Den innovative projektopgave

Forløbet lægger op til at arbejde med projektopgaven ud fra en innovativ tankegang. Målet er, at eleverne arbejder med deres egen og samfundets virkelighed i stedet for at reproducere eksisterende viden. Ligeledes fokuserer en innovativ projektopgave på løsningsforslaget (produktet/leverancen) sammen med et oplæg, der understøtter dette løsningsforslag.

Forudsætninger, form og indhold

En innovative projektopgave fokuserer på produktet med et oplæg, der understøtter produktet. Formålet med en innovative projektopgave er at dokumentere et reelt problem/behov i samfundet eller nærmiljøet og løse dette. Værdien i en innovative projektopgave er, at eleverne arbejder med deres og samfundets virkelighed frem for at reproducere en eksisterende viden.

Forløbet er tænkt sådan, at eleverne i de første faser arbejder med at indkredse og formulere en problemstilling, der har rod i den virkelige verden. Det kan være et problem, som eleverne har observeret i deres hverdag, og som de vil finde en løsning på. Dette formuleres som en problemstilling til arbejdet med projektopgaven. I selve projektugen kan der skabes et kreativt produkt, der kan ses som en løsning på en aktuel problemstilling

Eksempel på en problemstilling uden en innovativ dimension: I storbyen er mødestederne for de unge indrettet som ungdomsklubber. Hvordan tager de unge fra nærområdet imod tilbuddet? Hvorfor er klubben indrettet, som den er, og hvad siger politikerne om de unges muligheder for at mødes?

I et innovativt projekt kunne det sidste spørgsmål omformuleres: Hvordan skulle klubben indrettes, så det blev et endnu bedre tilbud til de unge?

Produktet kunne i givet fald gå ud på at opfinde et tilbud, der var mere attraktivt for de unge. I dette produkt kan eleverne eksempelvis fokusere på, hvordan man søger tilladelser til sådan et tilbud, og hvordan man kan engagere folk i arbejdet.  

Tilrettelæggelse

I første fase lægges der op til, at eleverne skal ud i lokalmiljøet og lede efter problemstillinger. I princippet kan eleverne blive på skolen og observere her. Et eksempel på en problemstilling, der kan observeres på skolen, kunne lyde: Der smides papir på gulvet, som ingen samler op. Hvordan løser vi dette problem? 

Et eksempel på en løsningsorienteret/innovativ problemstilling kunne være: Hvordan undgår vi, at papir og andet affald smides rundt på skolen på trods af, at der står skraldespande flere steder?

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvordan skal arbejdet med at indkredse problemstillinger organiseres?
• Hvilke overemner skal præsenteres i fase to?
• Hvordan skal grupperne vejledes og stilladseres undervejs?
• Skal der arbejdes med logbog og synopse?
• Hvordan skal fremlæggelserne organiseres?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser.

1. Forarbejde: Problemstilling 
I denne fase kan eleverne introduceres til, hvordan de arbejder med problemindkredsning og formulerer en problemstilling i forhold til et overemne og selvvalgt delemne.

Eleverne kan eksempelvis sendes ud i lokalmiljøet for at få øje på reelle problemstillinger, der kan arbejdes med. Kan der findes et behov/problem, som de kan udarbejde en løsning på? Eleverne kan herefter øve sig på at skrive problemstillinger.

Eleverne kan til sidst videndele deres problemstillinger/gode spørgsmål i klassen, og der kan laves en ”problemstillingsvæg”. Formålet er både at synliggøre, hvor mange forskellige problemstillinger og gode spørgsmål klassen til sammen kan lave ud fra det samme overemne og dele inspiration, hvis nogle elever har svært ved at finde på.  

2. Forarbejde: Over- og delemner
I denne fase kan der på forhånd være udvalgt et antal overemner. Disse kan præsenteres, hvorefter eleverne kan brainstorme på underemner for hvert overemne. Der kan så laves en afstemning om, hvilket overemne klassen ønsker at arbejde videre med. Dette kan gøres ud fra en fælles samtale om kvaliteten og mangfoldigheden af forslagene på hvert enkelt overemne.

I forbindelse med valg af overemne, kan der laves en væg i klassen, der skal fungere som ressource- og vidensbank. Der kan ligeledes benyttes en digital løsning. På sigt kan væggen fyldes med personer, organisationer og virksomheder, som eleverne kan kontakte i forhold til vidensindsamling. Eleverne kan researche i forhold til kontaktmuligheder.

3. Projektugen

Dag 1
Eleverne kan inddeles i grupper, der vælger et underemne, som alle finder interessant. Grupperne kan så udarbejde problemstillinger til det valgte overemne på baggrund af arbejdet op til projektugen. Eleverne kan problem-indkredse og skrive en problemstilling, der rummer mulighed for at skabe løsninger, der kan være til gavn for det valgte mål/målgruppen.

Herefter kan læreren facilitere en styret innovationsproces, hvor eleverne arbejder med at finde på løsningsforslag til deres problemstillinger.

Grupperne kan gennemgå følgende innovationsforløb:

• Ide-generering/brainstorm
• Ide-udvikling 
• Simpel prototype, som visuelt illustrer en løsning på gruppens problemstilling
• Pitch – en kort fremlæggelse for en responsgruppe og læreren om gruppens løsningsforslag, leverance og produkt
• Respons på gruppens idé/løsningsmodel 

Forslag til arbejdet med ideudvikling: Idestafet 
Eleverne kan ideudvikle på udvalgte ideer, for eksempel 3-4 af deres løsningsmodeller. Dette kan gøres ved at lave en stafet, hvor hver ide beskrives kort på en A4-side og dernæst sendes i urets retning til sidemanden, som videreudvikler på ideen.

Ideerne roterer altså hele tiden, og hver gang får et nyt gruppemedlem chancen for at udbygge ideen. Der forsættes, til alle ideerne er udviklet minimum en gang af hvert gruppemedlem. Den ide, som fremstår stærkest (og er realistisk at gennemføre), kan udvælges og udføres i praksis.

Dag 2-5
Eleverne kan arbejde selvstændigt med mulighed for vejledning og tilretning af deres problemstilling. For at stilladsere elevernes arbejde i løbet af ugen kan det være en fordel at have et fast punkt på dagen, hvor klassen mødes og fremlægger for en responsgruppe. Der kan også med fordel tilbydes vejledning med en lærer. Eleverne kan foruden deres produkt udarbejde en plan for arbejdet, som understøtter problemstillingen og underspørgsmål.

4. Fremlæggelse
Efter projektugen kan eleverne fremlægge med produktet som omdrejningspunkt.

Evaluering

Den første evaluering i forløbet kan være en gruppevis elev-til-elev evaluering, for at få feedback på ideer til mulige løsningsforslag og respons på, hvorvidt der er sammenhæng mellem problemstilling og løsning. Der er også mulighed for at fremlægge for responsgruppe undervejs: elev-til-elev evaluering.

Undervejs i forløbet kan forskellige lærere fungere som vejleder for grupperne og give feedback i forhold til blandt andet problemstilling, kilder/ressourcepersoner, løsningsforslag, formidlingsform med mere. Det giver mulighed for indsigt i alle elevers proces og i gruppernes samarbejde. Arbejdes der med logbog, kan denne udvides til at være en portfolio med plads til både, tekst, fotos, skitser og udklip.

Den endelige evaluering foregår ved fremlæggelsen/præsentationen, hvor der efterfølgende afgives karakter med begrundelser.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet i teamet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvilke observationer gjorde vi os om elevernes arbejde i den indledende proces med at finde og formulere problemstillinger?
• Hvad fungerede godt / mindre godt i gruppernes arbejde?
• Hvordan fungerede vi vejledere undervejs i projektarbejdet?
• Hvordan kan erfaringer fra dette forløb bruges i et fremadrettet arbejde med fokus på innovation og projektopgaven?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise.