Aktivitet

Frihedsrettighedernes betydning

I denne aktivitet præsenteres kursisterne for de grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder og forholder sig til, hvad rettighederne betyder for deres liv og for demokratiet.

Formål

Aktiviteten giver kursisterne kendskab til deres grundlæggende frihedsrettigheder i demokratiet – herunder kendskab til, hvad rettighederne handler om og hvor i lovgivning og konventioner, de er beskrevet. Aktiviteten øger kursisternes refleksion angående de grundlæggende demokratiske rettigheder, og hvad de betyder for deres handlemuligheder og demokratiet.

Planlægning

Det anslåede tidsforbrug til aktiviteten er 60-90 min.

Aktivitetens opbygning og tilrettelæggelse

Introduktion

  • Start med at fortælle, at I nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder – herunder, hvad rettighederne handler om, hvem de gælder for, hvor de står beskrevet, og hvordan der gøres brug af dem.
  • Fortæl kursisterne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
  • Du kan starte helt åbent med at spørge: Hvad er en rettighed?

Visning af Folketingsfilm

  • Fortæl, at I skal se en film, som Folketinget har lavet om grundlæggende demokratiske rettigheder. Bed kursisterne om at lægge mærke til, hvilke rettigheder, der nævnes i filmen, hvad de handler om, og hvor de står beskrevet. De kan notere ned undervejs.
  • Vis Folketingets film om rettigheder i demokratiet (YouTube).
  • Når I har set filmen, spørger du, hvilke rettigheder der nævnes i filmen, og hvad de handler om, samt hvor de står beskrevet. (Rettighederne er Ytringsfrihed, Forsamlingsfrihed og Religionsfrihed - i filmen fortælles, at de står beskrevet i Grundloven).

Brainstorm i plenum om rettigheder

  • Når I har talt om, hvilke grundlæggende rettigheder, der nævnes i filmen fra Folketinget, kan du spørge: Kan I komme i tanker om demokratiske frihedsrettigheder, som ikke nævnes i filmen? Til eksempel nævnes Ligestilling, Ejendomsret og Retten til privatliv ikke direkte i filmen.
  • Du kan spørge:
    • Til ligestilling: Har alle altid haft ret til at stemme? Kan I komme i tanker om, hvilken frihedsret, der kan betyde noget for, at kvinder også kan stemme i dag?
    • Til ejendomsret: Hvorfor må jeg ikke bare tage jeres computere og sige, at de er mine? Hvilken rettighed beskytter de ting, som er jeres?
    • Til privatliv: Hvilken rettighed handler det om, at drengene i videoen ikke må tage billeder af en, der sidder på toilettet?
  • Find sammen frem til en række demokratiske frihedsrettigheder, som der skal arbejdes med i det efterfølgende gruppearbejde. Når I er færdige, kan I være nået frem til:
    • Ytringsfrihed
    • Forsamlingsfrihed
    • Religionsfrihed
  • De tre rettigheder ovenfor vil være de væsentligste at tale om og nå frem til. Derudover kan holdet være nået frem til:
    • Ejendomsret
    • Privatliv
    • Ligestilling

Hvor står rettighederne beskrevet?

  • Tal om, hvor rettighederne kan stå beskrevet: Fx Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), FNs Erklæring om Menneskerettigheder, Børnekonventionen, EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder.
  • I kan også tale om, hvad rettighedernes ”placering” betyder for, hvem rettighederne gælder for – rent geografisk eller statsborgerskabsmæssigt (fx for alle mennesker i hele verden, i EU eller kun danske statsborgere).
  • Når I er nået frem til en række demokratiske frihedsrettigheder, og I har talt om, hvor rettighederne kan stå beskrevet, sætter du gruppearbejdet i gang.

Gruppearbejde

  • Grupperne skal undersøge, hvad rettighederne handler om, hvem de gælder for, hvor de står beskrevet, hvordan man gør brug af rettigheden, og hvornår gruppens medlemmer selv eller andre sidst har gjort brug af den.
  • Hver gruppe skal arbejde med en rettighed, som de senere skal præsentere for resten af klassen.
  • Giv kursisterne et valg: Spørg dem, om der er nogen rettigheder, som de godt kunne tænke sig at arbejde med. Hvis de ikke selv har et bud på, hvad de gerne vil arbejde med, så fordeler du rettighederne imellem grupperne.
  • Hver gruppe skal lave skemaet ”Frihedsrettighedernes ABC” - se nederst på siden.
  • Fortæl kursisterne, at hvis rettigheden står beskrevet flere steder (fx både i Grundloven og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention), så skal de udfylde en række for hver – fordi der kan være forskel på, hvad der præcis står i paragraffen eller artiklen. Bagefter vil de kunne sammenligne og se, om der er forskelle og ligheder – og diskutere hvorfor der kan være forskelle og ligheder.
  • Fortæl kursisterne, at de er velkomne til at finde information og eksempler på nettet. Når de gør det, skal de som altid huske at angive, hvor de har fundet deres information – hvor de har deres viden fra.
  • Efter introduktionen til gruppearbejdet arbejdes med at udfylde skemaet.

Opsamling i plenum

  • Hver gruppe præsenterer, hvad de er nået frem til i deres undersøgelse. De går kolonerne i deres skema igennem.
  • Når alle grupperne har præsenteret deres rettigheder, kan I tale om:
    • Hvilke muligheder for handling er det, frihedsrettighederne giver dem – hvad er det, de kan gøre, fordi de har rettigheder? Og er der nogen pligter forbundet med rettighederne?
    • Hvilke ligheder og forskelle har de fundet på den måde, som rettighederne er beskrevet – og hvorfor tror de, at det er sådan?
    • Var der noget, der overraskede i deres undersøgelser?
  • Når I har talt om gruppernes undersøgelse, afslutter I med en demokratisk refleksion.

Demokratisk refleksion

  • Refleksionsspørgsmålene kan være:
    • Kan I forestille jer et liv, hvor I ikke har de rettigheder, som I har i Danmark – hvordan ville det se ud? Hvad er det, I kan gøre i dag, som I ikke ville kunne gøre, hvis I ikke havde jeres rettigheder?
    • Kan I komme i tanker om tidspunkter i historien eller andre lande, hvor der var eller er unge, som ikke har de samme rettigheder, som jer? Hvordan adskiller deres liv sig fra jeres?
    • Hvad skal der til for at sikre jeres rettigheder (fx en retsstat eller domstole)?
    • Kan I komme i tanker om noget, der kan være med til at udfordre eller begrænse jeres rettigheder (fx terrorlovgivning og racismeparagraffen)? Hvad tænker I om det?
    • Er det i orden at begrænse frihedsrettigheder – hvis nej, hvorfor ikke? Hvis ja, hvad synes I så er vigtigt at tage højde for, hvis man vil begrænse frihedsrettigheder (fx frihed over for tryghed/sikkerhed)?
    • Hvorfor er vores rettigheder vigtige?
    • Har alle mennesker de samme rettigheder? Hvis ja, hvorfor og hvordan? Hvis nej, hvorfor har alle mennesker ikke de samme rettigheder?

Hvis du vil arbejde videre med frihedsrettigheder

Hvis du gerne vil arbejde videre med, hvordan kursisterne kan gøre brug af deres frihedsrettigheder, kan du finde mere inspiration i materialerne i temaet Demokrati og fællesskaber

Kreditering

Materialet er udarbejdet af et konsortium bestående af Pluss, LSP, CeFU, YouGlobe og DUF i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.


Rettigheder kan være beskrevet i danske love og internationale konventioner. De kan være beskrevet i Danmarks Riges Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), FNs Erklæring om Menneskerettigheder, Børnekonventionen og EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Fremgangsmåde

  • Lav et skema som nedenstående.
  • Udfyld skemaet ved at skrive, hvilken rettighed, I arbejder med, og ved at undersøge følgende:
    • Hvornår er jeres rettighed blevet en del af lovgivningen i danske love og internationale konventioner?
    • Hvor står der noget om rettigheden? Det kan være i Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, FNs Erklæring om Menneskerettigheder, Børnekonventionen eller EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder..
    • Hvad rettigheden handler om – og hvor grænserne for rettigheden går. Er retten begrænset på nogen måde af andre love og rettigheder?
    • Hvem rettigheden gælder for – er det fx kun danske statsborgere, borgere i EU eller måske alle mennesker i verden?
  • Udover at undersøge rettigheden, skal I også udfylde skemaet ved:
    • At komme med eksempler på, hvordan og hvornår I selv kan gøre brug af rettigheden.
    • Hvornår I sidst har gjort brug af rettigheden – eller hvornår I sidst har hørt om, at nogen gjorde brug af rettigheden.

I kan finde informationer her

Rettighed

Hvor

Hvad

Hvem

Hvordan

Hvornår

Hvilken rettighed er der tale om, og hvornår er den fra? I hvilken lov eller konvention står rettigheden beskrevet? Og hvilken paragraf eller artikel? Hvad handler rettigheden om? Hvad står der i loven eller konventionen? Hvad betyder det? Hvem gælder rettigheden for? Hvordan kan I gøre brug af rettigheden? Hvornår har I sidst gjort brug af rettigheden – eller hørt om nogen, der har? Kom med et eller flere eksempler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.