtrykkene forklare
  • Ordklasser: Kursisterne får vejrudsigter fra en avis fra en uge og skal gruppere navneord, udsagnsord, tillægsord. Hvilken ordklasse er dominerende, hvorfor og hvilke ordklasse er den mest informationsbærende ordklasse? (Kan afgøres ud fra en tekst, hvor først alle tillægsord er udeladt, derefter udelades kun udsagnsord og til sidst udelades kun navneord)
  • Morfologi: Arbejder med sammensatte ord fundet i vejrudsigter som: regnvejr, solskinsvejr, tågedis osv.
  • Dictogloss: En kort vejrudsigt læses højt to gange i almindeligt læsetempo, kursisterne tager stikord og arbejder sammen om at rekonstruere en paralleltekst
  • Grafiske modeller/symboler: Symbolerne fra vejrudsigter samles og forklares

Beskrivelse:

  • Kursisterne laver en beskrivelse af gårdsdagens vejr.

Iagttagelse:

  • Kursisterne sendes ud i felten for at iagttage vejr og påklædning, skriver stikord ned, kommer tilbage og i fællesskab samles iagttagelserne.

Interview:

  • Kursisterne laver 3 interviews, som skal bruges til en enquete (Flere personer stilles det samme spørgsmål). Enqueten indeholder et foto af den, der udtaler sig, navn, alder, erhverv. Spørgsmål: Hvilket vejr kan du bedst lide og hvorfor?

Foto:

  • Kursisterne tage vejrbilleder som en vandpyt, regndråber, dug eller panoramabilleder osv.

Skriftlig fremstilling:

  • Til hvert billede skrives en undertekst.

Oplæg:

  • Kursisterne fremlægger produkterne for holdet (enqueten og billedserien med undertekster).

Materialer:

  • Det er i dag et vejr: Kim Larsen
  • Lydoptagelser af vejrlyde
  • Aviser
  • Netmateriale
  • Hjælpemidler
  • Digitalkamera eller mobiltelefon

4. Evaluering/opfølgning

  1. Kursisterne evaluerer hinanden, og de skal fremhæve positive forhold inden for: det færdige produkt, fremlæggelsen, fremtoning
  2. Individuel evaluering i et kompas inddelt i 4 felter.
  3. Hvor tilfreds er du fra 1-10 med: arbejdet med produktet, produktet, fremlæggelse af produktet, fremtoning under fremlæggelse
  4. Hvad vil du gøre anderledes næste gang?

Kreditering

Paradigmatisk undervisningsforløb til basisniveau - Børne- og Undervisningsministeriet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.